Mastercard

Den stærke underliggende trend, at flere og flere mennesker verden over betaler for deres varer og tjenesteydelser med et betalingskort, fremfor at betale kontant, er blot en af flere årsager til, at vi fortsætter med at være tilfredse og forventningsfulde aktionærer i Mastercard. At selskabet derudover er en del af det de-facto duopol, der dominerer markedet, og har en visionær ledelse, der konstant udforsker nye indtjeningsmuligheder,
gør det os varme om hjertet, som medejere, hver gang vi ser en kunde i en butik, der svinger Mastercardet.

Vi tager det for givet, at vi ikke behøver kontanter, når vi handler ind i supermarkeder eller køber tøj over internettet i Danmark. Sådan er det dog langtfra alle steder. Der er fortsat masser af lande verden over, hvor kontantbetalinger fortsat er den klart dominerende betalingsform, når der skal afregnes for køb af forbrugsvarer.

Og når det kommer til internationale betalinger, er der kun to betalingsnetværk, der så godt som dækker hele kloden. Netop Mastercard er den ene af de to, og vi ser fortsat store muligheder for høje vækstrater i antallet af betalinger og deraf medfølgende vækst i omsætningen og indtjeningen til glæde for os som medejere.

Mastercard har rollen som lillebror, når man sammenligner verdens to største betalingsnetværk, mens Visa, der ligeledes er et af vores selskaber, er den globale førerhund. I vores optik er betalingsnetværkene stabile og forudsigelige – kombineret med særdeles attraktive vækstrater, som vi kort omtalte før. Hvis man ser bort fra Kina, som er et helt særligt marked, så er det ikke forkert at karakterisere de to mastodonter som et duopol på markedet for internationale elektroniske betalinger.

Tilliden skal være i top

Kontantbetalinger udgør i dag omkring 53 ud af 100 betalinger uden for Kina, og om end denne andel er faldende, så er det ikke med meget mere end 1-2 procentpoint om året. Den absolutte mængde af kontanter er dog fortsat voksende verden over. Den faldende andel af kontantbetalinger er drevet af en lang række faktorer, herunder udviklingen af lettere tilgængelige betalingsmetoder og en nemmere adgang til elektroniske betalinger, men også af at mange offentlige myndigheder udviser en stigende interesse for større registrering af betalingsstrømme.

Det er et meget beskyttet marked, hvor der er markante etableringsomkostninger, grundet behovet for et velfungerende netværk, hvor tilliden fra såvel betalere som modtagere skal være i top. For hvem ønsker at anvende en betalingsmetode, hvis det ikke er sikkert, at beløbet ender i de rigtige hænder.

Det er således også en utroligt værdiskabende forretningsmodel, når først disse faste etableringsomkostninger er afholdt, og denne skalafordel betyder, at indtjeningen vil vokse hurtigere end omsætningen.

I Skandinavien er udviklingsmulighederne inden for forbrugerbetalinger færre. Her foretages så godt som alle forbrugerbetalinger elektronisk eller med kort, og samfund som Danmark og Sverige forventes at være så godt som kontantløse inden for 5 til 10 år. Vi skal dog ikke længere væk end lidt syd for den danske grænse, før elektroniske betalinger ikke er mere end omkring 30 ud af 100 betalinger. Sådan er virkeligheden i Tyskland, og tallet er endnu lavere i en række Sydeuropæiske lande. Det er derfor ikke kun i, hvad der sædvanligvis klassificeres som, udviklingslandene, at mulighederne er betydelige, og fremtiden ser derfor lys ud for Mastercard.

Antallet af elektroniske betalinger forventes at vokse omkring 10 procent om året i de kommende år. Dette er drevet af en forventning om overordnet flere forbrugerbetalinger, men skiftet fra kontanter til kortbetaling driver faktisk halvdelen af denne vækst. De elektroniske betalinger er ligeledes understøttet af e-handlens fremmarch, hvor de elektroniske betalinger vokser fire gange så hurtigt som i den fysiske detailhandel samt er mere profitable for betalingsnetværkene.

Det er forbundet med større sikkerhed for butikker at modtage kortbetalinger, end at skulle håndtere betydelige summer i kontanter. Opbevaringen af kontanter i butikker og kontorer er forbundet med en vis usikkerhed for indbrud eller røverier, ligesom der skal betales for pengetransporter, så butikkerne ikke ligger inde med for store beløb. For forbrugeren er situationen genkendelig, da det er lettere – og mere sikkert – at bære rundt på et betalingskort end en pung proppet med kontanter.

Myndighederne har derfor en grund til at promovere elektroniske betalinger. Yderligere er der en klar sammenhæng mellem udbredelsen af kortbetalinger i et land, og den andel som den ”sorte” økonomi udgør. Jo flere kortbetalinger, jo mindre sort økonomi. Dette giver intuitivt også mening, da en større andel af transaktioner i kontanter er lettere at skjule for skattemyndighederne, da kontanter ikke kan spores. Som et led i dette har Italien foreslået en belønning til betalere, der i højere grad går væk fra kontantbetalinger, og har sat mere end 21 milliarder kroner af til dette i statsbudgettet.

Nummer to, men lillebror

Hvis man sammenligner Mastercard med Visa, er en af de tydelige forskelle, at Mastercard har en større andel af omsætningen uden for USA. Vi ser samtidig, at selskabet i de senere år har eksekveret en tand stærkere på løsningen af regulering af betalingsnetværk i Europa. Det har medført, at Mastercard har vundet markedsandele for processeringen af betalinger på markeder, hvor nationale eller regionale netværk tidligere har stået for processen.

Visa har dog en stærk position i USA, og Mastercards globale markedsandel er vel også kun omtrent halvdelen af Visas. Det bekymrer os dog ikke.

Vi er af den opfattelse, at Mastercards stærke eksekvering i Europa og udviklingslandene er et udtryk for ledelseskvaliteten hos den langsigtede og visionære administrerende direktør, indiskfødte Ajay Banga.

Ajay Banga kom til Mastercard fra ledende stillinger i den asiatiske bankforretning i Citigroup, og indledte sin tid i Mastercard som driftsdirektør, i hvilken position han sad indtil 2010. Ajay Banga fik sidste år et nyt medlem i direktionen, da selskabet udnævnte en ny finansdirektør i skikkelse af Sachin Mehra, som kom fra en stilling internt i virksomheden.

Under Ajay Bangas lederskab er der skabt betydelige aktionærværdier, og de langsigtede visioner har været med til løbende at styrke de fremadrettede muligheder og udvidet Mastercards adresserbare marked til ikke ”blot” at være forbrugerbetalinger, men ligeså erhvervsbetalinger.

Stor bevågenhed omkring prisen for elektroniske betalinger

Der er mere end 2,4 milliarder udstedte Mastercard verden over, hvilket er såvel kredit- som debitkort. Det er dog ikke disse kortholdere, der er Mastercards kunder. Det er derimod de kortudstedende banker, og ved at være kunder hos Mastercard kan disse banker udnytte effektiviteten i dette globale betalingsnetværk. Yderligere betyder dette, at Mastercard ikke bærer kreditrisiko på vegne af kortholderne, da det er de kortudstedende banker, der sidder med denne risiko. Fraværet af kreditrisiko er understøttende for stabiliteten og forudsigeligheden i Mastercard.

Betalingen til Mastercard udgør omkring 0,2-0,3 procent af kortbetalingen, hvilket svarer til omkring 25 cents for en betaling på 100 amerikanske dollars. Der er stor bevågenhed omkring prisen på elektroniske betalinger i flere vestlige lande. I denne sammenhæng er det centralt, at størstedelen af kortgebyret ikke går til Mastercard, men derimod til kortudstederne og bankerne. Det samlede gebyr udgør ofte omkring 1,5 dollars per 100 dollars i forbrug, og vi forventer, at der vil være andre dele af dette gebyr, der vil komme under pres, førend det påvirker Mastercard, eller Visa, betydeligt.

Mastercards produkt er derfor ikke betalingen i butikken, men derimod det netværk der kommunikerer mellem betalers og modtagers banker. I tillæg til selve transaktionen sælger Mastercard en række tillægsydelser, hvilket kunne være øgede sikkerhedssoftware, der særligt anvendes ved online-transaktioner. Risikoen for sviggtige betalinger eller stjålne kort er betydeligt højere ved transaktioner, hvor betaler og modtagende part ikke er i samme lokale, men i stedet online. Mastercards produkter inden for sikkerhed er med til at sikre butikken, at den modtager penge for dens salg.

Mastercards netværk har omkring 500 sikkerhedstjek per betaling for at optimere denne sikkerhed. Der investeres betydelige summer i løbende at udvikle disse services hos Mastercard, der er den hurtigst voksende del af virksomheden og nyder godt af de nærved ubegribeligt store datamængder.

Omkostningerne ved de enkelte transaktioner er så godt som fraværende, og der er betydelige skalafordele i at få flere betalinger gennem netværket. Driftsindtjeningen i Mastercard udgør omkring 57 dollars per 100 dollars i omsætning, og der er udsigt til, at dette niveau rammer 60 dollars inden for de kommende år. For 10 år siden var dette 10 dollars lavere, og det er absolut ikke fordi, at Mastercard ikke investerer i at udvikle netværket.

Voldsomt afkast på den investerede kapital

Det er ikke alle betalinger med et Mastercard, der kører over virksomhedens processering – som det eksempelvis har været tilfældet med Nets i Norden. Mens det i USA er så godt som 100 procent, er det anderledes i Europa, hvor tallet ligger omkring 45 procent. Mastercard har dog med succes øget andelen i Europa, hvor mindre regulering har åbnet for, at de globale netværk kan processere flere betalinger. Flere betalinger gennem netværket betyder øget omsætning, indtjening og frie pengestrømme.

Investeringer er dog ikke i materielle anlægsaktiver, da disse investeringer alene udgør to dollars per 100 dollars i omsætning. Med det høje indtjenings-niveau og begrænsede investeringsbehov er afkastet på den investerede kapital mere end 100 procent i Mastercard, og de årlige frie pengestrømme, der udgør i overkanten af tre procent af markedsværdien, er stærkt voksende. De frie penge-
strømme allokeres disciplineret til aktionærerne gennem et udbytte svarende til omkring en halv procent af markedsværdien, og derudover aktietilbagekøb for tre procent yderligere.

Da Mastercard er uden gæld, kan de frie pengestrømme til fulde udloddes. Det er vores forventning, at udlodningsvæksten som minimum vil følge væksten i indtjening per aktie, som forventes at være op mod 20 procent de kommende år.

Mens det historiske fokus har været centreret omkring forbrugerbetalinger, har Mastercard i de senere år haft et stigende fokus på at udvide deres forretningsmuligheder til at inkludere erhvervsbetalinger mellem virksomheder. Andelen af elektroniske betalinger er her alene omkring 30 ud af 100 betalinger. Dette strategiske fokus førte blandt andet til opkøbet af britiske Vocalink i 2017 og var i 2019 stærkt medvirkende til, at Mastercard opkøbte Betalingsservice fra danske Nets til en pris på tre milliarder amerikanske dollars. Erhvervsbetalinger foregår i høj grad som bankoverførsler, for eksempel ved betalingen af fakturaer eller lignende.

Udover at øge virksomhedens indtjening er dette samtidig med til at øge de fremtidige vækstmuligheder, og dermed skabe mulighed for, at de imponerende vækstrater vil kunne fortsætte i endnu længere tid. Markedet for erhvervsbetalinger har endnu ikke set samme udvikling som forbrugerbetalinger. Med den stærke ekspertise inden for at lette betalingsmuligheder fra forbrugermarkedet, kombineret med stærk sikkerhed, ser vi gode muligheder for, at Mastercard kan være med til at drive den teknologiske udvikling.

Sikkerheden i betalinger er en helt elementær og uhyre vigtig faktor for at drive et succesfuldt betalingsnetværk. Hvis forbrugere eller virksomheder ikke har tillid til netværket, vil de for alt i verden undgå at bruge det. Tilliden er der, ellers havde Mastercard formentlig ikke havde haft mere end 100 milliarder betalinger gennem deres netværk i løbet af de seneste 12 måneder. Det er dog ikke en sovepude. Investeringer i og status på IT-sikkerhed står øverst på agendaen til alle direktions- og ledelsesmøder i Mastercard.

Forretningsmodellen i de globale betalingsnetværk er ufattelig stabil, forudsigelig og i vores optik med begrænsede risici. Grundet skiftet fra kontanter til elektroniske betalinger vil omsætningen i Mastercard være stabil, endsige kunne vokse en kende, selv hvis privatforbruget faldt i en krisetid, og med de begrænsede variable omkostninger vil indtjeningsniveauet ligeså kunne holdes.

Vi sætter yderligere pris på, at Mastercards pengestrømme i høj grad er inflationssikrede, da betalingerne følger udviklingen i de beløb som køres over systemet. Vi er uændrede optimister omkring, at Mastercard vil kunne fastholde at vokse indtjeningen og de frie pengestrømme per aktie med op imod 20 procent om året baseret på en omsætningsvækst omkring 13 procent, stigende indtjeningsevne og løbende aktietilbagekøb.

På beløbet? Ja tak.