Opmærksomheden omkring Grønland har sjældent været højere end i starten af 2025, hvor geopolitiske strømninger har ført til kontinuerligt national såvel som international medieomtale. Verdens største ø rummer mange attraktioner – og for os er Grønlandsbanken absolut en af de største. Banken har en markedsandel på hele 80 procent, og selv om Grønland ikke er et finansielt epicenter, så er der nogle helt særlige fordele ved at være en stor aktør i et mindre marked. Med en lav og gennemskuelig balancerisiko, en høj ledelseskvalitet og forrentning af egenkapitalen samt en årlig udlodningskapacitet på omkring 13 procent af markedsværdien, vurderer vi samtidig banken fundamentalt undervurderet.
Mens vi gennem en længere årrække har været tilfredse medejere af Ringkjøbing Landbobank, blev Grønlandsbanken først en del af vores portefølje i 2023. Banken har en dominerende markedsposition kombineret med lav risiko, en stærk kapitalbase samt en solid kredithistorik og -disciplin. Derudover har banken et betydeligt indlånsoverskud, som – efter genopblomstringen af positive centralbanksrenter – igen er en fordel for indtjeningsevnen.
Vi forventer, at Grønlandsbanken i de kommende år vil levere en stabil egenkapitalforrentning og opretholde en årlig udbyttekapacitet på over 10 procent af markedsværdien. Selvom vi generelt er kritiske over for banksektorens værdiskabelsesevne, ser vi Grønlandsbanken som en attraktiv investering med behersket risiko.
Grønlands første selvstændige bank stiftet i 1967
Bankvæsenet i sin moderne form opstod i Norditalien i 1400-tallet, men det blev først udbredt i Danmark omkring 1870. I Grønland lod bankudviklingen dog vente på sig. Først næsten 100 år senere, i 1967, blev landets første bank, Grønlandsbanken, stiftet. Bag etableringen stod tre af datidens største danske banker – Privatbanken, Den Danske Landmandsbank og Kjøbenhavns Handelsbank – samt Andelsbanken og to af de tre foreninger for banker, der fandtes i Danmark på det tidspunkt.
Ni måneder før Grønlandsbankens stiftelse havde Bikuben åbnet en filial i Grønland. Denne filial blev senere en del af Grønlandsbanken ved fusionen med Nuna Bank i 1997.
Den dag i dag er brugen af banker og bankydelser fortsat væsentligt lavere i Grønland end i Danmark. Det giver Grønlandsbanken et vækstpotentiale gennem øget udbredelse af pensionsopsparing og andre finansielle tilbud til kunderne.
I en årrække har den økonomiske vækst i Grønland generelt været højere end i Danmark, mens inflationen har været lavere. Med afsæt i det eksisterende potentiale for mersalg af bankydelser vurderer vi, at Grønlandsbankens indtægter bør kunne vokse hurtigere end den generelle økonomi.
Dominerende markedsandel
Grønlandsbanken har i dag en markedsandel på 80 procent af bankudlån på øen og er derfor godt positioneret til at drage fordel af væksten i den grønlandske økonomi. Indtægtsvækst er dog ikke et mål i sig selv for en bank. Høj vækst kan let opnås ved at indgå forretninger, der ikke nødvendigvis tjener medejernes langsigtede økonomiske interesser ved at øge kreditrisikoen unødigt. Kortsigtet høj vækst kan have en positiv effekt på de rapporterede resultater i dag, men skabe en fremtidig hovedpine. Vi vurderer, at Grønlandsbanken er stærkt ledet og ser ingen tegn på, at banken har jagtet – eller aktuelt jagter – uprofitabel vækst.
Bankens stærke kreditbog og kredithistorik hænger i høj grad sammen med dens evne og vilje til at sige nej til risikable bankforretninger. Med sit indgående lokalkendskab til både nuværende og potentielle kunder, samt sin status som husbank for stort set alle selskaber i Grønland, er Grønlandsbanken som regel første kontaktpunkt, når erhvervsdrivende søger finansiering.
Grønlandsbanken påtager sig sjældent hele engagementet for større erhvervskunder og yder som udgangspunkt ikke lån på over 50 millioner kroner. Som den primære bankforbindelse sikrer banken sig en attraktiv andel af de enkelte finansieringsaftaler, mens den efterfølgende kan hjælpe kunderne med at finde en supplerende finansieringspartner til det resterende engagement.
Over de seneste 5 år er Grønlandsbankens samlede udlån vokset med omkring 6 procent årligt, og ved udgangen af 2024 var udlånsbogen på 5 milliarder kroner.
Massivt indlånsoverskud er en god indtægtskilde
For banker er den billigste måde at finansiere udlån at benytte kundernes indlån, da indlånskunder modtager en lavere rente, end banken skal betale for at finansiere udlån via de finansielle markeder. Derfor er Grønlandsbankens betydelige indlånsoverskud en stor konkurrencemæssig fordel. Et indlånsoverskud betyder, at den samlede indlånsmængde overstiger de samlede udlån.
I det seneste årti frem til 2022, hvor renterne var nul eller endda negative, har indlån eller et indlånsoverskud dog ikke bidraget positivt til bankens indtægter. Banker har i denne periode modtaget ingen eller en meget begrænset betaling for at placere overskydende indlån i Nationalbanken eller i sikre obligationer. Men med genindførelsen af positive renter i Nationalbanken har Grønlandsbanken nu mulighed for at opnå en bedre forrentning af sit indlånsoverskud på 2,1 milliarder kroner.
Grønlandsbanken har, ligesom det generelt har været tilfældet for banker i Europa, udvist disciplin ved ikke at videregive hele rentestigningen til kunderne gennem tilsvarende højere indlånsrenter. Selvom vi ikke forventer, at bankens renteindtægter vil forblive på det nuværende niveau, vurderer vi, at den såkaldte indlånsmarginal – forskellen mellem den rente, banken kan opnå på indlånene, og den rente, den betaler til indlånskunderne – vil stabilisere sig på et strukturelt højere niveau end i årtiet op til 2022, som det også var tilfældet før 2008.
Fra 2019 til 2024 har Grønlandsbanken løbende øget sine gebyrindtægter. I denne periode voksede de samlede gebyrindtægter i gennemsnit med 3 procent om året og nåede cirka 100 millioner kroner i 2024. Væksten stammer blandt andet fra gebyrer relateret til håndtering af boliglån og realkredit. På realkreditområdet samarbejder Grønlandsbanken med både Nykredit og DLR.
I 2024 var bankens samlede indtægter cirka 120 millioner kroner højere end i 2022, understøttet af det højere renteniveau samt væksten i henholdsvis udlån og indlån på 7 og 10 procent. Den stigende volumen bidrager til at styrke fundamentet for bankens fremtidige indtægtsudvikling.
Indtægtsmedvind uden omkostningshop
Driftsomkostningerne i en bank er som udgangspunkt ikke direkte afhængige af indtægterne, hvilket betyder, at størstedelen af de øgede indtægter omsættes til et højere driftsoverskud. Grønlandsbankens primære driftsomkostninger relaterer sig til løn og IT, og bankens medarbejderantal er steget fra cirka 130 til i overkanten af 150 siden 2019.
Den lange periode med negative renter har, som i mange andre banker, tvunget Grønlandsbankens ledelse til at føre en stram omkostningsstyring for at opretholde indtjeningsevnen. I 2024 udgjorde bankens omkostningsniveau omkring 48 procent af de samlede indtægter. Denne omkostningsdisciplin har været til gavn for investorerne, særligt i en periode som 2023, hvor banken oplevede en indtægtsstigning på 25 procent.
Stærk kreditdisciplin og -historik
Kreditdisciplin er afgørende for en banks langsigtede overlevelse og stabilitet. Kvaliteten af en kreditbog kan ikke vurderes alene ud fra nedskrivninger eller tabshensættelser i gode tider, men snarere ud fra hvordan den klarer sig gennem økonomisk udfordrende perioder. I mellemtiden er det vigtigt for regnskabs læsere at få indblik i eventuelle ændringer i bankens kreditpolitik eller risikostyring.
Grønlandsbanken har historisk haft lave tab og hensættelser, og med kontinuitet i både strategi og ledelse ser vi ingen tegn på, at dette skulle ændre sig – heller ikke i tilfælde af økonomiske udsving, hverken globalt eller nationalt. Banken har en konservativ balance, hvor de samlede udlån udgør omkring tre gange egenkapitalen. Til sammenligning har vores anden konservative bank, Ringkjøbing Landbobank, en udlånsgearing på omkring fem gange egenkapitalen, mens større banker som Nordea og Danske Bank ligger helt oppe på ti gange. Alt andet lige indebærer en højere udlånsgearing en større risikoprofil.
Fra 2017 til 2024 har behovet for hensættelser været under 0,2 procent af de samlede udlån og garantier, og de realiserede tab har siden finanskrisen i 2008 været endnu lavere. Som følge heraf er bankens hensættelseskonto til latente tab løbende vokset.
Ved udgangen af 2024 udgjorde Grønlandsbankens hensættelseskonto knap 210 millioner kroner, svarende til omkring tre procent af de samlede udlån og garantier. Dette er et udtryk for en stærk konservatisme og giver os som medejere ro i maven.
I 2024 opjusterede Grønlandsbanken sine indtjeningsforventninger 2 gange, hvilket vidner om ledelsens generelt konservative tilgang og evne til solid driftsmæssig eksekvering. Ved indgangen til 2024 lød forventningen på et resultat før skat på cirka 205 millioner kroner, men det endte på 246 millioner kroner. Denne forsigtighed og konservatisme er noget, vi værdsætter særligt højt i en bank. Da renten på indeståender i centralbanken er faldet gennem 2024, forventes resultatet før skat i 2025 aktuelt at lande omkring 170 millioner kroner.
En stærkt kapitaliseret bank giver solidt fundament
Grønlandsbanken er konservativt kapitaliseret med en særdeles høj egenkapital, der udgør 25 procent af bankens risikovægtede aktiver – lidt over bankens målsætning på 24 procent. Risikovægtede aktiver er et mål, der tager højde for, at forskellige typer udlån indebærer forskellig risiko; jo mere risikofyldt et udlån er, desto højere bliver dets risikovægtede værdi i forhold til lånets størrelse.
Til trods for, at den samlede balancestørrelse kun udgør 10 milliarder kroner, er Grønlandsbanken klassificeret som ”systemisk vigtig”. Denne klassificering skyldes Grønlandsbankens store markedsandel og afgørende betydning for Grønlands økonomi. Den Danske Nationalbank definerer systemisk vigtige banker som finansielle institutioner, hvis størrelse og kompleksitet gør, at deres eventuelle finansielle problemer potentielt kan få konsekvenser for hele den finansielle sektor og samfundsøkonomien. Systemisk vigtige banker skal derfor være ekstra kapitalstærke. Som følge heraf skal Grønlandsbanken opnå en samlet kapitalandel på 29 procent af de risikovægtede aktiver inden 2027.
Grønlandsbanken må dog være verdens mindste systemisk vigtige bank og er ikke sammenlignelig i kompleksitet med andre banker i denne kategori. Efter vores vurdering bidrager klassificeringen som systemisk vigtig imidlertid positivt til bankens risikoprofil.
Da banken er blevet klassificeret som systemisk vigtig på trods af sin begrænsede størrelse, er der indgået en aftale med den danske stat om, at staten vil finansiere de nødvendige kapitaludstedelser for at opfylde kapitalkravene. For Grønlandsbanken betyder det, at der løbende vil blive udstedt såkaldt nedskrivningsegnet kapital, uden at banken selv pålægges udstedelses- eller finansieringsomkostninger.
Betydelig udlodningskapacitet med tilhørende skattefordel
Den markante indtjeningsfremgang i 2023 gjorde det muligt for banken at opbygge stort set hele den nødvendige egenkapital for at nå målsætningen om 24 procent af de risikovægtede aktiver. Derfor vil bankens årlige behov for egenkapitals styrkelse fremover følge den forventede, mådeholdige vækst i de risikovægtede aktiver.
Grønlandsbanken har historisk haft en attraktiv udbyttepolitik, og i perioden fra 2012 til 2017 udbetalte banken 55 kroner per aktie årligt, svarende til mere end 80 procent af resultatet før skat – og endda mere end den samlede indtjening efter skat. Udlodningsniveauet blev dog efterfølgende påvirket, først af klassificeringen som systemisk vigtig og senere af myndighedernes restriktive holdning til bankudlodninger under pandemien.
For 2024 udbetalte Grønlandsbanken et udbytte på 100 kroner per aktie, svarende til et udbytteafkast på 17 procent af den udbyttejusterede aktiekurs i starten af 2024. Fremadrettet forventer vi, at bankens løbende kapitalgenerering vil muliggøre udlodninger svarende til omkring 13 procent af bankens markedsværdi.
Kombinationen af pæn egenkapitalforrentning, lav kreditrisiko, høj udlodningskapacitet og lav prisfastsættelse gør Grønlandsbanken til en attraktiv investering.
Den største aktionær i banken er Grønlands Selvstyre, som ejer 15 procent af kapitalen, hvilket betyder, at udbytteudbetalingerne direkte bidrager til at styrke de offentlige finanser. Derudover ejer Nuna Fonden, der har til formål at støtte velgørende initiativer i Grønland, yderligere 14 procent af kapitalen. Tidligere havde både Danske Bank og Nationalbanken større ejerandele i Grønlandsbanken, men begge har siden solgt deres aktier. Nationalbanken afhændede sine aktier til Grønlands Selvstyre i 2005 for en pris på 361 kroner per aktie – en investering, som Selvstyret alene tjente hjem via udbytter i løbet af de efterfølgende 8 år.
Vi har et klart indtryk af, at administrerende direktør Martin Kviesgaard ikke ser nogen grund til at fastholde unødig kapital i banken. Derfor forventer vi, at Grønlandsbanken fortsat vil udlodde størstedelen af sin distribuerbare kapital til aktionærerne.
Grønlandsbanken har desuden en særlig mekanisme i relation til sine udlodninger, som gør det ekstra fordelagtigt for ledelsen at distribuere kapital til aktionærerne. For grønlandske selskaber medfører udbytteudbetalinger i et givent år nemlig et skattefradrag for det udbetalte beløb i det efterfølgende år. En højere udlodning reducerer således bankens effektive skattesats året efter og bidrager dermed positivt til nettoresultatet.
Betydelig ledelsesstabilitet med langsigtet værdifokus
Grønlandsbankens administrerende direktør, Martin Kviesgaard, har stået i spidsen for banken siden 2005 og bringer over 30 års erfaring fra banksektoren med sig – herunder en årrække som Erhvervskunde- og Kreditchef i Vestjysk Bank. Under hans ledelse har Grønlandsbanken formået at balancere vækstmuligheder med en sund risikostyring.
Selvom bankdrift i Grønland for de fleste næppe vækker den store begejstring, ser vi Grønlandsbanken som en stabil og forudsigelig værdiskaber med en solid egenkapitalforrentning – selv med behovet for en ekstra stærk kapitalbase grundet klassificeringen som systemisk vigtig bank.
Grønlandsbanken lever en relativt anonym tilværelse på den danske fondsbørs uden analysedækning og med lav omsættelighed i aktien. Men som et gammel ordsprog lyder: Den, der lever stille, lever godt. Ved indgangen til 2025 er markedsværdien af banken svarende til 0,8 gange den bogførte værdi af egenkapitalen, og med en tocifret udbytteprocent vurderer vi, at aktiekursen ikke afspejler indtjeningsevnen i banken.
Opdateret i juni 2025
