Visa

Selvom man er en global gigant, med en position som betydelig markedsleder, så kan man sagtens vokse på et niveau, som mange selskaber må skele misundeligt efter. Den underliggende vækst på Visas hjemmebane på markedet for elektroniske og digitale betalinger er kun de allerfærreste industrier og selskaber forundt. Visa kan samtidig mønstre nogle indtrængningsbarrierer, der nærmer sig kategorien ”umulig” at forcere for nye spillere. Blandt andet derfor er vi fortsat utrolig tilfredse medejere af Visa.

Verdens største globale betalingsnetværk er amerikanske Visa. Det er en lille del af manges hverdag, men hver gang du betaler med et Visa-kort, bidrager du til den stabilt voksende værdiskabelse i betalingsgiganten. I Vesten kender alle til betalingskort, men ikke alle ved, hvor god en forretning det faktisk er at sørge for, at betalingerne kommer de rette steder hen.

Visa er verdens største betalingsnetværk, og udgør sammen med Mastercard, der ligeledes er et af vores selskaber, i alle praktiske henseender et duopol på internationale betalinger uden for Kina. Man kunne måske tro, at med så markant en markedsandel på knap 60 procent, så kan det være vanskeligt at finde nye vækstlommer. Men sådan er det ikke – tværtimod. Visas størrelse er ikke en hindring for to-cifrede årlige vækstrater i omsætning, indtjening og frie pengestrømme. Vi forventer endda, at vækstraten vil være tiltagende fra øget salg af tilstødende service samt øget fokus på nye betalingsstrømme.

Kombinationen af elektroniske samt kortbetalinger udgør fortsat blot omkring 47 ud af 100 forbrugerbetalinger verden over. Overfører man dette til det faktiske antal transaktioner, så svarer det til, at Visa årligt håndterer omkring 170 milliarder betalinger. Trods elektroniske betalingers større andel, er der fortsat en vækst i mængden af kontanter i omløb verden over. Fra 2014 til 2018 voksede mængden af kontanter på verdensplan med fire procent om året, og det absolutte beløb var svimlende 18 billioner amerikanske dollars.

Det fortsatte skifte fra at betale med kontanter til elektroniskbaserede betalinger gør, at andelen af betalinger vokser med én til to procent om året og bidrager til en to-cifret årlig vækstrate i antallet af korttransaktioner, hvad enten det er i butikkerne eller gennem online handel. Omsætningen i Visa forventes at følge samme attraktive vækstrate.

Variable omkostninger er næsten fraværende

Det er en tydelig trend, at kortbetalinger ikke længere foregår ved at ”swipe” kortet eller ved chipaflæsning – men at transaktionen er blevet kontaktløs. Migrationen mod flere kortbetalinger er da også drevet af, at betalingsnetværkene har et stærkt fokus på at gøre betalingerne så lette som mulige, da dette er et incitament til, at forbrugerne skal sige ”på beløbet” fremfor at forblive i den ”gamle verden”, hvor der langes kontanter over disken, når der skal betales for en vare.

Visse steder er dette dog blevet holdt tilbage af teknologien i butikkerne. Det er således ikke mere end to år siden, at det blev standard for de fleste amerikanske detailhandlere at have chiplæsere, og tallene viser tydeligt, at kontaktløse betalinger er stærkt fordrende for flere kortbetalinger. I dag er dette fem procent af betalinger i USA, og indførelsen af kontaktløse betalinger fører i gennemsnit til seks til syv gange så mange transaktioner per kort. At USA fortsat er i den tidlige fase på dette område gavner Visa mere end MasterCard, grundet den dominerende markedsandel i landet. Jo lettere det er at gennemføre betalingen, desto mere tydelige bliver fordelene for forbrugeren. Visa investerer derfor løbende i forbedringer i betalingsprocessen.

I takt med, at betalingsprocessen bliver lettere, opleves det, at den gennemsnitlige betaling per transaktion er faldende. Visa modtager en lille andel af de betalte beløb samt et mindre gebyr per transaktion. Det er således kun positivt, hvis kontaktløse betalinger kan erstatte, hvad der tidligere ville være betalt med kontanter.

De faste omkostninger ved at drive betalingsnetværkene er betydelige, mens de transaktionsafhængige omkostninger er så godt som fraværende.

Dette betyder, at en stigende andel af den voksende omsætning vil blive til indtjening. Allerede i dag udgør driftsindtjeningen i Visa omkring 67 amerikanske dollars for hver 100 dollars i omsætning, og dette niveau øges år for år.  Indtjenings-niveauet for hver 100 amerikanske dollars er omkring 10 dollars højere end hos konkurrenten og branche-kollegaen Mastercard. Den store forskel kan forklares med Visas højere omsætning og dominerende markedslederskab i USA.

For hver 100 dollars i Mastercards omsætning, har Visa en omsætning på 140 dollars.

Mere end en tredjedel af driftsomkostningerne i Visa investeres i teknologi og sikkerhed. Det er essentielt, at såvel butikken, som betaleren, føler sig helt overbeviste om, at det betalte beløb bliver overført fra den rette konto til den rette konto. Disse betydelige sikkerhedsinvesteringer, og den afledte øgede tillid fra kortholderne, er alene med til at styrke de, i forvejen, nærved uigennemtrængelige indtrængningsbarriere i industrien, og dermed beskytte værdiskabelsespotentialet i Visa og Mastercard.

Blockchain-teknologien under lup

En del af investeringerne i udvikling er netop til at undersøge nye betalingsformer,

eksempelvis blockchain, der har været meget omtalt grundet brugen af disse i forbindelse med de såkaldte kryptovalutaer. Der kan uden tvivl være betalingsmuligheder for blockchain fremadrettet, og for såvel Visa som Mastercard har de haft udviklere til at se på, hvorvidt der er gode anvendelsesmuligheder allerede i dag. Hastigheden, sikkerheden og tilliden er endnu ikke på et stadie, hvor det kan sammenlignes med, hvad der kan opnås ved kort eller elektroniske betalinger i dag.

Onlinebetalinger samt betalinger gennem applikationer og lignende er et stærkt voksende område, og derfor også i fokus hos Visa. Ved disse betalinger, hvor betaleren, som udgangspunkt, ikke er i samme lokale som sælger, er der en række sikkerhedsmæssige udfordringer i verificeringen af betalers identitet, eller hvorvidt der er tale om svigagtige betalinger. Visa vurderes at forhindre svigagtige betalinger for mere end 25 milliarder dollars om året.

Transaktioner fra onlinehandel vokser omkring fire gange så hurtigt som transaktioner i fysiske detailbutikker. Visa modtager omkring 43 cent for hver 100 dollars, der foretages i onlinetransaktioner, hvilket kan sammenlignes med 15 cent ved transaktioner, hvor betaler er til stede i en detailhandel. Det er derfor et attraktivt marked at være stærke på, og det er Visa heldigvis.

Visas kunder er ikke kortholderne, selvom det ville være intuitivt at tro. Kunderne i Visa er de mange kortudstedende institutioner, hvor mere end 13.000 institutioner, såsom banker, udsteder kortene over det meste af verden. Mere end tre milliarder Visa-kort er i dag udstedt. Det er kortudstedere, og ikke Visa, der bærer den eventuelle kreditrisiko på udstående kreditkort fra Visa, hvilket er positivt for stabiliteten og forudsigeligheden i forretningen, hvor kortholdernes betalingsevne således ikke kan ramme Visas indtjening.

Meget konservativ balance

Den strategiske retning sættes af administrerende direktør Al Kelly, der har siddet på posten siden 2016, og været en del af bestyrelsen i Visa siden 2014. Al Kelly kom med mange års erfaring fra kreditkortvirksomheden American Express, der ligeledes er beskrevet i denne bog som et af vores selskaber. Med sig har han Vasant Prabhu, der har været finansdirektør siden 2015. Ledelsesduoen har ikke den samme anciennitet, som det ses i mange af vores andre selskaber, men ledelse er ikke kun direktionen. I ledelseslagene under direktionen er der typisk 10 eller flere års erfaring.

Mens der investeres i innovation og nye spændende tiltag er ledelsen anderledes konservativ, når det kommer til balancen. Visa har en meget begrænset gældsætning på mindre end 0,3 års driftsindtjening før af- og nedskrivninger. Styrken, stabiliteten og den forudsigelige vækst i de frie pengestrømme ville uden større problemer kunne finansiere en mere gældsat balance, men vi sætter pris på sunde og konservative balancer.

Investeringsbehovet i Visa er begrænset og udgør for størstedelen løbende driftsmæssige investeringer i forretningsudvikling, markedsføring, services og lignende. Anlægsinvesteringer er begrænset til alene at være omkring tre procent af den årlige omsætning, hvorfor forrentningen af den investerede kapital er på imponerende høje 65 procent, og hvis goodwill fra opkøb ekskluderes, er den over 100 procent.

Grundet det begrænsede behov for anlægsinvesteringer er pengestrøms-konverteringen i Visa høj, og hele indtjeningen bliver til frie pengestrømme. Ledelsen er disciplineret i at allokere disse til medejerne, og vi modtager således årligt omkring en halv procent af markedsværdien i udbytte og yderligere tilbagekøber Visa egne aktier for mere end to procent af markedsværdien om året.

Visa har i starten af 2020 købt virksomheden Plaid, der skal være med til at styrke Visas i markedet for finansiel teknologi, såkaldt ”fintech”. Plaid lader sine brugere få et bedre overblik over sin økonomi ved at agere som bindeled mellem elektroniske betalingsservices, som eksempel dele af PayPal, og brugerens bank. Dette er en naturlig videreførelse af et strategisk mål om at brede Visas spilleplade til andet end blot traditionelle forbrugsbetalinger. Visa er også i stand til at håndtere andre betalingsstrømme end forbrugsbetalinger og kan nu stå for overførsler mellem banker, uden at der er kort fra Visa tilknyttet de respektive konti. Fokus på yderligere betalingsstrømme vil være med til at øge vækstraterne i Visa.

Mere end 800 samarbejdspartnere

For at udbrede Visa-kortene, og dermed øge forbruget, har Visa indgået samarbejder med en lang række loyalitetsklubber, eksempelvis hos hotelkæden Hilton og kaffekæden Starbucks. Visa har mere end 800 af sådanne samarbejds partnere. Ved at have disse samarbejder, kan medlemmerne i disse klubber modtage et Visa-kort og spare bonuspoint op, uagtet hvor deres forbrug foretages. Kortholderne får dermed samlet bonuspoint, og Visa får flere betalinger igennem netværket. Det kan vel godt kaldes en win-win situation.

Vi forventer, at Visa vil levere stigende vækstrater fra de nuværende 10 procent i årlig omsætning, hvilket kombineret med en stigende profitabilitet og løbende aktietilbagekøb bør resultere i vækstrater på op imod 20 procent i indtjeningen og frie pengestrømme per aktie. Dette er på niveau med de historiske vækstrater, hvor Visa over de seneste 11 år, siden børsnoteringen i februar 2008, har haft en vækst i indtjening per aktie på 21 procent. Aktionærudlodninger gennem udbyttet og aktietilbagekøb bør som minimum følge denne vækstrate.

Visa er et godt eksempel på, at der kan findes gode investeringsmuligheder selv i selskaber som alle kender, og som er en stor del af vores hverdag. Størrelse er ikke nødvendigvis en hæmsko for vækst, og den flerårige effekt af stabilt høje vækstrater, hvad Einstein kaldte for verdens ottende vidunder-rentes rente – betyder, at vi som medejere af Visa kan se frem mod mange flere år med attraktiv værdiskabelse.