I en bankverden, der generelt er præget af en tvivlsom evne til at skabe langsigtet holdbar økonomisk værdi, har Ringkjøbing Landbobank gennem gammeldags dyder som sund fornuft, engagement og visioner skabt en guldrandet forretning. For dem, der har set tv-serien ”Matador”, vil historien om Ringkjøbing Landbobanks skabelse virke bekendt. Banken blev grundlagt i 1886 af en gruppe små, men driftige landmænd, i protest imod den dårlige behandling de fik i den konservative Ringkjøbing Bank. Præcis som Mads Skjern skabte ”Omegnsbanken” i protest mod den støvede ”Korsbæk Bank”.
I en jubilæumsbog fra 1936 beskrives Landbobankens første ledelse som stærke personligheder med god medfødt menneskeforstand, indsigt og erfaring, og stærke karakterer. Deres grundholdning var, at banken først og fremmest skulle være solid. Og mens solen er stået op og gået ned mange gange siden, og banken er vokset markant i mellemtiden, er holdningen om soliditet stadig en kerneværdi for Ringkjøbing Landbobank.
Banksektoren er vigtig for samfundet, men ikke for vores strategi
Banker er på mange måder en generisk forretning, hvor de ydelser én bank kan tilbyde, tilbydes stort set identiske af andre banker.
Derfor er banksektorens langsigtede evne til strukturelt og forudsigeligt at levere attraktive og tilfredsstillende afkast af kapitalen tvivlsom. At Ringkjøbing Landbobank længe var den eneste bank i vores porteføljer, skyldes blandt andet banksektorens generelt manglende evne til at skabe et strukturelt tilfredsstillende afkast på kapitalen, og denne begrænsede evne vil sandsynligvis fortsætte, selv med indtægtsmæssig medvind fra et højere renteniveau.
En bank har grundlæggende tre indtægtskilder. Først, rentemarginalen på indlån – forskellen mellem den rente, banken betaler kunderne, og den rente, den kan opnå ved at placere kapitalen i obligationer eller hos Nationalbanken. Dernæst, rentemarginalen på udlån – forskellen mellem kundens lånerente og bankens omkostning ved pengemarkedsrenten. Sidst gebyrer der er betaling for bankens andre services og ydelser.
Bankens rentabilitet afhænger af at vælge attraktive indtjeningsområder, styre omkostninger effektivt og føre en forsigtig kreditpolitik. Langvarige rentefald, negative renter og strammere kapitalkrav efter finanskrisen skabte et mangeårigt indtjeningspres på sektoren.
Vores skepsis over for banksektoren skyldes også, at bankernes balance-risici ofte er vanskelige at gennemskue, hvilket gør det svært at forudse potentielle kriser. Dette blev senest tydeligt i marts 2023, da skjulte balance-risici førte til kollapset af de amerikanske banker Silicon Valley Bank og First Republic Bank.
Da en af tre indtægtskilder forsvandt
De lave – og til tider negative – centralbanksrenter fjernede en af bankernes tre indtægtskilder og omdannede en tidligere indtægt til en omkostning. Dette lagde et stort pres på den danske og europæiske banksektors indtjening i årene op til 2022.
Siden sommeren 2022 har de kraftige rentestigninger fra bland andet Den Europæiske Centralbank imidlertid vendt udviklingen. Eksempelvis blev centralbanksrenten hævet fra -0,5 til 4 procent, og er nu i overkanten af 2 procent. Dette har især gavnet velkapitaliserede banker med større indlån end udlån. Generelt har rentestigningerne styrket indtjeningen og løftet egenkapitalforrentningen i sektoren, der tidligere havde svært ved at opnå tocifrede afkast.
Ringkjøbing Landbobank har, i modsætning til størstedelen af banksektoren, konsekvent leveret en egenkapitalforrentning på mere end 15 procent over de seneste 10 år – også før rentestigningerne. Dette skyldes stærk omkostningsstyring og disciplineret udlånsvækst, selv med en konservativ kapitalisering.
I 2023, efter de markante rentestigninger, steg egenkapitalforrentningen til 23 procent, og den blev fastholdt på 25 procent i 2024 trods faldende korte renter. Vi forventer, at banken kan opretholde et niveau over 20 procent, så længe renterne forbliver på et niveau, hvor indlånsmarginaler kan holdes fornuftige. Bankens renteindtægter voksede markant i 2023, drevet af højere obligationsafkast og en genetableret indlånsmarginal, især for private kunder. Landbobanken formåede at øge nettorenteindtægterne igen i 2024, hjulpet af den betydelige ind- og udlånsvækst.
Indlånet på 57 milliarder kroner bidrog til en stigning i nettorenteindtægterne fra knap 1,7 milliarder kroner i 2022 til 2,7 milliarder kroner i 2024 – en stærk vækst på over 50 procent. I 2025 forventes et mindre fald i renteindtægterne, da centralbanksrenten er faldet i løbet af 2024, hvilket vil presse rentemarginalerne i banken. Dele af dette pres vil afhjælpes af den fortsatte vækst i forretningsvolumen, ligesom gebyrindtægterne vil være voksende.
Mens nettorenteindtægterne steg markant, voksede omkostningerne kun med 8 procent i såvel 2023 som 2024, hvilket sænkede bankens allerede lave omkostningsniveau fra 31 kroner per 100 kroner i indtægter i 2022 til 26 kroner i 2024. I 2025 forventes omkostningsudviklingen at være mere mådeholdende end dette, og vi forventer, at de lave omkostninger i procent af indtægter kan fastholdes i de kommende år, hvilket gør Ringkjøbing Landbobank til Europas mest omkostningseffektive bank – og måske endda den mest effektive globalt.
Bankens vækst i nettorenteindtægter og gebyrer afspejler ikke øget risikovillighed, men en selektiv tilgang til rentable engagementer med lave, målbare risici. I takt med banken voksende egenkapital er det desuden blevet muligt at konkurrere om større kunder end tidligere.
Bedre omkostningsdisciplin end andre banker
Vi forventer, at Ringkjøbing Landbobank fortsat vil holde omkostningerne under stram kontrol, samtidig med at banken investerer i effektivitet og forretningsudvikling, eksempelvis ved at ansætte kundevendte medarbejdere, hvor det skaber værdi. Banken har et vedvarende fokus på optimering – både gennem målrettet vækst i udvalgte nicher og ved at reducere uproduktive omkostninger.
Det er imponerende, at banken har formået at holde omkostningsvæksten moderat trods stigende IT-udgifter. Som i mange andre brancher er der fortsat et stort potentiale for yderligere digitalisering i banksektoren.
Denne stramme omkostningsstyring skyldes ikke tilfældigheder, men en sund virksomhedskultur, der gennemsyrer hele organisationen – ikke kun ledelsen. På trods af at banken nu er Danmarks tredje største børsnoterede bank målt på markedsværdi, har den bevaret sin ”David-mod-Goliat”-mentalitet, der stammer fra dens rødder som lokalt forankret bank i Vestjylland.
Organisk vækst kombineret med få udvalgte opkøb
Ringkjøbing Landbobanks imponerende egenkapitalforrentning på 25 procent skyldes ikke kun dens omkostningseffektivitet, men også dens evne til at identificere attraktive nicher for udlånsvækst kombineret med lav kreditrisiko. Banken opbygger stærke markedspositioner ved at udvikle dybdegående ekspertise inden for udvalgte områder, hvilket giver en konkurrencefordel og reducerer unødvendige risici.
Når banken udvælger nicher, fokuserer den på områder med solid sikkerhedsstillelse – enten i form af aktiver eller stabile pengestrømme. Et af de mest succesfulde områder er finansiering af ejerskifte i private læge- og tandklinikker, hvor klinikkernes faste indtægter og kundekartoteker fungerer som sikkerhed. Banken har i mange år humoristisk bemærket, at nedskrivninger på disse lån kun sker i tilfælde af ludomani eller alkoholmisbrug hos låntageren.
Desuden går knap 8 procent af bankens udlån til vedvarende energi, især biogas- og solenergiprojekter. Dette område har oplevet stærk vækst, hvor banken har identificeret en attraktiv niche og opbygget betydelig viden og kompetencer.
Trods navnet er landbrug ikke længere en kerneforretning i banken og udgør kun en lille andel af udlånene.
Mange regionale banker har historisk søgt vækst uden for deres kernekompetencer, ofte med faldende kreditkvalitet som konsekvens. Ringkjøbing Landbobank har dog formået at ekspandere uden at gå på kompromis med sin sunde kreditkultur.
Som led i denne ekspansion åbnede banken i 2021 et kontor i Holte, nord for København, med fokus på velhavende privatkunder (såkaldt private banking). Regionsdirektør Stig Haldan står i spidsen for at udvikle denne forretning, hvor banken har høj kundetilfredshed og fastholdelse. Kundetilgangen var rekordhøj i 2021 og 2022 og er fortsat gennem 2023 og 2024.
Private banking er særligt attraktivt, da store indlån og investeringer kræver minimal kapital, hvilket giver høj rentabilitet. Selvom private banking har højere omkostninger end andre områder i banken, kræver væksten meget lidt kapital, hvilket gør det til en attraktiv kilde til indtjening.
Ringkjøbing Landbobank nyder stor kundetilfredshed og stærke brands og er flere gange blevet rangeret højest på begge parametre blandt danske banker. Dette har sandsynligvis bidraget til væksten i antallet af kunder. Bankens succes skyldes især dens kundeorienterede rådgivning, agilitet og hurtige beslutningsprocesser – områder, hvor mange større banker mister den personlige relation på grund af centraliserede og standardiserede løsninger.
Efter særdeles stærk udlånsvækst i 2021 og 2022 har væksten været en tand lavere i 2023 og 2024. Siden 2020 har det årlige gennemsnit været i overkanten af 10 procent. Dette er særlig højt sammenlignet med konkurrenterne i et marked uden vækst. De seneste års stærke vækst i udlån har især været drevet af vedvarende energiprojekter, produkter til velhavende privatkunder og ejendomslån med førsteprioritetssikkerhed. Denne udvikling har skabt et solidt fundament for den fortsatte stigning i nettorenteindtægterne.
Siden 2020 er bankens samlede indtægter vokset med 17 procent årligt, mens omkostningerne kun er steget med 7 procent om året. Det har resulteret i en imponerende vækst i basisindtjeningen før nedskrivninger på 21 procent om året.
Forsigtig kreditpolitik
Ringkjøbing Landbobank har en konservativ, snusfornuftig og stærkt centraliseret kreditkultur. Alle større lån skal godkendes af direktionen, hvor den kreditansvarlige bankdirektør, Jørn Nielsen, og administrerende direktør, John Fisker, har det sidste ord.
Bankens kreditpolitik er enkel: Hvis en låneansøgning ikke kan forklares på én A4-side – både forretningsgrundlaget og risikoen – er det ikke en forretning, banken vil indgå. Hvis det kræver mere plads, er risikoen formentlig for høj.
Jørn Nielsen, som har haft ansvaret for kreditter siden 2009 og været i banken siden 1991, holder bankens udlån stramt styret. De årlige tab har i gennemsnit været under 0,1 procent af de samlede udlån de seneste 38 år. Selv under finanskrisen i 2008 til 2009 og pandemien har banken aldrig haft tab over 1 procent af udlånene – det højeste tab var i 1992.
Banken har hensættelsesreserver på 2,4 milliarder kroner, svarende til omkring 4 procent af de samlede udlån og garantier, hvilket er højere, end der ses i de fleste banker. Denne forsigtige tilgang betyder, at banken sjældent behøver at foretage ekstra hensættelser, når økonomiske kriser opstår – en udfordring, som større banker ofte står over for. Ledelsen har navigeret banken sikkert gennem stigende kapitalkrav.
Bankens samlede udlån er på 56 milliarder kroner, svarende til fem gange egenkapitalen. Til sammenligning er dette tal over 10 gange i de største nordiske banker som Danske Bank og Nordea. Den samlede balance svarer til syv gange egenkapitalen i Landbobanken.
Administrerende direktør John Fisker har ledet Ringkjøbing Landbobank siden 2012 med ukuelig jysk optimisme og solidt købmandskab. Han overtog efter den legendariske Bent Naur, og sammen havde de udviklet de bankens nichestrategi, som stadig er rygraden i forretningen. Med højt energiniveau og godt humør er Fisker altid på udkig efter lavrisikofyldte forretningsmuligheder, og vi forventer, at han vil fortsætte på posten i flere år endnu, selvom dåbsattesten har passeret 60 år.
Solid kapitalstruktur skaber grobund for vækst og udlodninger
Mans Ringkjøbing Landbobank har en målsætning om en kernekapital på 13,5 procent af de risikovægtede aktiver, udgør kernekapitalen i dag i overkanten af 17 procent. En sådan reduktion af kapital vil frigøre omkring 2,1 milliarder kroner, svarende til omkring 7 procent af markedsværdien, som kan bruges til vækst eller udbetales til aktionærerne. Bankens stærke kapitalgrundlag danner på samme tid et solidt fundament for banken og dens potentielle vækst som den også giver muligheder for attraktive udlodninger til ejerne.
Landbobanken returnerer kapital til sine ejere gennem et udbytte og betydelige aktietilbagekøb. Udbyttet var 11 kroner per aktie for 2024, mens aktietilbagekøbet i 2025 forventes at være omkring 1,5 milliarder kroner, som det også var i 2024. Udlodninger i 2025 vil således udgøre omkring 6 procent af markedsværdien gående ind i året.
Bankens styrke har vist sig særligt i krisetider. Under finanskrisen i 2008 og 2009 klarede den sig uden statslig støtte og opretholdt en egenkapitalforrentning på mere end 12,5 procent– markant over det europæiske bankgennemsnit. Dette understreger den robusthed og langsigtede kvalitet, der gør os til trygge medejere af banken.
Opdateret i juni 2025
