Som langsigtede medejere af skadesforsikringsselskaber i Norden har vi længe beundret Sampo, og vi var glade for at blive aktionærer i 2020. Selskabet er markedsleder på tværs af de nordiske lande med en rentabilitet i verdensklasse. Overgangen fra et finansielt holdingselskab til en rendyrket skadeforsikringsvirksomhed har tydeligt demonstreret den forudsigelighed og værdiskabelse, der ligger i kerneforretningen. Sampo er en del af begge vores porteføljer, da selskabet efter den fulde overtagelse af Topdanmark, som vi i mange år var medejere af, også er blevet børsnoteret i København.
Forsikringsselskaber udgør en fundamental del af et velhavende, moderne samfund. Det er forsikringsselskaber, der træder til med økonomisk støtte, når en ulykke rammer privatpersoner eller virksomheder.
Navnet Sampo stammer fra finsk mytologi og betegner et overflødighedshorn af rigdom – en særligt passende reference til Sampo, som vi betragter som undervurderet, og som i mere end to årtier har vist en unik forsikringsdisciplin. Opgjort på forsikringspræmier er Sampo markedsleder i Norden, der formentlig er et af verdens mest profitable skadeforsikringsmarkeder.
Warren Buffett fra Berkshire Hathaway fremhæver fire discipliner, der er afgørende for, hvor godt et forsikringsselskab drives. For det første skal virksomheden forstå alle de risici, der kan føre til erstatningskrav. For det andet skal selskabet have en konservativ tilgang til at vurdere sandsynligheden for, at disse risici faktisk udløser et krav – og hvad det i så fald vil koste. For det tredje skal præmien fastsættes på et niveau, der i gennemsnit sikrer overskud efter dækning af både forventede erstatningsudgifter og driftsomkostninger. Og endelig skal virksomheden være villig til at vælge ikke at indgå en aftale, hvis den ikke kan opnå en tilstrækkelig præmie. Denne sidste del er helt essentiel, men kan være overraskende udfordrende. Alle disse egenskaber finder vi hos Sampo.
Værdiskabelse gennem solide grundprincipper
Forsikring – eller risikodeling, som det jo egentlig er – dækker et behov, der har eksisteret i århundreder, ja nok endda i årtusinder. Den tidligste dokumenterede forsikringslov findes i en af verdens ældst kendte lovsamlinger, udstedt af den babylonske konge Hammurabi omkring 1750 f.Kr. Men det var først i 1686 e.Kr., at caféejeren Edward Lloyd grundlagde det berømte forsikringsmarked Lloyd’s of London, som stadig eksisterer i dag. Oprindeligt var Lloyd’s primært fokuseret på forsikring til søfarere, hvor enkeltpersoner i starten tegnede forsikringer på skibsfarter fra rejse til rejse, før det senere blev organiseret i selskabsform.
Sampos skadeforsikringsforretning drives primært gennem forretningsområdet Nordic P&C Insurance, som omfatter det største datterselskab, If P&C. Nordic P&C står for tæt på 80 procent af præmieindtægterne i Sampo.
If P&C blev etableret i 1999 gennem en fusion af skadeforsikringsaktiviteterne i svenske Skandia og norske Storebrand. Disse aktiviteter havde tidligere været tabsgivende og ikke-centrale dele af deres større finanskoncerner. Storebrand blev grundlagt i 1767, efter at brandforsikring af ejendom var blevet lovpligtig. Storebrand drev skadeforsikringsaktiviteterne frem til 1999, hvor de fusionerede med Skandias tilsvarende forretning. Dengang var forsikringsdriften urentabel, men der kunne skabes afkast gennem den relaterede investeringsaktivitet på baggrund af de forudbetalte forsikringspræmier. I årsrapporten for 1999 formulerede den daværende administrerende direktør for If P&C et mål om en ”combined ratio” på 103 til 105 procent. Han erklærede dermed et mål om en urentabel kerneforretning, da en combined ratio over 100 procent svarer til tab på selve forsikringsdriften. I dag ligger If P&C’s combined ratio i den lave ende af 80’erne.
Markedsleder i stærkt konsoliderede markeder
Grundlæggende er forsikring at dele risiko: Forsikringsselskaber indsamler penge i form af forsikringspræmier og udbetaler en del af disse midler til forsikringstagere, der lider tab eller skade – forudsat at det er dækket af forsikringsaftalen. I Norden er dette en enkel og ligetil forretningsmodel med høj fastholdelse af private forsikringstagere og automatisk inflationsjustering af de løbende præmier.
Knap 60 procent af Sampos nordiske præmieindtægter kommer fra private forsikringstagere, hvor selskabet indtager en af de to ledende markedspositioner i Sverige, Norge og Danmark samt en af de tre ledende markedspositioner i Finland.
De nordiske forsikringsmarkeder er velkonsoliderede og domineret af få rationelle, økonomisk stærke og veldrevne forsikringsselskaber. I Finland sidder de fem største skadesforsikringsselskaber samlet på hele 94 procent af alle forsikringspræmier, mens de fem største aktører sidder på 84 procent af det svenske marked, 80 procent af det danske marked og 80 procent af det norske forsikringsmarked.
De ledende aktører i Norden har historisk vist god prisdisciplin, hvilket afspejler sig i stabile markedsandele og høje fastholdelsesrater. For privatkunder og små til mellemstore virksomheder ligger fastholdelsen på omkring 90 procent – væsentligt højere end de cirka 60 procent, der eksempelvis ses på det britiske marked for bilforsikring. Højere fastholdelse medfører lavere omkostninger til erhvervelsen af nye forsikringstagere i Norden og skaber en strukturel fordel for de etablerede aktører. For nye markedsdeltagere betyder det, at opbygningen af en rentabel kundebase både er tidskrævende og omkostningstung – ikke mindst fordi adgangen til pålidelige lokale data til korrekt risikovurdering og prissætning er mere begrænset end for de aktører, der allerede er til stede.
Samtidig er de enkelte nordiske markeder af en sådan størrelse, at store europæiske aktører – såsom tyske Allianz – formentlig ikke finder det meningsfuldt at kæmpe sig ind på markedet uden at gøre det med opkøb. De samlede optjente præmier for skadeforsikring i Norden udgør 35 milliarder euro sammenlignet med Allianz’ samlede optjente præmier på næsten 60 milliarder euro i hele Europa. At opnå en markedsandel svarende til Sampos ville således kun øge Allianz’ samlede europæiske præmieindtægter med lidt over ti procent.
Derudover er omkostningseffektiviteten blandt markedslederne i de nordiske lande betydeligt højere, hvilket gør det vanskeligt for store europæiske forsikringskoncerner at konkurrere med de veletablerede aktører. Forsikringer sælges direkte og i stigende grad via digitale kanaler, hvilket bidrager positivt til omkostningsprocenten. Prissammenligningssider har indtil videre ikke haft succes med at etablere landsdækkende platforme i de nordiske lande, selv om der har været flere forsøg. Den umiddelbart lave prisfølsomhed i de nordiske markeder, kombineret med en generel lav forbrugerinteresse for forsikringsprodukter, beskytter de etablerede markedsledere i de nordiske. Det forventer vi også vil være tilfældet fremadrettet, også i verden hvor AI fylder mere og mere.
Norden udgør på mange måder et nichemarked med høje adgangsbarrierer og attraktive muligheder for værdiskabelse for ejerne af de veletablerede forsikringsselskaber.
En anderledes måde at måle profitabilitet på
Når man vurderer rentabiliteten i et forsikringsselskab, er det på nøgletallet combined ratio. Dette nøgletal udtrykker de samlede erstatningsudgifter og driftsomkostninger målt som en procentdel af de optjente præmier. Det er med andre ord et omkostningsmål, og alt andet lige gælder: jo lavere, desto bedre. Forskellen op til 100 procent kan sammenlignes med en forsikringsmæssig profitmargin – hvilket vil sige, at en combined ratio på 85 procent svarer til en slags ”driftsmargin” på 15 procent. Dette driftsoverskud betegnes som det forsikringstekniske resultat for skadeforsikringsselskaber.
Rentabiliteten blandt nordiske skadeforsikringsselskaber er ledende i Europa. Før de seneste års skadesinflation lå branchegennemsnittet omkring 85 procent mod 95 til 100 procent for europæiske forsikringsselskaber generelt. Som følge af markedsstrukturen, ikke mindst med flere gensidige selskaber i Sverige, der i mindre grad er profitmaksimerende, var det nordiske gennemsnit lidt højere i 2025.
Driftsomkostninger er typisk den mest overskuelige udgiftspost for et forsikringsselskab og omfatter udgifter til den daglige drift, kundeerhvervelsesomkostninger, medarbejderlønninger, investeringer i teknologi, husleje og lignende.
Omkostningsniveauet i forhold til præmieindtægterne påvirkes i høj grad af forretningens karakter (eksempelvis forsikringstype og præmiestørrelse), selskabets skala samt helt grundlæggende den operationelle effektivitet. I Norden er de løbende kundeerhvervelsesomkostninger relativt lave sammenlignet med mange andre markeder, hvilket primært skyldes de høje fastholdelsesrater og brugen af digitale salgskanaler.
Erstatningshensættelser er de beløb, som Sampo forventer at skulle udbetale til forsikringstagere i forbindelse med skader. Når Sampo modtager en skadeanmeldelse, beregner selskabets aktuarer, hvad den forventede fremtidige erstatningsudbetaling vil være. Typiske eksempler på dette omfatter mekanikerregninger under en bilforsikring eller erstatning for indbrud under en husforsikring. Nogle skader er enkle og lette at estimere præcist, mens andre kan involvere udbetalinger over flere år. Skader med flerårige udbetalinger gør det vanskeligere allerede i dag at opgøre den fremtidige erstatningshensættelse – både i forhold til den endelige størrelse af udbetalingen og tidspunktet for samt varigheden af de fremtidige udbetalinger.
Eksponering til attraktive forretningsområder
Størstedelen af Sampos nordiske præmieindtægter og forsikringstekniske resultat stammer fra privatsegmentet, som udgør 60 procent af præmierne. I dette segment er forhandlingsstyrken i forbindelse med løbende præmiejusteringer til selskabets fordel, hvilket understøtter en gradvist faldende combined ratio – ned til 82 procent i 2025. Det store antal privatkunder bidrager samtidig til en bred risikospredning.
Ud over private forsikringstagere har Sampos nordiske forretning et fokus på erhvervssegmentet, hvilket omfatter mellemstore virksomheder med under 500 ansatte. Dette er et område, der deler mange karakteristika med privatforretningen, herunder en overskuelig skadesrisiko per kunde, stærk forhandlingsposition og høj kundefastholdelse. Erhvervsforretningen udgør mere end 30 procent af Sampos samlede præmieindtægter i regionen og bidrager med en større andel af det forsikringstekniske resultat.
De resterende 10 procent af Sampos nordiske præmier stammer fra industriforsikring. Selv om vi generelt betragter dette forretningsområde som mindre attraktivt end privat- og erhvervssegmentet, har If P&C længe udmærket sig blandt nordiske aktører ved også at have en solid og værdiskabende industriforretning. For os understreger det en stærk forsikringskultur samt en klar disciplin og et tydeligt fokus på ikke at påtage sig unødvendige risici.
Store skader forekommer hyppigere blandt større erhvervskunder. If P&C’s hidtil største enkeltstående skade inden for de seneste 30 år fandt sted i 2023 og lød på 600 millioner euro – og alligevel afsluttede selskabet året med en solid combined ratio og et sundt afkast på den investerede kapital. Dette skyldes Sampos genforsikringsaftaler, som begrænser den maksimale eksponering per enkeltbegivenhed til 25 millioner euro.
Sampos køb af genforsikring er lavere end hos større nordiske konkurrenter, hvilket gør det muligt for selskabet at beholde en større andel af overskuddet i stedet for at dele præmieindtægterne med genforsikringsselskaber. På grund af sin kundesammensætning og de diversifikationsfordele, der følger med stordrift, har Sampo ikke behov for samme niveau af genforsikringsdækning som mindre selskaber for at opretholde stabilitet og forudsigelighed i indtjeningsvæksten.
Volatilitet er en naturlig del af forsikringsbranchen, og udviklingen i store skader og vejrafhængige erstatninger i et enkelt år bør derfor ikke tillægges afgørende vægt i analysen af den forsikringstekniske disciplin.
Stabilt og forudsigeligt voksende præmieindtægter
Optjente præmier er tilbagevendende kundebetalinger. Det er en væsentlig styrke, da kundeforhold typisk bliver mere lønsomme over tid – dels fordi omkostningerne til erhvervelsen af en kunde naturligt begrænser profitabiliteten helt i starten af et kundeforhold, dels fordi selskabets evne til præcist at prissætte den enkelte kundes risiko gradvist forbedres med data og historik.
Eksempler på dette ses i Sverige, hvor mere end 60 procent af husstandsforsikringskunderne og mere end 40 procent af bilforsikringskunderne har haft den samme forsikringsudbyder i over syv år. Som det afspejles i en fastholdelsesrate på omkring 90 procent, har det gennemsnitlige kundeforhold en varighed på over 10 år.
Forsikringspræmierne stiger som udgangspunkt mindst i takt med skadesinflationen. I Danmark sker det gennem årlige automatiske reguleringer, mens reguleringerne i Sverige og Norge har været mindre automatiske, men fortsat årlige og baseret på løninflationen. Da Norden er et modent og højt penetreret marked, følger præmievæksten i branchen typisk den nominelle økonomiske vækst.
Vi forventer, at Sampo og de øvrige store nordiske forsikringsselskaber vil fortsætte med at vinde markedsandele, drevet af målrettede investeringer i digitale løsninger og en stadig mere sofistikeret anvendelse af deres datagrundlag. Investeringer på disse områder vil sandsynligvis overstige de mindre aktørers i branchen, som i mindre grad er i stand til at foretage tilsvarende investeringer. Det giver Sampo og andre førende selskaber mulighed for at håndplukke de mest attraktive risici og reducere driftsomkostningerne, hvilket gavner både skade- og omkostningsprocenten.
En markedsleder i de mest profitable lande
Som de øvrige aktører har Sampo haft et betydeligt fokus på at reducere driftsomkostningerne. I Norden udgør driftsomkostningerne cirka 23 procent af præmierne, mens erstatningsudgifterne lægger knap 60 procentpoint oveni. Ledelsen har som mål at forbedre driftsomkostningerne målt som andel af præmierne hvert år – en ambition, der er blevet indfriet gennem mange år. Sampo sigter mod at reducere omkostningsprocenten i Norden med omkring 0,4 procentpoint årligt frem mod 2028. Omkring halvdelen forventes at komme fra realisering af omkostningssynergier i Danmark, mens den anden halvdel skal komme fra løbende underliggende forbedringer og skalafordele, herunder brugen af digitale løsninger. Dette bidrager med mere end to procentpoint til den årlige vækst i det forsikringstekniske resultat oven i væksten i præmieindtægterne og den løbende forbedring af risikoselektion og prissætning.
If P&C har løftet sit forsikringstekniske resultat med 10 procent årligt over de seneste fem år, opgjort i svenske kroner – drevet af en kombination af løbende forbedringer i combined ratio og solid præmievækst. Vi forventer, at Sampos nordiske forretning også fremadrettet vil overgå industrivæksten med en præmievækst på 4 til 6 procent årligt og en høj encifret vækst i det forsikringstekniske resultat, hvilket sandsynligvis vil overstige ledelsens målsætning om en årlig vækst på mere end 9 procent i driftsindtjening per aktie.
Præmieindbetalinger fungerer som rentefrie lån
For over 20 år siden var det ikke usædvanligt, at forsikringsselskaber blev betragtet som sunde, selv om de opererede med combined ratios omkring eller endda over 100 procent – og If P&C var ingen undtagelse. En særlig egenskab ved forsikring er, at forsikringstagere betaler præmierne i dag, mens erstatningsudbetalingerne først kan komme senere, når et tab eller en skade er indtruffet. Det kan tage flere år – og kunden håber naturligvis, at der aldrig bliver behov for at anmelde en skade.
Det betyder, at forsikringsselskaber råder over betydelig likviditet til investering. Warren Buffett har baseret en væsentlig del af sine investeringer på at investere denne likviditet i aktier og helejede virksomheder. Han har ofte fremhævet, at de midler, der kommer fra forsikringskunderne – det, han kalder ”float” – i praksis fungerer som et rentefrit lån.
I takt med at renterne er steget, er afkastet på investeringer af ”forsikringsfloaten” også vokset. Investeringsafkast har dog en iboende højere volatilitet end forsikringsindtægterne, og ved løbende at forbedre omkostningsprocenten i det lave rentemiljø gennem det seneste årti og mere er indtjeningen blevet mere forudsigelig og vokset mere stabilt. Sampo har udmærket sig ved løbende og disciplineret at tilpasse sine investeringer i denne periode. Selskabet reducerede varigheden på sin obligationsportefølje, mens renterne var meget lave, hvilket gav fleksibilitet til hurtigere at drage fordel af potentielt stigende renter – og har dernæst gradvist øget varigheden igen i takt med, at geninvesteringsrenterne blev mere attraktive.
Da de årlige skadesudbetalinger er omkring 60 procent af præmieindtægterne, behøver Sampo ikke trække på sine kapital. Betalingerne kan nemlig dækkes af de løbende og voksende indbetalinger. Egenkapitalen fungerer derfor som en permanent kapitalbase, så længe at forsikringsrisikoen ikke ændres. If P&C’s egenkapitalforrentning er over 20 procent, om end den varierer fra år til år som følge af udsving i investeringsresultatet. Kombinationen af diversifikationsfordelene ved privatforsikring og forudbetalte præmier betyder, at Sampo har en fordel i forhold til regulatorisk kapital. Alt andet lige er et lavere kapitalkrav en fordel i bestræbelserne på at levere et højt afkast på kapitalen.
Overflod af data skaber værdifulde muligheder
Eftersom kerneforretningen i et forsikringsselskab er at anvende data til at identificere relevante variable til at vurdere risikoen for fremtidige skader – og dernæst fastsætte den rette pris for denne risiko i dag – er digitalisering særligt relevant for industrien.
Nogle markeder er længere fremme på denne rejse end andre. Sampo har siden 2021 haft fuldt ejerskab af det britiske selskab Hastings. Ud over at drive en særdeles omkostningseffektiv, og rent digital, forretning var Hastings’ indsigt i dataanvendelse en central del af begrundelsen for opkøbet, da digitaliseringen i Storbritannien er nået betydeligt længere end i Norden. Hastings og andre ledende britiske bilforsikringsselskaber har i højere grad end deres nordiske modparter fokuseret på at udnytte data til at estimere skader og fastsætte præmier korrekt med en langt mere dynamisk prisfastsættelse. Data kan indsamles via noget så simpelt som en smartphone-app, der fungerer som en GPS-tracker og registrerer, hvordan en person kører, hvilket gør det muligt at vurdere, om vedkommende udgør en høj, middel eller lav risiko for fremtidige uheld. Hvis et uheld opstår, kan appen endda henvise kunden til den nærmeste mekaniker, som forsikringsselskabet har en fordelagtig reparationsaftale med.
Sampos digitale initiativer har været særligt succesfulde i Sverige, hvor over en tredjedel af nye kunder i dag kommer ind via digitale kanaler, og hvor størstedelen af skadesanmeldelser indsendes digitalt. Det giver fordele både i erhvervelsen af nye forsikringstagere – hvor nye kunder nemt kan tilgå If P&C via online salgskanaler – og i den løbende kundeservice og skadebehandling. Digitaliseringen bidrager samtidig til en mere præcis og effektiv prissætning, da de digitale kanaler gør det muligt hurtigt at omsætte kundedata til individuelt tilpassede tilbud.
Digitalisering kan også styrke evnen til at estimere skader, da de største aktører kan investere i udnyttelsen af omfattende datasæt baseret på mange års driftserfaring til at beregne skadehensættelser. Gennem systematisering og analyse af disse data kan Sampo og andre store forsikringsselskaber forbedre deres præcision i prissætningen af den enkelte kundes forsikringsrisiko – forudsat at kundens karakteristika og adfærdsmønstre forbliver nogenlunde stabile over tid.
Overskud i år fra tidligere års hensættelser
For at vurdere, om et forsikringsselskab udviser forsikrings- og prissætningsdisciplin, ser vi på skadehensættelser i forhold til optjente præmier. En flerårig analyse er særlig vigtig, da der ofte går tid, fra en skade anmeldes, til den endelige udbetaling finder sted. Derfor oplyser forsikringsselskaberne, om tidligere hensættelser har vist sig at være for konservative eller for optimistiske i forhold til det endelige udfald. Denne forskel kaldes afløbsgevinst eller afløbstab.
Hvis der i første omgang afsættes 10.000 euro i skadehensættelse til reparation af en bil, og skaden ender med at koste 9.500, opnår forsikringsselskabet en afløbsgevinst på 500. Omvendt vil der være tale om et afløbstab på 500, hvis mekanikerregningen viser sig at lyde på 10.500.
Vi foretrækker naturligvis, når et forsikringsselskab systematisk genererer afløbsgevinster oven i allerede stærke combined ratios. If P&C har konsekvent rapporteret afløbsgevinster og har typisk leveret en sikkerhedsmargin på omkring 250 millioner euro, svarende til knap 3 procent af de optjente præmier.
Sampo arbejder proaktivt på at opbygge sine hensættelser i perioder med stærk indtjening for at have en buffer til fremtidige ”regnvejrsdage”. Gennem 2025 brugte selskabet de lave skadesniveauer til at styrke sine hensættelser i både Norden og Storbritannien, og rapporterede derfor ikke nogle afløbsgevinster i 2025, mens combined ratio blev forbedret. I dag har selskabet afsat omkring 11 milliarder euro til fremtidige skadesudbetalinger, hvilket svarer til to års forventede erstatningsbetalinger. I lyset af de historisk positive afløbsgevinster vil en del af de 11 milliarder meget sandsynligt vise sig at være overvurderet og i stedet blive til indtjening.
Kompetent og erfaren ledelse
If P&C er kendetegnet ved en stærk forsikringskultur. I 2002 opkøbte det finske livsforsikringsselskab Mandatum If P&C fra de store Skandia- og Storebrand-
koncerner, og Torbjörn Magnusson blev udnævnt til administrerende direktør for If P&C. Denne stilling fastholdte han i næsten 20 år, inden han tiltrådte i moderselskabet i 2020. Under hans ledelse blev If P&C forvandlet fra en dårligt drevet forretning til det, vi i dag betragter som en ægte kvalitetsvirksomhed.
Morten Thorsrud blev administrerende direktør for If P&C i 2020 og blev i 2025 forfremmet til administrerende direktør for Sampo. Det var et velplanlagt og velgennemført generationsskifte, og vi forventer, at Morten vil fastholde en stærk forsikringsdisciplin, samtidig med at han eksekverer på mulighederne for attraktiv præmievækst. Lars Kufall Beck blev finansdirektør i Sampo i 2025, efter at Knut Arne Alsaker valgte at træde tilbage efter næsten tre årtier i Sampo. Lars var tidligere finansdirektør i Topdanmark.
På tværs af ledelsesteamet i både Sampo og If P&C ser vi et stærkt felt af særligt kompetente, målrettede og ambitiøse forsikringsfolk. Selv om forsikring for de fleste kan virke kedeligt, oplever vi her en gruppe mennesker, for hvem forsikring er noget af det mest interessante i verden. Og som langsigtede – og gerne lidt kedelige – aktionærer er vi tilbøjelige til at give dem ret.
Rigeligt med kapital til medejere
Sampo har betydelig overskudskapital og fortsat muligheder for kapitaloptimering. På kapitalmarkedsdagen i 2024 meldte ledelsen ud, at selskabet forventer at skabe mindst 4 milliarder euro – cirka 20 procent af markedsværdien på daværende tidspunkt – i kapital i perioden 2024 til 2026, der enten kunne distribueres til ejerne eller bruges til opkøb eller lignende. Med tilføjelsen af den fulde indtjening fra ejerskabet af Topdanmark og synergier på 140 millioner euro frem mod 2028 blev dette tal siden opjusteret til over 4,5 milliarder euro. Efter 2025 udgør de resterende lidt over 1,1 milliarder euro, svarende til omkring 5 procent af Sampos markedsværdi. Da der kun findes få oplagte opkøbsmuligheder i de eksisterende markeder, og ledelsen ikke har noget ønske om geografisk ekspansion, vil Sampo returnere den genererede kapital til aktionærerne.
Med årsrapporten for 2025 opdaterede Sampo sin udbyttepolitik. Denne tilsiger nu, at 90 procent af overskuddet udbetales til aktionærerne, hvoraf omkring to tredjedele vil være stabile, voksende ordinære udbytter (0,36 euro per aktie for 2025), mens resten vil ske gennem aktietilbagekøb. Den fortsat stærke kapitalgenerering og konservative kapitalstyring skaber rum for yderligere udlodninger. Taget Sampos værdiansættelse i betragtning bifalder vi bestyrelsens og ledelsens beslutning om at indføre et tilbagevendende aktietilbagekøb og tydeligt kommunikere, at aktietilbagekøb vil blive anvendt til ekstraordinære udlodninger. Dette vil blandt andet omfatte kapital frigivet fra det gradvise salg af enkelte ældre investeringsaktiver og den forventede regulatoriske godkendelse af selskabets interne risikomodel.
I 2025 tilbagekøbte Sampo egne aktier for 290 millioner euro, svarende til mere end 1 procent af selskabets markedsværdi ved udgangen af 2024. De samlede udlodninger for 2025 udgjorde dermed omkring 6 procent af den daværende markedsværdi. Vi forventer, at Sampo kan levere en høj encifret til lav tocifret vækst i indtjening per aktie drevet af præmievækst, løbende forbedringer i combined ratio og mulighed for yderligere aktietilbagekøb til attraktive priser.
At navnet Sampo stammer fra finsk mytologi, betyder ikke, at værdiskabelsen i Sampo eller If P&C er det mindste uvirkelig – tværtimod. Ledelsen og virksomhedskulturen har skabt bemærkelsesværdige forsikringstekniske overskud over tid. Vi forventer, at denne udvikling vil fortsætte, nu hvor den enklere selskabsstruktur i endnu højere grad lader resultaterne komme klart til udtryk.
Opdateret i april 2026
