I takt med at elektroniske betalinger gradvist erstatter kontanter, nyder Mastercard godt af det stigende antal transaktioner, der passerer gennem selskabets betalingsnetværk. Hver gang vi foretager et køb – uanset om det er online eller i en fysisk butik – bliver vi mindet om dette fantastiske selskab, som vi er medejere af. Med en visionær ledelse, der konstant udforsker nye omsætningsmuligheder, ser vi kun endnu mere optimistisk på Mastercards fremtid.
Mastercard blev grundlagt i 1966 af et konsortium af banker som en konkurrent til BankAmericard, der i dag er kendt som Visa – et selskab, der ligeledes er en del af vores globale portefølje. Dengang var betalingsgodkendelser en tidskrævende proces, hvor bankerne måtte gennemføre lange telefonsamtaler for at autorisere transaktioner. Parallelt med hinanden udviklede Mastercard og Visa nye teknologier, der gradvist forenklede denne proces. Et afgørende gennembrud kom i 1973, da begge selskaber etablerede computernetværk, der direkte forbandt forretninger med de kortudstedende banker og gjorde betalinger langt mere effektive. Mastercards vækstrejse fortsatte ind i det 21. århundrede, og selskabet blev børsnoteret i 2006.
Ser vi bort fra Kina, indtager Mastercard i dag positionen som nummer to i det globale duopol på markedet for elektroniske forbrugerbetalinger, mens Visa fastholder sin rolle som global markedsleder. Hvis vi sammenligner Mastercard med Visa, er en af de væsentligste forskelle mellem de to selskaber, at 70 procent af Mastercards omsætning stammer fra markeder uden for USA, mens USA udgør en mere betydelig del af Visas samlede omsætning. I Europa har Mastercard været dygtigst til at udnytte, at reguleringen af betalingsnetværk i noget omfang er blevet mindsket, hvilket har medført, at Mastercard har vundet markedsandele inden for processering af betalinger på markeder, hvor nationale eller regionale netværk tidligere har stået for processen.
Et simpelt eksempel på en korttransaktion
I dag foregår transaktioner gennem Mastercards betalingsnetværk gnidningsfrit for både forbrugere og forretninger. For en forretning er det enkelt at begynde at modtage elektroniske betalinger – det kræver blot, at forretningen har en erhvervskonto i en bank, som muliggør transaktioner med betalingskortholdere. For forbrugeren er processen tilsvarende enkel: Man skal blot have en konto i en bank, som kan udstede et betalingskort på baggrund af en godkendt ansøgning. Når disse trin er på plads, kan en kortholder og en forretning nemt foretage transaktioner med hinanden.
I dag er det de færreste forbrugere, der tænker nærmere over, hvordan det foregår, når de bruger deres betalingskort i forbindelse med en transaktion, eller hvordan pengene bliver overført fra deres bankkonto til forretningens. Her spiller Mastercards netværk en afgørende rolle. Kort fortalt køber en kunde et produkt eller en serviceydelse fra en forretning. Forretningens system sender derefter kontooplysningerne til forretningens bank, som så anmoder om autorisation fra køberens bank via Mastercard. Når køberens bank har givet denne autorisation, videresender den autorisationen til forretningens bank. Til sidst overfører køberens bank betalingen fra køberens bankkonto til forretningens bank, som så deponerer beløbet på forretningens konto.
I store træk er det forretningens gebyrsats (på engelsk kaldet “merchant discount rate”), der danner grundlag for de forskellige gebyrer, der er forbundet med transaktionen. Vi uddyber, hvordan disse gebyrer fordeles mellem de forskellige aktører i en transaktion i selskabsteksten om Visa, men både Mastercard og Visa modtager typisk omkring 0,2 procent af transaktionsbeløbet i gebyrer, selvom dette kan variere betydeligt afhængigt af transaktionstypen.
Mastercard har udstedt mere end tre milliarder kredit- og debetkort verden over, men det er ikke kortholderne, der er Mastercards kunder. Det er derimod de kortudstedende banker. Dette betyder, at Mastercard ikke bærer kreditrisikoen på vegne af kortholderne – det gør de kortudstedende banker. Fraværet af kreditrisiko er understøttende for stabiliteten og forudsigeligheden i Mastercards forretning.
Et voksende marked med gode langsigtede muligheder
Mastercards kerneforretning, håndtering af forbrugerbetalinger, der bidrager med omkring 60 procent af selskabets samlede omsætning, er stabil og forudsigelig og præges af særdeles attraktive vækstrater. Når vi ser bort fra Kina, beløber verdens samlede årlige forbrugerbetalinger sig til imponerende 36 billioner amerikanske dollar, hvoraf omkring 60 procent udgøres af elektroniske betalinger. I de kommende år forventes omfanget af elektroniske betalinger på verdensplan at vokse med en høj encifret årlig vækstrate. Dette er baseret på en forventet årlig vækst i omfanget af forbrugerbetalinger på omkring fem procent og et forventet vækstbidrag på omkring fire procent fra det igangværende skifte fra kontanter til kortbetaling.
Væksten i omfanget af elektroniske forbrugerbetalinger drives primært af et voksende privatforbrug. Denne vækst kan inddeles i to komponenter: Vækst i realforbruget og inflation. Væksten i realforbruget og inflationen varierer selvfølgelig markant fra land til land, men det forventes, at realforbruget vil stige med omkring tre procent, mens inflationen gennemsnitligt vil udgøre omkring to procent. De nominelle procentvise gebyrer gør, at Mastercard, i hvert fald delvist, er beskyttet mod inflationsrisikoen, da denne omsætning vokser i takt med inflationen.
Den anden drivkraft bag væksten i elektroniske forbrugerbetalinger er det igangværende skifte fra kontant- til kortbetaling. For et årti siden foregik omkring 63 procent af alle forbrugerbetalinger uden for Kina kontant, mens tallet i 2024 var cirka 40 procent, og det forventes fortsat at falde med yderligere 1 til 2 procentpoint om året i de kommende år.
Skiftet til kortbetaling er drevet af en række faktorer, herunder udviklingen af lettere tilgængelige og mere brugervenlige elektroniske betalingsmetoder samt mange offentlige myndigheders stigende interesse for en mere systematisk og digitaliseret registrering af betalingsstrømme. Skiftet fra kontant- til kortbetalinger er en robust tendens, som forventes at fortsætte, selv under en recession.
Udover betalinger fra forbrugere til forretninger udgør andre betalingsstrømme spændende muligheder for Mastercard. Eksempelvis er markedet for erhvervsbetalinger (transaktioner mellem to virksomheder) tre gange så stort som markedet for forbrugerbetalinger. Mastercard ekspanderer aktivt inden for disse nye betalings-strømme, herunder inden for offentlige ydelser, transaktioner mellem forbrugere og konto-til-konto-betalinger.
Yderligere støtte til kunderne via tillægsydelser
Mastercards salg af tillægsydelser er en stadig vigtigere væsktmotor for Mastercard og vokser i øjeblikket med over 15 procent om året og udgør næsten 40 procent af selskabets samlede omsætning. Mastercards tillægsydelser ligger inden for tre hovedområder: ”Cyber & Intelligence”, ”Data & Services” og ”Other”, hvoraf ”Cyber & Intelligence” er størst. Inden for dette område leverer Mastercard ydelser relateret til godkendelse af betalingskort, cybersikkerhed og forebyggelse af svindel. Inden for ”Data & Services” leverer Mastercard informations-, analyse- og rådgivningsydelser, mens kategorien ”Other” omfatter processerings- og gateway-ydelser.
Den primære omsætningsdriver inden for Mastercards tillægsydelser er transaktionsvækst, og her er vækstraterne som allerede nævnt både attraktive og robuste. Mastercard har allerede velfunderede relationer med sine mere end 10.000 kortudstedende banker, som næsten alle gør brug af mindst én af Mastercards tillægsydelser. Mulighederne for at sælge yderligere tillægsydelser til eksisterende kortudstedende banker er således enorme, hvilket yderligere kan styrke forholdet mellem Mastercard og selskabets udstedere.
Takket være selskabets store ekspertise inden for brugervenlige betalingsmuligheder til forbrugere – kombineret med selskabets høje sikkerhedsniveau – ser vi gode muligheder for, at Mastercard kan være med til at drive den fortsatte teknologiske udvikling. Vi har således stor tiltro til, at Mastercard kan fortsætte sin bemærkelsesværdige vækst inden for disse komplementære og voksende tillægsydelser i mange år fremover. Vi forventer derfor, at omsætningen fra tillægsydelser vil fortsætte med at vokse med mere end 15 procent om året.
Hvis vi lægger alt dette sammen, kan Mastercards samlede omsætningsvækst forventes at overstige 10 procent om året drevet af en høj encifret vækst i indtægterne fra kerneforretningen – håndtering af forbrugerbetalinger – samt mulighederne inden for nye betalingsstrømme og en vækst på 15 til 20 procent i omsætningen fra tillægsydelser. Mastercard forventer selv en tocifret langsigtet omsætningsvækst om året, hvilket vi anser som realistisk.
Indtjeningen forventes at vokse hurtigere end omsætningen
Hvor Mastercards omsætning forventes at stige med over ti procent om året, forventes driftsomkostningerne at vokse i et langsommere tempo, som det har været tilfældet i mange år. Dette skyldes, at de variable omkostninger forbundet med at håndtere yderligere transaktioner er tæt på nul. Endvidere kræver et øget antal betalinger ikke en tilsvarende stigning i antallet af ansatte og personaleomkostninger. Dette er en utroligt værdiskabende forretningsmodel, hvor skalafordelene på omkostningssiden får indtjeningen til at vokse hurtigere end omsætningen.
Mastercard har i dag en driftsmargin på omkring 58 procent, og der er udsigt til, at dette niveau rammer 60 procent inden for de kommende år. For ti år siden var niveauet næsten fem procentpoint lavere, og den høje profitabilitet på øget transaktionsvolumen skinner således også igennem historisk. På baggrund af en årlig omsætningsvækst på over 10 procent, en stigende driftsmargin og aktietilbagekøb forventer vi, at Mastercards indtjening per aktie vil vokse med omkring 15 procent årligt.
Forankret markedsposition
Betalingsnetværk udgør et særdeles uigennemtrængeligt marked, og flere faktorer gør det ekstremt vanskeligt at ændre på denne situation. Mastercards netværk er omfattende, idet det tæller mere end 3 milliarder kort udstedt af mere end 10.000 finansielle institutioner, som accepteres af mere end 150 millioner forretninger i over 210 lande. Det betyder i praksis, at mange forretninger føler sig nødsaget til at acceptere Mastercard for at nyde godt af den gigantiske forbrugerskare af kortholdere. Tilsvarende er det nærmest nødvendigt for kortholderne at eje et Mastercard (eller et Visa-kort), hvis de vil kunne handle hos de 150 millioner forretninger. Dette skaber en spiral, hvor netværkseffekten forstærkes i takt med, at antallet af udstedte kort vokser, og flere og flere forretninger accepterer kortet. Da kortudstederne (bankerne) modtager hovedparten af de gebyrer, der er forbundet med korttransaktionerne, så har banker ligeledes et stærkt økonomisk incitament til at promovere og udstede Mastercards (og Visa-kort).
En yderligere faktor, der skaber indtrængningsbarrierer, er Mastercards stærke og velkendte brand – et af de mest anerkendte og værdifulde brands i verden. Selskabet investerer betydelige ressourcer i at styrke og opretholde sit brand. Et stærkt brand er uvurderligt, da det signalerer troværdighed og sikkerhed. Når forretninger eller kortholdere ser Mastercard-logoet, kan de være sikre på en både hurtig og sikker transaktion. Tilliden fra både betalere og betalingsmodtagere er afgørende, for hvem ønsker at benytte en betalingsmetode, hvis man ikke kan være sikker på, at betalingen når de rette hænder?
Mastercard og Visa kan fremvise imponerende marginer og afkast på den investerede kapital, hvilket naturligt nok giver anledning til at sætte spørgsmålstegn ved, om selskabernes markedsdominans kan vare ved. Mange peger på nye fintech-selskaber som potentielle trusler mod netværkene. Hvad mange ofte overser, er dog, at de fleste af disse fintech-selskaber enten er rettet mod andre dele af betalingsværdikæden eller ender med at indgå partnerskaber med Mastercard eller Visa og således ender med at styrke markedsledernes position. PayPal, Stripe, Revolut og Adyen har eksempelvis alle indgået partnerskaber med både Mastercard og Visa. Andre nye teknologier såsom open banking, buy-now-pay-later og blockchain bidrager alle til betalingsnetværkenes vækst, idet de er med til at øge omfanget af digitale betalinger. Så selvom et fintech-selskab ser ud til at skabe ravage i duopolet, er der således en god chance for, at det gør brug af enten Mastercard eller Visas teknologi og bagvedliggende betalingsnetværk.
I lyset af disse faktorer ser vi optimistisk på Mastercard og Visas muligheder for at bevare deres stærke konkurrencemæssige positioner i en overskuelig fremtid.
Afkast på den investerede kapital på over 90 procent
Mastercards forretningsmodel er kapitallet set i forhold til den indtjening, selskabet genererer, og selskabets afkast på den investerede kapital er over 90 procent. Mastercard har et begrænset investeringsbehov, som mestendels er relateret til IT-udstyr og software. Investeringer i materielle anlægsaktiver udgør således blot én procent af omsætningen. Takket være de begrænsede anlægsinvesteringer konverterer Mastercard hele sin indtjening til frie pengestrømme. Mastercards ledelse udlodder disciplineret de frie pengestrømme – der udgør mere end tre procent af markedsværdien – til aktionærerne gennem et udbytte svarende til omkring en halv procent af markedsværdien. Dertil kommer aktietilbagekøbs-
programmer svarende til to til tre procent af markedsværdien. Det er vores forventning, at udlodningsvæksten som minimum vil følge væksten i indtjening per aktie.
Skønt selskabets balance og yderst profitable og stabile drift nemt kunne retfærdiggøre et højere gældsniveau, har Mastercard en begrænset gæld på omkring 0,5 gange driftsindtjeningen før afskrivninger. Vi sætter pris på ledelsens konservative tilgang.
Ledelsesteam med mange år på bagen
Under den nuværende administrerende direktør, Michael Miebach, og hans forgænger, Ajay Bangas, lederskab har Mastercard skabt betydelig aktionærværdi. Selskabets langsigtede visioner har været med til løbende at styrke de fremtidige muligheder og har udvidet Mastercards adressérbare marked til ikke “blot” at omfatte forbrugerbetalinger men også erhvervsbetalinger. Den nuværende topchef, Michael Miebach, har været en del af Mastercard siden 2010, og han har tidligere besiddet nøglepositioner som både præsident og produktchef, inden han tiltrådte rollen som administrerende direktør. Mastercards finansdirektør, Sachin Mehra, har været hos Mastercard i 15 år og har været finansdirektør siden 2019.
Vi sætter stor pris på Mastercards bundsolide forretningsmodel og stærke konkurrencemæssige position, som giver selskabet mulighed for fortsat at skabe værdi for forbrugerne, forretningerne, kortudstederne og aktionærerne. Vi er fortsat optimistiske i forhold til Mastercards muligheder for at øge indtjeningen og de frie pengestrømme per aktie med omtrent 15 procent om året baseret på en omsætningsvækst på over 10 procent, en voksende indtjeningsevne og løbende aktietilbagekøb. Kontant eller kort? Kort, tak!
Opdateret i juni 2025
