Ringkjøbing Landbobank (Landbobanken) viser, hvordan en fokuseret vækststrategi, en stærk kultur og en stålsat omkostningsdisciplin kan føre til pæn rentabilitet, også selvom banksektoren fortsat er under pres. Klasse fornægter sig ikke, og Landbobanken er fortsat helt i top blandt samtlige europæiske banker. Dette har siden 2020 også været anerkendt af Moody’s med kreditvurderingen på Landbobanken som udsteder til den høje vurdering af A1. Dette er niveauer over eksempelvis Danske Bank, og selvsamme kreditsikkerhed, som Japan. To af grundelementerne i den veldrevne bank er udvalgte nicher og en central kreditpolitik, der kører med en ”Maksimum et A4-ark”-politik, når kreditterne skal vurderes.
Den danske og europæiske banksektor er under pres fra et lavrentemiljø, hvor europæiske centralbanker har negative indskudsrenter. I Danmark har sektoren dertil lidt under, at markedslederen, Danske Bank, ikke førte an i markedet og først sent indførte negative renter for privatkunder. Det har utvivlsomt været negativt for banksektorens samlede indtjeningsevne, at det har været mindre aktører, og ikke markedslederen, der har ledt an i kampen om at have negative renter på indlånskonti for såvel erhvervs- som privatkunder. Banker er positivt stillet over for stigende lange renter, da det kan give en større forskel mellem indgående rentebetalinger på længerevarende udlån og renten på indlån, der fastlægges med korterevarende renter. Med stigninger i de lange renter i starten af 2022, vil der efter alt at dømme være en bedre fremtidig rentemarginal til fordel for ikke kun Landbobanken, men hele banksektoren.
Udlånsefterspørgslen i Danmark har over de seneste år været yderligere begrænset for hele sektoren, hvilket har lagt pres på konkurrencesituationen i bankernes jagt på attraktiv forretning og dermed lagt yderligere pres på rentemarginalen og indtjeningsevnen. Kombineret med øget regulering og stigende kapitalkrav, formår den europæiske banksektor ikke at skabe en, for os, tilstrækkelig attraktiv forrentning af egenkapitalen.
Landbobanken skiller sig ud fra mængden med en fortsat stabil, høj og relativ rentabilitet, og havde i 2021 en acceleration i udlånsvæksten, hvilket stiller banken med et styrket forretningsmoment gående ind i 2022. I 2021 forrentede Landbobanken kernekapitalen med 16 procent efter skat, mens de øvrige større danske pengeinstitutter leverede en høj én-cifret forrentning. Dette endda til trods for en betydelig overkapitalisering, hvor en justering vil føre nøgletallet over 20 procent.
Landbobanken er forsat Europas mest omkostningseffektive bank, ligesom den også har været det over det seneste årti. Det er vores vurdering, at omkostningsbudgettet til processer, der ikke er forretningsfremmende, holdes i særdeles stram snor, og formentlig endda er nedadgående. Der investeres fortsat bag forretningsfremmende tiltag, såsom kundeerhvervelse gennem kundevendte medarbejdere, hvor det vurderes nødvendigt.
Der er et ustandseligt fokus på at optimere forretningen, hvad enten det er i form af fokuseret vækst i udvalgte nicher eller i at fjerne uproduktive omkostninger.
Det er prisværdigt, at Landobanken har kunnet have en mådeholden omkostningsudvikling trods stigende IT-relaterede omkostninger. Som i mange andre industrier er der et stærkt potentiale ved i højere grad at benytte sig af nye teknologiske og digitale muligheder. Landbobanken har derudover valgt at centralisere en række funktioner i Danmark.
Ved udgangen af 2021 udgjorde årets omkostninger 34 procent af bankens indtægter. Selvom det er et forspring på mere end 20 procentpoint fra de største børsnoterede danske banker, så er det fortsat en smule højere end de 32 procent, som Landbobanken leverede i årene inden overtagelsen af Nordjyske Bank i 2018. Sammenlægningen med den knap så omkostningseffektive bank øgede tallet, men allerede nu er omkostningsprocenten bragt længere ned end den flerårige målsætning, som administrerende direktør John Fisker sigtede efter. Dette kommer ikke bag på os.
Omkostnings-lederskabet er ikke kommet af sig selv, men derimod fra en sund og fornuftig virksomhedskultur, ikke kun i ledelsen, men i hele banken. Selvom Landbobanken er kommet på en delt andenplads for Danmarks største børsnoterede banker målt på markedsværdi, har banken formået at fastholde en David-mod-Goliath kultur, som var de fortsat en af industriens mindre spillere.
Organisk vækst krydset med få, udvalgte opkøb
Den for sektoren flotte egenkapitalforrentning på 16 procent er ikke kun et udtryk for omkostningseffektiviteten i den vestjyske bank. Der er ligeledes et element af, at Landbobanken har fokus på at identificere attraktive nicher, hvor den kan skabe sig en attraktiv markedsposition, og gennem indgående detaljekendskab skabe en konkurrencemæssig fordel.
Nichestrategien tillader, at bankens personale ikke kun opnår detaljekendskab til forretningspotentiale, men ligeledes bliver bedre til at identificere eventuelle kilder til unødvendige risici. Vi ser ikke Landbobankens relativt stærke fremgang i nettorenteindtægterne eller gebyrerne som et signal om mere risikovillighed, vi ser det derimod som at der lægges fokus, hvor det kan betale sig. Grundet Landbobankens voksende kapitalbase, er de kommet med i konkurrencen om flere større engagementer, end de tidligere var.
Ringkjøbing Landbobank har et stærkt brand og en høj kundetilfredshed, der på begge parametre er helt i top som nummer et blandt danske banker. Dette vurderes at have en stor indflydelse på de skabte resultater. Det er svært at differentiere bankydelser, og hvad den ene bank kan tilbyde, kan andre banker også tilbyde – udover kundeservice og beslutningshastighed. Landbobankens stærke omdømme influerer bankens konkurrenceevne i en positiv retning.
Udlånsvæksten i Landobanken var imponerende 14 procent gennem 2021, hvilket var et flot skridt op fra 2 procent året før. Dette førte til en vækst i nettorenteindtægterne på syv procent, som det også var tilfældet året før. Forskellen på udlånsvæksten og nettorenteindtægterne på de 7 procentpoint skyldes blandt andet, at udlånsvæksten primært kom mod årets afslutning og derfor endnu ikke er trængt igennem på indtægtsfronten.
De samlede indtægter steg med knap 12 procent i 2021, hvilket i kombination med en behersket omkostningsreduktion betød, at basisresultatet voksede med 16 procent.
Meget forsigtig kreditpolitik
Kreditkulturen i Landbobanken er snu, fornuftig og yderst konservativ. Ved en rutineinspektion i 2018 bemærkede det danske Finanstilsyn da også, at kvaliteten af erhvervsudlån er over gennemsnittet for sammenlignelige banker og finansinstitutter. De samlede hensættelser på 2,5 milliarder kroner udgør i underkanten af 5 procent af de samlede udlån og garantier, hvilket er markant større end for den resterende banksektor. Landbobanken vil hellere være konservativ i sine hensættelser, end den vil påvirke de rapporterede resultater positivt med tilbageførslerne. Dette var med til at begrænse hensættelsesbehovet i Landbobanken sammenlignet med andre større banker, da usikkerheden ellers tog til under pandemien i 2020.
Bankdirektør Jørn Nielsen har siden 2009 været kreditansvarlig. Jørn Nielsen har været i Landbobanken siden 1991, og han holder bankens kreditter i stram snor. Det gennemsnitlige årlige tab er så godt som nul over de sidste 30 år. Mere præcist er det under 0,1 procent om året, hvoraf det værste år var 1992, på trods af den midlertidigt hårde nationaløkonomiske modvind grundet pandemien var i 2020. Selv i det værste år, 1992, var tabene under 1 procent af udlånsbogen. Ifølge tilsynet er Landbobanken ”karakteriseret ved en stærk, centraliseret kreditorganisation, og der er delegeret relativt lave bevillingsgrænser.”
Det er ikke nogen overdrivelse, at der er en stor centralisering. Alle låneansøgninger af en vis størrelse skal forbi direktionen, hvor Jørn Nielsen sammen med administrerende direktør John Fisker skal godkende dem. Instruktionen er forholdsvis lige til – hvis ikke det kan beskrives på én enkelt A4-side, hvorfor banken skal indgå forretningen, og hvad risikoen er, kan det godt glemmes. Er det nødvendigt med mere plads til at beskrive forretningsgrundlaget og sikkerhedsstillelsen, er der sikkert unødige risikoelementer i engagementet, og så er det ikke noget for Landbobanken.
Utrolig energi og højt humør
Administrerende direktør John Fisker har drevet banken med ukuelig jysk optimisme og købmandskab siden 2012, hvor han tog over efter Bent Naur. Bent Naur og John Fisker var drivkræfterne bag bankens nichestrategi, der fortsat udgør rygraden i Landbobanken. Med et kontinuerligt højt energiniveau og godt humør er John Fisker altid på udkig efter attraktive forretningsmuligheder. Vi kan ikke se, hvorfor han ikke skulle sidde på posten i det næste årti.
Ledelsen har styret banken godt igennem stigende kapitalkrav, hvor kapital er opnået på attraktive prisniveauer. Attraktive prisniveauer er positivt for rentemarginalen i banken, der yderligere er understøttet af, at mere end 60 procent af bankens aktiviteter er baseret på indlån.
Ved identificeringen af nicher søges der efter områder, hvor banken kan opnå en sikkerhed enten i det belånte aktiv eller i en form for sikkerhed i aktivets pengestrømme. Et af de områder hvor banken har succes, er i finansieringen af overdragelsen af læge- og tandlægeklinikker. Sådanne klinikker kan stille både de løbende pengestrømme og kundekartoteket i sikkerhed til banken. Banker har i mange år haft et humoristisk ordsprog om, at der kun foretages nedskrivninger på lån til lægeklinikker, hvis der er tale om ludomani eller alkoholisme.
Knap syv procent af udlånsbogen er til finansieringen af vedvarende energi. Særligt vindmølleprojekter var i en årrække et af Landbobankens primære fokusområder. I sådanne projekter kunne banken få sikkerhed i projekternes pengestrømme, der var kendetegnet ved 20-årige perioder med prisgarantier. Efter at denne garantiperiode blev mindsket til 10 år, ændrede det attraktiviteten for banken, der derfor flyttede fokus en kende væk. De seneste år har der ligeså været en voksende andel af biogasprojekter, og forretningen inden for vedvarende energi beror sig derfor ikke kun på vindenergi. Finansiering af lån til grønne projekter er således ikke noget nyt i det vestjyske.
Historien har set mange lokal- eller regionalbanker, der har flyttet fokus væk fra sit nærområde i jagten på større forretninger. Trods en markant ekspansion væk fra nærområdet i Vestjylland har Landbobanken dog, som nævnt, ikke oplevet nogen forværring af kreditterne. Dette er endnu et tegn på den stærke kreditkultur.
På trods af hvad navnet ellers måtte indikere, er landbrug ikke kerneforretningen i Landbobanken. Landbrug udgør en lav encifret procentdel af udlånsbogen. Disse udlån er hovedsageligt med førsteprioritetssikkerhed og lave belåningsprocenter, hvilket stiller sikkerhed i perioder, hvor landbruget måtte være udfordret.
Ledelsens store optimisme spiller således ikke ind i den løbende opgørelse af bankens hensættelser til eventuelt fremtidige tab. Som nævnt udgør hensættelseskontoen knap 5 procent af samlede udlån og garantier, og dertil kommer, at bankens kernekapitalsprocent er mere end 17 procent. Dette er vel at mærke baseret på Finanstilsynets standardmodel, og ikke en egenudviklet risikomodel. Der tages således ikke højde for den høje kreditkvalitet og dermed de ekstremt lave kredittab i banken.
Et led i ekspansionen inden for lavrisikoforretninger førte i 2011 til åbningen af et kontor nord for København i Holte, hvor fokus er på serviceringen af velhavende kunder. Regionsdirektør Stig Haldan har ansvaret for at ekspandere denne attraktive forretning, hvor banken har høj kundefastholdelse og -tilfredshed, og kundetilgangen var igen i 2021 rekordhøj. Det er yderligere bankforretning med begrænsede kapitalbehov, hvorfor der er mulighed for god rentabilitet.
De variable omkostninger ved den enkelte bankkunde er særdeles begrænsede, og flere indtægter fra samme kunde vil derfor resultere i attraktiv indtjeningsvækst per kunde. Der er derfor god forretning i at optimere mængden af bankforretninger for hver enkelt kunde.
Sektorledende udbytte i ”kriseår”
Det er målet, at egenkapitalen skal udgøre 13,5 procent af de risikovægtede aktiver. Den foretrukne vej hertil er et øget forretningsomfang, hvilket virker særdeles fornuftigt med tanke på den gode værdiskabelse og høje kvalitet i banken. De samlede udlån i banken er 41 milliarder kroner, hvilket svarer til under 5,5 gange kernekapitalen, ligesom den samlede balance udgør under 7 gange egenkapitalen. En nedbringelse af kernekapitalen til målsætningen på 13,5 procent kan frigøre omkring 1,8 milliarder kroner. Dette svarer til knap otte procent af markedsværdien, der kan anvendes til rentabel vækst eller aktionærudlodninger. Landbobanken er således stærkt kapitaliseret, hvilket stiller medejerne godt og mindsker risici.
For året 2021 udlodder Ringkjøbing Landbobank et udbytte på 7 kroner per aktie svarende til et direkte udbytteafkast på 1 procent. Dertil kommer et betydeligt aktietilbagekøbsprogram på 740 millioner kroner svarende til 3 procent af markedsværdien, og de samlede aktionærdistributioner udgør 77 procent af overskuddet for 2021.
Udlodningsprocenten har tidligere været lavere end for mange andre større banker, men stigende hos Landbobanken. Der er dog den helt grundlæggende forskel fra de fleste andre europæiske banker, at Ringkjøbing Landbobank er i stand til at anvende kapital til at skabe værdiskabende vækst, hvilket ikke ses i betydeligt omfang hos større banker.
Vi ser det derfor som en fornuftig allokeringsdisciplin ikke at udlodde hele overskuddet.
Det er dog ikke i gode tider, at kvaliteten af en bank skinner igennem. Det er tværtimod, når skyerne trækker ind over økonomien, og ikke alle bankkunder kan betale til tiden. Det historiske perspektiv er derfor grundlæggende vigtigt for at validere denne kvalitet.
Et tilbagesyn til den finansielle krise i 2008 og 2009 viser, at Landbobanken kom stærkt gennem krisen uden hybridlån i hverken bankpakke I eller II. Alle årene var forrentningen af egenkapitalen over 12,5 procent – et niveau der er betydeligt over den gennemsnitlige europæiske bank selv her 10 år senere. Dette er i vores bog et stort kvalitetsstempel for Landbobanken.
