Novo Nordisk

Mens Novo Nordisk er bygget på en historie om insulin, så er fremtiden at finde inden for andre produkter. Kerneområdet i diabetesbehandling er det samme, men fedme forventes at være en betydelig kilde til vækst. Vi ser en accelererende vækstrejse for markedslederen, hvor en stærk kultur og langsigtede visioner skal skabe betydelige aktionærværdier. Novo Nordisk er et fokuseret sundhedsselskab lige efter vores hoved.

Antallet af diabetikere og overvægtige er i betydelig vækst over hele verden. Novo Nordisk startede med insulin helt tilbage i 1923, hvor August og Marie Krogh fik opskriften på insulin med hjem fra Canada, og fokus har gennem langt størstedelen af selskabets levetid da også været insulin. Dog handler fremtiden for Novo Nordisk i høj grad om gruppen af præ-insuliner, såkaldte GLP-1’ere. Som ordet ”præ-insulin” indikerer, er GLP-1 et tidligere trin i behandlingen af diabetes.

Historien om Novo Nordisk startede, som nævnt ovenfor, med den hjembragte opskrift på insulin fra Canada. Dette blev startskuddet til Nordisk Insulinlaboratorium i 1923. I 1989 kom navnet Novo Nordisk til, da Nordisk Insulinlaboratorium blev sammenlagt med Novo Industri. Selvom historien om Novo Nordisk går mange år tilbage, er vi overbeviste om, at selskabets historie langt fra er forbi.

Det estimeres, at omkring 460 millioner mennesker lever med diabetes i dag, mod 150 millioner i år 2000 og en forventning om 700 millioner i 2045. Kigger man nærmere på de tal, viser de en vækst i antallet af diabetikere på omkring 6 procent om året frem til 2019. Estimaterne viser en årlig forventet tilvækst på omkring 9 procent om året i hele perioden frem til 2045. En stor andel af diabetikere lever fortsat uden behandling, faktisk hver anden diabetiker, og tre ud fire diabetikere er ikke i god kontrol med sygdommen. I 2020 indgik produkterne fra Novo Nordisk i behandlingen af mere end 30 millioner diabetikere verden over.

Det er dette marked, som Novo Nordisk kan se ind i, og som selskabet er en ledende spiller i.

Med ledelsens langsigtede strategiske tiltag og branchens klinisk markedsledende produktportefølje vandt Novo Nordisk markante markedsandele igen i 2020, hvilket udbyggede positionen som verdensledende inden for diabetes og fedmebehandling. Virksomhedens globale markedsandel var således 29 procent inden for diabetes bredt defineret, mens markedsandelen inden for det hastigt voksende og profitable præ-insulin GLP-1 var mere end 50 procent, og hvor momentet i forretningen indikerer yderligere vundne markedsandele.

Finansielle mål droppet – erstattet med langsigtede strategiske ambitioner

Novo Nordisk er i en investeringsfase, hvor investeringer kan opdeles i to. Der er investeringer i kommercielle tiltag og aktiviteter, hvor ledelsen vil sikre, at Novo Nordisk i de kommende år kan nyde frugten af tidligere års forsknings- og udviklingsinvesteringer. Dertil kommer øgede investeringer i fremtiden gennem forsknings- og udviklingsafdelingen, hvilket skal sikre Novo Nordisk succes på den lange bane.

Bagsværd-virksomhedens spændende pipeline baserer sig i høj grad på allerede godkendte molekyler, hvilket øger sandsynligheden for myndighedsgodkendelse i andre indikationer, og samtidig indebærer det en lavere risiko for virksomheden. Dette er en af fordelene ved at være et fokuseret sundhedsselskab.

Fremfor årlige finansielle mål har Novo Nordisk kommunikeret sin strategiske retning og herunder målet om, at Novo Nordisk skal sidde på en tredjedel af det globale diabetesmarked i 2025. Det mener vi på ingen måde skal opfattes som en sovepude for ledelsen. Vi vurderer, at den klinisk ledende produktportefølje og eksekveringen af strategiske og kommercielle tiltag betyder, at vi kan se ind i en periode med tiltagende, organiske vækstrater i omsætningen. Dette blev understreget allerede i 2020, hvor omsætningsvæksten var 7 procent i lokale valuta trods betydelig langsommere igangsættelse af nye behandlinger grundet samfundsrestriktioner.

Vi er overbeviste om, at Novo Nordisk havde lagt sig i selen til en endnu højere acceleration uden indflydelsen fra coronavirus. Vækstaccelerationen bliver endog mere imponerende af, at en af vækstdriverne i fedmeforretningen grundet, for nuværende, beklageligt kortere behandlingsperioder og færre opstarter alene voksede med 3 procent mod 42 procent i 2019.

Tidligere har Novo Nordisk haft en central planlægning af, hvordan de respektive markeder er blevet tilgået, og det var i udgangspunktet med en meget ens strategi for alle områder. Tilbage i 2017 blev denne tilgang ændret til, hvad ledelsen kalder en ”market fit” tilgang, altså at strategien bliver tilpasset til de enkelte markeder.

Vi ser den kommercielle eksekvering som et tydeligt tegn på, at både organisationen i Novo Nordisk samt de enkelte markeder tager godt imod denne tilpasning. Novo Nordisks kommercielle direktør, Camilla Sylvest, vurderes at have været med til at gennemføre denne tilpasning, hvor Novo Nordisk agerer mere agilt og analytisk baseret på datamæssige indspark fra de enkelte markeder. Camilla Sylvest var ansvarlig for Novo Nordisk i Kina op til sin forfremmelse i 2017.

Væksten ligger i GLP-1 forretningen

Mens insulin-forretningen udgør næsten 45 ud af 100 salgskroner i Novo Nordisk, kom så godt som hele omsætningsvæksten i 2020 fra præ-insulin produkterne GLP-1, hvilket i øvrigt også var tilfældet i 2018 og 2019. GLP-1 udgør i dag omkring hver tredje salgskrone i Novo Nordisk.

For diabetes er væksten særligt drevet af Ozempic, der er en ugentlig GLP-1 behandling ved injektion, som blev godkendt af de amerikanske myndigheder i december 2017.

Novo Nordisk var tidligere ledende på det amerikanske marked for GLP-1 med produktet Victoza, der er en daglig injektiv behandling, der på et tidspunkt havde en markedsandel på omkring 70 procent. I 2014 lancerede amerikanske Eli Lilly en ugentlig behandling, Trulicity, hvis kliniske profil er på niveau med Victoza hvad angår blodsukkerkontrol men med den positive bekvemmelighedsfaktor alene at skulle indsprøjtes en gang om ugen.

Lanceringen af Trulicity betød, at Novo Nordisk tabte markedsandele på det hastigt voksende marked, hvilket var en kedelig tendens, der glædeligt er vendt med den succesfulde lancering af Ozempic. Patentet på Victoza udløber i 2023, hvorfor Novo Nordisk har fokus på at få flyttet disse patienter over til nye generationer af produkter. Behandlingstiden med Victoza er i gennemsnit omkring tre år, hvorfor der vil være en naturlig rotation i patientbehandlingen.

En succesfuld lancering kræver, at der leveres kommercielt samt, at produktet er konkurrencedygtigt. Novo Nordisks ugentlige behandling med Ozempic har en særdeles attraktiv klinisk profil med god blodsukkerkontrol. Hertil er der også et stort potentiale for anvendelsen af den farmaceutiske ingrediens Semaglutide i fedmebehandling samt potentielt i yderligere terapiområder. Markedet for GLP-1 er praktisk talt et duopol mellem Novo Nordisk og Eli Lilly. Denne markedsstruktur er befordrende for en god prisdisciplin, hvilket vi ser som positivt for, at profitpuljen for GLP-1 produkter i høj grad kan følge den attraktive udvikling i volumenvækst.

Volumenvæksten for GLP-1 er i omegnen af 30 procent og har attraktive vækstrater på tværs af regionerne i Novo Nordisk samtidig med, at salgspriserne forholder sig stabilt. Det drejer sig derfor ikke kun om USA.

Novo Nordisks muligheder på markedet for GLP-1 blev yderligere styrket med de amerikanske myndigheders godkendelse af tabletbehandlingen Rybelsus i september 2019. Rybelsus indeholder molekylet Semaglutide, der som nævnt også er det aktive stof i Ozempic. Med godkendelsen af den tabletbaserede behandling kan Novo Nordisk øge andelen af patienter, der kan behandles med produktporteføljen, ligesom Novo Nordisk kan konkurrere om patienter tidligere i behandlingsforløbet. Tabletter er tæt på at være så bekvemt, som det kan blive fremfor ubehaget ved injektioner.

Attraktiv indtjening i salget af GLP-1 produkterne

I USA udgør tabletbehandlinger omkring 60 procent af det samlede diabetesmarked, hvor Novo Nordisk ikke tidligere har været til stede, men er kommet det med lanceringen af den tablet-baserede behandling, Rybelsus. For mange diabetikere er det en stor frygt at komme til det punkt i behandlingen, hvor det kræver indsprøjtninger af GLP-1 eller insulin, da det typisk sker, at indsprøjtninger er uundgåelige, når sygdommen bliver mere udviklet. Fokus for Novo Nordisk er meget bredere end det amerikanske marked, men grundet større dataindsigt er mulighederne lettest karakteriseret her.

Med lanceringen af den tabletbaserede behandling kan produkter fra Novo Nordisk indgå tidligere i behandlingsforløbet og med en mere effektiv behandling, hvilket er positivt for patienterne. Med Rybelsus forventes Novo Nordisk at kunne konkurrere om at være andet behandlingsskridt efter metformin (der er et billigt, ikke patenteret produkt, der er første behandling for type-2 diabetikere) mod tidligere at være behandling tre eller fire i rækken. Insulin er sidste skridt i behandlingen af type-2 diabetes.

Vi har store forventninger til Rybelsus og Ozempic til ikke kun at drive væksten for Novo Nordisk, men i lige så høj grad at være med til at drive markedsvæksten for GLP-1 klassen som helhed.

GLP-1 anvendes fortsat af blot 10 procent af diabetikerne i USA men udgør knap 26 procent af værdien i markedet for diabetes-produkter. Dette viser tydeligt, hvordan værdien af en patient på GLP-1 behandling er positiv for indtjeningen per patient. Dette billede er også synligt uden for USA dog med den forskel, at GLP-1 baseret behandling fortsat er meget lidt udbredt uden for USA. Novo Nordisks gruppe af GLP-1 produkter vokser faktisk hurtigere uden for USA.

Produktionsomkostninger for den ugentlige behandling, Ozempic, vurderes at være særdeles lave og blot få kroner for hver 100 kroner i salg. Dette betyder, at Ozempic har en attraktiv indtjeningsprofil for Novo Nordisk. For tabletbehandlingen forventes omkostningsniveauet at være højere, grundet mere farmaceutisk stof, men fortsat på linje med virksomhedens gennemsnitlige niveau med produktionsomkostninger på omkring 16 kroner per 100 salgskroner.

Udover en attraktiv blodsukkerdæmpende profil og lav risiko for insulinchok har GLP-1 den interessante egenskab, at der også er en betydelig vægtreducerende effekt. Det aktive stof i den daglige GLP-1, Victoza, er således også den farmaceutiske ingrediens i fedmeproduktet Saxenda, hvor Novo Nordisk har et årligt salg på knap seks milliarder kroner.

Salget af Saxenda voksede med blot 3 procent i 2020 grundet langsommere tilgang af nye patienter som følge samfundsmæssige restriktioner mod 42 procent i 2019. Ledelsen forventer, at fedmebehandling kan vokse med mere end 20 procent om året de kommende 5 år. Vi forventer, at det bliver mere endnu og ser et stærkt bidrag herfra til vækstaccelerationen i Novo Nordisk.

Kamp for at få fedme anerkendt som en sygdom

Inden for fedmebehandling er Novo Nordisks fokus at vokse det samlede marked, da selskabets markedsandel allerede er omkring 80 procent. En af udfordringerne for salget er, at patienter typisk falder fra behandlingen efter fire måneder, hvor der opleves et aftagende vægttab. Vægttabet ved Saxenda er omkring seks til otte procents kropsvægt, og her forventes de nyere produkter fra Novo Nordisk at levere en mere betydelig fremgang i vægttabet.

Baseret på kendte data kan Semaglutide, der allerede er godkendt af myndighederne til behandlingen af diabetes, føre til vægttab på 15 procent over det første år og endda en kurve, der ikke er fladet ud efter de første 52 uger. Semaglutide forventes således at kunne fastholde patienterne længere end de nuværende fire måneder med Saxenda, ligesom det mere betydelige vægttab kan være med til at udvide markedet.

Novo Nordisk indsendte i december 2020 en ansøgning til de amerikanske sundhedsmyndigheder om brugen af Semaglutide i fedmebehandling. Ledelsen valgte i denne sammenhæng at bruge en såkaldt prioritetskupon, hvormed processen går hurtigere og maksimalt tager seks måneder. Vi forventer derfor, at den glædelige nyhed om godkendelse kommer senest til sommer.

Udbredelsen af fedmemedicin vil ganske givet være positivt påvirket af anerkendelsen af fedme som en sygdom. Novo Nordisk har længerevarende studier i gang, der kan være med til at få denne vigtige debat tegnet endnu skarpere og tydeligere op. Det er i denne henseende interessant, at type-2 diabetes så sent som for 25 år siden ikke blev anset som andet end et livstilsproblem, der ikke krævede behandling. I dag er dette anerkendt som en sygdom, der har fået nærved epidemiske proportioner.

For at imødekomme mulighederne ved en voksende patientgruppe og sikre sig at Novo Nordisk er den langsigtede vinder, ser vi virksomheden som værende i en investeringsfase. Der investeres tungt i både salgsfremstød og yderligere midler til forskning og udvikling. Dette er en anerkendelse af, at ikke alene har Novo Nordisk inden for de seneste år lanceret klinisk ledende produkter i markedet, hvor salgsfremstød skal maksimere værdien af de tidligere investeringer i forskning og udvikling. Semaglutide molekylet viser ligeledes positive tegn på yderligere anvendelsesmuligheder inden for fedtleverbetændelse og Alzheimers, hvorfor yderligere udvikling er en god investering.

Derudover er Novo Nordisk i vores optik særdeles konservativ i indregningen af hensættelser, hvor ledelsen ikke rapporterer regnskabstal justeret for eksempelvis omkostninger til brugen af en prioritetskupon på 600 millioner amerikanske dollars i 2020. Et mindre fald i den rapporterende indtjeningsmargin til i underkanten af 43 procent i 2020 afspejler dermed ikke den underliggende fremgang. Med en acceleration i omsætningsvæksten bør skalafordele på mindre variable omkostningsposter resultere i stigende indtjeningsmarginer.

Vi forventer, at Novo Nordisk i de kommende år vil være tilbage til høje encifrede vækstrater i omsætningen. Antallet af ansatte i Novo Nordisk voksede i 2020 med 5 procent til 45.000. Vi håber ikke, at det også vil føre en til acceleration i antallet af ansatte, når selskabet igen kan fremvise højere omsætningsvækstrater. Novo Nordisks egen fedmebehandling næppe er godkendt til anvendelse på organisationer. Kombinationen af højere omsætningsvækst, en svagt stigende udvikling i marginerne og løbende aktietilbagekøb bør betyde to-cifrede vækstrater i indtjeningen per aktie.

Mens Novo Nordisk historisk har været bygget på organisk vækst og egen forskning, blev der i 2020 foretaget 2 opkøb. Det ene af disse var opkøbet af Emisphere, der er selskabet bag tabletteknologien, der anvendes i Rybelsus. Ved at erhverve Emisphere for 11 milliarder kroner, kan Novo Nordisk både slippe for at betale royalties til Emisphere af omsætningen på Rybelsus, men ligeså kan teknologien anvendes uden eksterne omkostninger på nye produkter og dermed bidrage positivt til brutto- og driftsmarginalerne. Novo Nordisk betalte derudover knap 5 milliarder kroner for Corvidia, en pris der kan ende på 14 milliarder kroner afhængigt af klinisk succes, der udvikler midler inden for hjertekar- og inflammationssygdomme.

Vi har stor tillid til disciplinen i kapitalallokering i Novo Nordisk der trods flere års udmeldinger om viljen til at foretage opkøb, ikke tidligere har fundet de rette mål til den rette pris. Flere gange har Novo Nordisk trådt ud af forhandlinger, hvis priserne har været for høje. Det giver ro til os som medejere.

Den stærke kommercielle eksekvering i lanceringen af Ozempic, GLP-1 væksten uden for USA samt generelt god udvikling i markedsandele tilskriver vi en række tiltag søsat af administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen og finansdirektør Karsten Munk Knudsen. Lars Fruergaard Jørgensen blev forfremmet til den nuværende stilling i 2016 efter 25 gode år i virksomheden, og han har tilført kontrolleret strategisk fornyelse, mens der har været en god fastholdelse af vinderkultur og fokus på langsigtet værdiskabelse.

I 2018 fik han selskab i direktionen af Karsten Munk Knudsen, hvis stærke regnskabsmæssige og strategiske forståelse er et aktiv for Novo Nordisk. Karsten Munk Knudsen har blandt andet operationel erfaring fra den nordamerikanske division i selskabet. 2018 var også året, hvor norske Helge Lund blev formand for bestyrelsen. Her kan han bidrage med bred og succesfuld international erfaring og vurderes at have tilført bestyrelsen ny dynamik.

Fra pæn prisvækst til signifikante prisfald

Mens GLP-1 vil stå for størstedelen af væksten de kommende år, er det ikke fordi, at insulin ikke fortsat er en betydelig del af Novo Nordisk. Insulin er, som nævnt, knap halvdelen af omsætningen i Novo Nordisk, men har siden 2016 været påvirket af en ændret prisdynamik på det amerikanske marked. Fra tidligere at have pæne, en-cifrede prisstigninger årligt, er priserne faldet med 15 til 20 procent over de seneste år.

Dette betyder, at selvom Novo Nordisk har haft en udmærket vækst i mængden af solgt insulin, er det gået ud over insulinomsætningen i virksomheden. Salget af insulin var således 3 procent højere i 2020 end det var tilfældet i 2016, hvilket dækker over betydelig negativ udvikling i USA med et fald på 37 procent over den 4-årige periode. Faldet i USA har således været afhjulpet af stærk udvikling i resterende geografier.

De samlede rabatter til indkøbsorganisationer steg til 74 procent på det amerikanske marked i 2020 mod 64 procent i 2017. Grundet stærk vækst i præ-insulinet GLP-1 opnåede Novo Nordisk i 2020 en vækst på det amerikanske marked på 3 procent og endda 5 procent i årets fjerde kvartal. Det amerikanske datterselskab forventer at opleve stigende vækstrater de kommende år trods fortsat prispres på insulin. Novo Nordisk har foretaget organisatoriske tilpasninger i den amerikanske organisation, der vil forbedre indtjeningsevnen i takt med den højere omsætningsvækst.

Salget i USA går gennem store indkøbsorganisationer, og markedet fungerer derfor anderledes, end det er tilfældet i Europa. Disse indkøbsorganisationer kontrollerer adgangen for at sælge til privatforsikrede personer. En konsolidering af indkøbsorganisationer har været med til at påvirke prisdynamikken på insulin, der ligeledes blev påvirket af, at franske Sanofis markedsledende Lantus gik af patent.

Vi forventer ikke, at der vil forekomme radikale ændringer af markedsstrukturen for medicin i USA. Mens vi ikke er blinde overfor de politiske strømninger og udtrykte ønsker om ændringer, så er det ikke en struktur, som vi ser muligheder for at ændre betydeligt uden problemer.

Det er dog fortsat værd at bide mærke i, at de anderledes markedsstrukturer i USA er med til at gøre, at værdien af en enkelt patient i USA er højere end i resten af verden. Nordamerika udgør knap halvdelen af omsætningen i Novo Nordisk, men udgør ikke meget mere end hver fjerde behandlede diabetiker.

Ansvaret for Nordamerika ligger hos amerikanske Doug Langa, der har mangeårig erfaring fra store medicingiganter som Johnson & Johnson og GlaxoSmithKline. Han kom til Novo Nordisk i 2011. Mens prisudviklingen har påvirket salgstallene i negativ retning, har Novo Nordisk eksekveret stærkt i lanceringen af Ozempic, ligesom lanceringen af den langtidsvirkende insulin Tresiba også har været succesfuld. Novo Nordisk har taget betydelige markedsandele inden for basalinsulin, drevet af Tresiba, der optages ved en daglig indsprøjtning. Novo Nordisk øgede i 2020 sin nordamerikanske markedsandel til knap 32 procent.

Højest vækst uden for USA

Ledelsens strategiske tilpasning til den føromtalte markedstilpassede tilgang har i høj grad været stimulerende for væksten på Novo Nordisks internationale markeder, hvilket er defineret som alt uden for Nordamerika. Her har selskabet taget flere trin op ad vækststigen, og væksten har de 2 seneste år været hele 10-11 procent i lokale valutaer.

Dette er markeder der fra 2012 til 2017 voksede meget konsistent mellem 5 og 6 procent, men hvor væksten, som nævnt, har været tiltagende. De internationale markeder forventes at vokse i den øverste halvdel af den strategimålsætning om 6 til 10 procents årlig vækst. Dette skal i høj grad hjælpes på vej af Kina.

Novo Nordisks markedsandel på basalinsulin er under 15 procent i Kina, men er næsten 75 procent på såkaldt præ-mikset insulin. Virksomheden har ikke tidligere haft en basalinsulin på Kinas nationale liste for medikamenter, men Tresiba er nu kommet på listen fra 1. januar 2020.

Dette betyder, at Novo Nordisk nu kan forsøge at få patienter flyttet fra præ-mikset insulin til moderne insuliner, hvilket vil være en værdiopgradering for Novo Nordisk og samtidig tilbyde patienterne en bedre behandling. Præ-insulinet Victoza har de sidste par år været eneste GLP-1 på den nationale liste, hvorfor Novo Nordisk har opnået en 90 procents markedsandel i det massivt underpenetrerede marked i Kina. Blot 1 ud af 100 kinesiske diabetikere behandles med GLP-1. Kina udgør i overkanten af 11 procent af den globale omsætning i Novo Nordisk, men udgjorde 18 procent af væksten i 2020.

Behandlingen af diabetes og fedme er utvivlsomt de primære terapiområder for Novo Nordisk. Omkring 15 ud af 100 salgskroner kommer dog fra Biopharma-divisionen, hvor der sælges medicin til blødere og væksthormoner. Indtjeningsniveauerne er attraktive i denne del af Novo Nordisk, men vil efter alt at dømme ikke være en primær kilde til indtjeningsvækst.

Novo Nordisks mangeårige forskningschef, den evigt optimistiske troldmand Mads Krogsgaard Thomsen, trådte tilbage i starten af 2020 efter 25 år på posten og vil nu indtage en rolle som administrerende direktør i Novo Nordisk Fonden, hvor tidligere administrerende direktør Lars Rebien Sørensen er bestyrelsesformand. Vi vurderer, at forskning og udvikling er i gode hænder hos Martin Holst Lange og Marcus Schindler.

Succesraten for produktgodkendelser og kliniske fremskridt er industriledende, blandt andet grundet Novo Nordisks stærke fokus. Dette har dog givet selskabet mod på at tage flere chancer i forskningen, da den høje succesrate ikke skal afholde Novo Nordisk fra at udforske fremtidige succesmuligheder. Op til flere af de igangværende studier er fokuseret på nye anvendelsesmuligheder eller indikationer, som fedtleverbetændelse eller Alzheimer, på i forvejen godkendte farmaceutiske ingredienser. Dette er i vores optik med til at begrænse risikoen for negative bivirkninger i forsøgsstadierne, om end det er med højere risiko for fraværende succes. Den stærke fokus betyder da også, at andelen af omsætningen der investeres i forskning og udvikling er lavere end i mange store medicinalvirksomheder. Dette er ikke et udtryk for mindre investeringer som sådan, det er blot et spørgsmål om en stærk fokusering af områderne.

Novo Nordisk investerede i 2020 omkring 12 procent af omsætningen i forskning og udvikling, hvor der skete en øget fokusering af forskningsområder i forbindelse med organisationstilpasningerne i 2016. Der vil i de kommende år investeres yderligere i forskning og udvikling, men vi ser en lavere risiko i produkt-pipelinen end normalt for pharma-selskaber.

Den investerede kapital forrentes med 83 procent i Novo Nordisk

For at kunne møde den forventede stigning i efterspørgslen på GLP-1, særligt relateret til den tabletbaserede behandling, i USA, har Novo Nordisk siden 2017 haft et højere investeringsbudget end tidligere. I investeringsbudgetterne fra 2017 til 2019 var der således årlige anlægsinvesteringer på knap 10 milliarder kroner svarende til 8 procent af omsætningen. Mens anlægget i Clayton, North Carolina, er på plads, har Novo Nordisk efter at have investeret 6 milliarder kroner i 2019, valgt at øge dette til 8 milliarder kroner. Dette er udtryk for ledelsens tiltro til  mulighederne i selskabets pipeline, der falder uden for kerneområderne i diabetes og fedme.

Vi kan ej heller lade være med at blive glade, når produktionschefen i Novo Nordisk, Henrik Wulff, nærmest virker undrende over for, hvad alle de årlige investeringer i kerneforretningen skal gå til – i hans optik lader Novo Nordisk ikke til at have så mange investeringer i opfyldningsanlæg, og yderligere produktion vil således være grundet markant bedre end ventet fremgang. Novo Nordisk har historisk kunne optimere produktionen således, at kapaciteten har været fire til fem gange højere end i de oprindelige planer. Det er da fantastisk.

Forrentningen af den investerede kapital er høj – næsten skyhøj. 83 procent var den i seneste regnskabsår, og vi forventer, at dette niveau vil holde – eller rettere, øges. Dette vidner om en høj kvalitet og værdiskabende drift.

Grundet det forholdsvis beskedne investeringsbehov og mindre udsving i arbejdskapitalen har Novo Nordisk en stærk pengestrømskonvertering, der har ligget på et niveau omkring 85 procent af indtjeningen de seneste 4 år, hvilket ventes at fortsætte. De frie pengestrømme forventes i 2021 at blive 41 milliarder kroner svarende til omkring 4 procent af markedsværdien.

Novo Nordisk har ingen gæld men kontanter for en værdi af 12 milliarder kroner.

De frie pengestrømme allokeres til medejerne gennem et årligt udbytte på 9,1 kroner per aktie, svarende til halvdelen af overskuddet og et udbytteafkast på 2 procent, hvortil der tilbagekøbes egne aktier for 17 milliarder kroner. Tilsammen er dette aktionærudlodninger på knap 4 procent af markedsværdien. Udbyttet per aktie er steget hvert af de seneste 25 år.