Når en forsikringsforretning drives godt, kan det føre til særdeles gode resultater. Hos Tryg tages der strategiske skridt for at bevare og optimere værdiskabelsen i Danmark, ligesom overtagelsen af britiske RSA’s aktiviteter i Norge og Sverige vil gøre Tryg til et af Nordens to største forsikringsselskaber med et øget fokus på det rentable og stabilt voksende marked for privatforsikringer. Normalt er forsikring forholdsvis kedeligt, men som langsigtede medejere, finder vi det særdeles interessant.
Tryg er et af de ældste selskaber i vores portefølje. Den ældste del af Tryg er Kjøbenhavns Brand. Kjøbenhavns Brand blev efter påbud fra kongehuset stiftet i 1738. Påbuddet kom efter en storbrand i 1728 havde brændt omkring en fjerdedel af København ned til jorden. Branden var med til at skabe opmærksomhed om behovet for at have en forsikring, og det er ikke et behov, der er blevet mindre med årene. Tryg blev navnet i 1911, og i en årrække herefter var navnet TrygVesta efter opkøbet af norske Vesta fra Nordea.
I dag er Tryg markedsleder på det danske forsikringsmarked med en markedsandel på mere end 20 procent inden for privatforsikringer. Positionen blev styrket i 2018, hvor Tryg overtog forsikringsselskabet Alka, men allerede inden da var Tryg den største spiller i Danmark. Med Trygs overtagelse af britiske RSA’s aktiviteter i Norge og Sverige bliver selskabet sammen med finske Sampo, der ligeledes er et af vores globale selskaber, en af Nordens to største spillere inden for skadesforsikring. Det har samtidig resulteret i, at Sverige, og ikke længere Danmark, er det største nationale marked for Tryg.
De nordiske markeder er karakteriseret ved en betydelig markedskoncentration, hvor de 5 største spillere på hver af markederne sidder på 70 procent af det norske marked, 83 procent af det svenske marked, mens tallet er knap 70 procent for det danske marked. Andelen i Danmark steg, efter at Tryg sammen med canadiske Intact overtog britiske RSA, og som et led deri blev Codan Danmark solgt til Alm. Brand til, hvad vi finder som værende en særdeles attraktiv pris for Tryg på 13,7 milliarder kroner. Grundet sin markedsledende position i Danmark kunne Tryg ikke overtage Codans danske aktiviteter, der samtidig faldt uden for Intacts fokusområde.
Koncentrationen blandt generelt omkostningseffektive og stærkt profitable spillere kombineret med det faktum, at de nordiske forsikringsmarkeders samlede størrelse blegner i forhold til størrelsen på de største pan-europæiske spillere, som eksempelvis tyske Allianz, mindsker risikoen for, at disse store spillere vil forsøge at trænge ind i Norden. Dette er positivt for udviklingen i industriens samlede indtjening, der yderligere styrkes af den igangværende konsolidering af Danmark, Norge og Sverige.
Niveauet for Combined Ratios (som vi vil beskrive nærmere senere i denne tekst) i Norden er helt i særklasse, ja faktisk i verdensklasse, på omkring 85 procent, hvilket særligt kommer på baggrund af særdeles omkostningseffektive operationer. At være blandt de bedste af de bedste er dog langt fra ensbetydende med, at der ikke er mulighed for at blive endnu bedre. At fastholde et højt absolut ambitionsniveau er i vores optik derfor en af ledelsens vigtigste opgaver.
Til sammenligning har det succesfulde amerikanske bilforsikringsselskab GEICO, der er en del af Warren Buffetts Berkshire Hathaway, Combined Ratios på 90-95 procent. Tryg har driftsomkostninger på 14 procent af præmieindtægterne, og selskabet driver således en særdeles effektiv forretning. Til sammenligning har de største europæiske forsikringskoncerner omkostningsprocenter på omkring 25 procent af præmieindtægterne, hvilket er med til at gøre det sværere for udefrakommende aktører, skulle de nogensinde få den idé at ville forsøge at komme ind i Norden.
På Trygs kapitalmarkedsdag i slutningen af 2021 fremlagde ledelsen deres finansielle ambitioner frem mod 2024. Dette inkluderer et teknisk resultat på 7 til 7,4 milliarder kroner, en combined ratio på eller under 82 procent og en omkostningsandel på 14 procent af præmieindtægterne. Med et realiseret teknisk resultat for 2021 på 3,7 milliarder kroner kan dette fremstå som en stærk fremgang, men med udmeldte omkostningssynergier på 900 millioner kroner og et teknisk resultat for de overtagende aktiviteter på mere end 2 milliarder kroner for seneste afsluttede regnskabsår samt en forventet fortsat kommerciel eksekvering på den eksisterende Tryg-forretning, vil det for os at se tendere mod det skuffende, hvis ikke der leveres over det udmeldte tekniske resultat ved udgangen af 2024.
Data skal guide vejen
De nordiske aktører er samtidig over en bred kam på vej frem i anvendelsen af IT og data, hvad enten det er i forbindelse med tilgang af nye kunder, kundernes anmeldelser af erstatningskrav samt på en række andre områder. Dette styrker modstandskraften over for eventuelle teknologiselskaber, der skulle se forsikringsmarkedet som en ny legeplads. Som den administrerende direktør for norske Gjensidige engang fortalte os, så er de nordiske markedsledere ”født med teknologi” i forretningen.
Selvom der investeres i teknologi og anvendelsen af data blandt forsikringsselskaber i Norden, så er markedet betydeligt mere udviklet andre steder, herunder det britiske. Finske Sampo, der sammen med Tryg er Nordens to største aktører inden for skadesforsikring, har fået yderligere indsigt i dette gennem deres overtagelse af britiske Hastings. De Nordiske markeder er dog kendetegnet ved betydeligt højere kundefastholdelsesgrader, end det britiske.
Hvor mere end 90 ud af 100 forsikringskunder fastholdes i Norden, er tallet helt nede på 60 procent for bilforsikringer i Storbritannien. Dette har sat et andet operationelt pres på de britiske spillere for at optimere evnen til at sætte den rigtige præmie i forhold til forsikringsrisikoen. Tryg burde dog kunne styrke sine prissætningsevner yderligere ved at skele til nogle af de ting, som britiske succeser som Hasting og Admiral Group allerede nu har gjort.
Vi er generelt af den overbevisning, at der altid bør være stordriftsfordele i data og anvendelsen deraf. Alka har dog været en undtagelse til denne regel. En del af Alkas forsikringsdisciplin og ledende evne til at identificere svigagtige erstatningskrav har været at finde i en bedre anvendelse af data trods den mindre størrelse. Tryg har efter overtagelsen indset, at Alka nok var knap et årti foran hvad angår bedre anvendelse af data. Efter overtagelsen kan denne best-practice nu overføres til den større kundeportefølje i Tryg. Vi finder det bemærkelsesværdigt, at en mindre spiller har været bedre til denne disciplin, hvor størrelse burde være en klar fordel grundet indsigt i større datasæt og ressourcer til at investere bag udnyttelsen heraf. Den tidligere administrerende direktør i Alka, Henrik Grønborg, er blevet ansvarlig for privatforsikringsområdet for Tryg i Danmark, hvilket vi ser som en glædelig fastholdelse af kompetencerne.
Mens Alka anvendte omkring 60 datapunkter i sin prisfastsættelse af risiko, var det alene omkring 30 for Tryg, mens Hastings i Storbritannien anvendte omkring 130 datapunkter og lavede prisjusteringer mange gange i løbet af en gennemsnitlig måned. Disse datapunkter kunne eksempelvis være betalingshistorik, sundhedshistorik og senest ligeså en GPS-tracker i en mobiltelefon, der kan indikere, hvordan en policeholders adfærd eksempelvis er i trafikken.
Tryg nærmer sig sin 300-års fødselsdag, men forsikringer er fortsat en fast bestanddel af de løbende budgetter i vestlige virksomheder og husholdninger. Forsikringer dækker bredt, eksempelvis husstandsforsikringer, bilforsikringer, sundhedsforsikringer enten direkte til private eller gennem erhvervsordninger samt livsforsikringer og meget andet. Der er ligeledes forskellige kundegrupper hvad enten det er private, mindre eller større erhvervskunder eller industriforsikringer.
For kunden er forsikring typisk en simpel forretning. Der betales et beløb i dag for at dække eventuelle omkostninger ved en række kedelige fremtidige hændelser, der er defineret i forsikringspolicen.
Betalingerne fra kunden er ofte af løbende og gentagende karakter, og hos forsikringsselskaberne kaldes disse for præmieindtægter. Forsikringspræmier til private og mindre erhvervskunder indeholder i Norden en årlig inflationsjustering, hvormed præmierne sættes op og følger udviklingen i forbrugerprisindekset. Dette resulterer i, at præmieudviklingen som minimum vil følge inflationen.
I driften deles de forsikringsrelaterede omkostninger som udgangspunkt op i to grupperinger –erstatningshensættelser og driftsomkostninger. Lidt forsimplet kan driftsoverskuddet herefter kaldes for det forsikringstekniske resultat. Grundet forhandlingsstyrke med leverandører, eksempelvis mekanikere eller andre håndværkere, har Tryg og andre markedsledende forsikringsselskaber oftest længerevarende fastprisaftaler med disse leverandører på op til tre år. Dette giver en forudsigelighed i omkostningsudviklingen, og selv i perioder med øgede inflationsniveauer giver det forsikringsselskaberne en forsinkelse i, hvornår inflationen slår igennem på omkostningerne. Kombineret med den årlige inflationsjustering i præmien betyder det, at veldrevne forsikringsselskaber er positivt eksponeret mod tiltagende inflation.
Driftsomkostninger går, som ordet antyder, til driften af forsikringsselskabet, hvilket kan være til salgsstyrken, administration eller aktuarer, der skal opgøre de relevante hensættelser. Erstatningshensættelser er forsikringsselskabets skøn for, hvad det vil kræve at dække de erstatninger, der er blevet anmeldt i årets løb. I nogle tilfælde vil erstatningshensættelser være relateret til en enkelt betaling, eksempelvis en skade på en bil, mens det i andre tilfælde kan være flerårige forløb, hvor det endelige beløb således er endnu mere usikkert, som ved eksempelvis kunders tab af arbejdsevne.
Historisk var det investeringsresultatet, der trak indtjeningen hjem
Et rentabilitetsmål for forsikringsselskaber er den såkaldte Combined Ratio. Denne angiver, hvor stor en andel af præmieindtægterne, der går til dækning af driftsomkostninger og erstatningshensættelser. En lavere Combined Ratio er alt andet lige udtryk for en mere profitabel forsikringsvirksomhed.
Da forsikringspræmier betalt i dag skal anvendes til betalingen af fremtidige erstatningskrav, er der en tidsforskydning, hvorfor præmierne reelt set kan betragtes som rentefrie lån i den mellemliggende periode. Dette rentefrie lån kan forsikringsselskaber investere i obligationer, aktier eller lignende og dermed opnå en anden indtjeningskilde, nemlig investeringsresultatet.
Tidligere var mange forsikringsselskaber tilfredse, såfremt det forsikringstekniske resultat var i ”balance”, hvilket vil sige, at driftsomkostninger og erstatningshensættelser svarede til præmieindtægterne, og Combined Ratio dermed lå på 100 procent. Indtjeningen kom dengang alene fra investeringsresultatet. I dag har forsikringsselskaber fokus på at drive begge indtjeningskilder, altså både det forsikringstekniske resultat samt investeringsresultatet.
Tryg forsikrer private-, erhvervs- og industrikunder i alle skandinaviske markeder. Det er især forretningen med private og mindre erhvervskunder, som vi ser med meget positive briller på. Disse segmenter har en stabil og forudsigelig præmieudvikling med inflationssikrede priser og en stærk forsikringsdisciplin, hvilket fører til en høj og voksende værdiskabelse. Bilforsikringer og husstandsforsikringer udgør omkring halvdelen af præmieindtægterne i Tryg i Danmark, hvor sundhedsforsikringer ligeledes er et større forretningsområde.
Mens Danmark tidligere var Trygs største marked, blev selskabets forsikringsforretningerne uden for Danmark betydeligt større og styrket, efter at Tryg i efteråret 2020 sammen med canadiske Intact overtog britiske RSA. Tryg løste dermed sine strategiske skalaudfordringer og blev det næststørste skadesforsikringsselskab i Sverige, der samtidig bliver det største marked for Tryg. De overtagende svenske aktiviteter fra RSA, kaldet Trygg-Hansa, har en Combined Ratio helt ned på 73 procent, men det er ikke alene Trygg-Hansa, også If P&C (der er en del af Sampo) har en attraktiv rentabilitet på dette niveau i Sverige. Vi ser derfor ikke nogen grund til, at den stærke rentabilitet ikke som minimum kan holde niveauet under Trygs ejerskab. Selvom vi generelt forholder os kritisk til virksomhedsopkøb, er situationen ofte en anden, når det sker som en konsolidering af eksisterende markeder.
Med opkøbet holder Tryg sig inden for geografiske områder, som de har betydelig erfaring med samt med forretningstyper, som de har kendskab til. Opkøbet ændrer således ikke på, hvad der er Trygs kerneområde – det styrkes alene. Dertil kommer, at Trygs ledelse under administrerende direktør Morten Hübbe og kommerciel direktør Johan Brammer med opkøbet af Alka i 2018 har dokumenterede evner for at kunne gennemføre en integrationsproces med stor succes, om end skalaen var en helt anden.
Kombinationen af at holde sig inden for kernen samt tidligere succesfuld integration, giver os som medejere en vis komfort på trods af, at vi som udgangspunkt aldrig er glade for, at vores selskaber udsteder aktier, når disse er undervurderede i forhold til fundamentalværdien af selskabet. Vi kan dog se den strategiske og finansielle fornuft heri. Kapitaludvidelsen på 37 milliarder danske kroner i forbindelse med opkøbet var historiens største på det danske aktiemarked, og det var ligeledes i toppen blandt europæiske kapitaludvidelser i et historisk perspektiv, og det var formentlig med til at dæmpe aktiekursudviklingen i Tryg trods fortsat pæn operationel fremgang.
250 års begivenheder
For et forsikringsselskab er det ikke vanskeligt hurtigt at skabe højere vækstrater i præmieindtægterne eller den kortsigtede rapporterede indtjening. Dette kan opnås ved blot at sætte priserne tilpas meget lavere end konkurrenterne, og dernæst tage imod alle de kunder, der ønsker at købe tilbuddet. Denne fremgangsmåde kan dog inkludere kunder, der har risici, som konkurrenterne ikke ønsker at påtage sig grundet en tvivlsom rentabilitet på lang sigt.
Risikoen ved at indgå de forkerte forsikringsaftaler viser sig ikke nødvendigvis i år ét, men prissætningen af forsikringer beror sig typisk på store datasæt og mere eller mindre komplicerede beregninger af risikoen for fremtidige skader og medfølgende skadesomkostninger. Forsikringsselskaber vil med mellemrum opleve større begivenheder, der kan afsløre den påtagede risiko, der ikke tidligere har vist sig i regnskaberne. Herunder såkaldte 100 eller 250 års begivenheder, som stormen i Danmark i 1999 eksempelvis er et bevis på. For ikke at skulle dække alle krav i disse tilfælde, køber Tryg genforsikring hos genforsikringsselskaber, som vil dække tab over en vis størrelse.
Mellem 2012 og 2021 faldt de årlige erstatningskrav fra et niveau på mere end 72 kroner per 100 kroner i præmieindtægter til 67 kroner, hvilket viser stærk indtegnings- og prisdisciplin i Tryg, hvormed der er fokus på de rette kunder til den rette pris.
Den største aktionær i Tryg er TryghedsGruppen, der efter udstedelsen af aktier til finansiering af RSA-opkøbet vil eje 46 procent af alle udestående aktier. TryghedsGruppen er ikke uden betydning for den flotte præmievækst i Tryg, da fonden siden 2016 har udbetalt en såkaldt kundebonus til forsikringskunderne. Uagtet om kunderne har indgivet et erstatningskrav i året, har de fået udbetalt fem procent af deres indbetalte præmieindtægter, der altså betales af Trygs største aktionær, og ikke af Tryg selv.
Der er fortsat stort potentiale for udbredelsen af kendskabet til denne kundebonus, hvor kendskabet blandt ikke-Tryg kunder blot er 44 ud af 100 indbyggere i Danmark. Kundebonussen er med til at øge fastholdelsen af eksisterende kunder, men den kan også bruges til at gøre det lettere at foretage løbende prisstigninger. Ikke mindst kan kundebonussen også anvendes i værktøjsbæltet hos Trygs assurandører i jagten på nye kunder. I 2021 udbetalte TryghedsGruppen 715 millioner til Trygs kunder, som i praksis betød, at hver fjerde indbygger i Danmark modtog en kundebonus fra Tryg.
Kunder skal fastholdes – da indtjeningen først kommer efter nogle år
TryghedsGruppen hjælper ikke alene Tryg ved at belønne kunderne for at være kunder. Fonden finansierer derudover markedsføring af kampagner for fonden, hvor den derigennem gør opmærksom på forsikringsselskabet. Forretningsfremmende investeringer er vi i udgangspunktet tilhængere af, og vi er i endnu højere grad tilhængere, hvis det ikke koster vores selskaber noget.
Vi finder det prisværdigt, at TryghedsGruppen i forbindelse med overtagelsen af RSA’s aktiver i Norge og Sverige har set det langsigtede værdiskabelsespotentiale og accepteret, at ejerandelen af Tryg, grundet udstedelsen af nye aktier, bringes under 50 procent. Fonden har dog et erklæret mål om at ville eje mere end halvdelen igen på et senere tidspunkt. Udbyttekapaciteten i Tryg vil styrkes betydeligt med opkøbet, og derfor vil TryghedsGruppen selv med en lavere andel kunne belønne danske policeholdere med kundebonusser på baggrund af det modtagne udbytte.
Tryg havde igen i 2021 en flot organisk præmievækstrate i privatkundesegmentet på 6 procent. Dette er en imponerende vækstrate, når der tænkes på modenheden af det danske og nordiske forsikringsmarked. Markedsandelene bliver særligt vundet inden for private og mindre erhvervskunder, hvilket vi anser som profitable og attraktive markeder. Integrationen mellem Alm. Brand og Codan bør give mulighed for kommerciel medvind for de resterende største spillere, ligesom der vindes markedsandele fra mindre spillere.
Mens nye kunder er attraktive, er fastholdelsen af nuværende kunder af større vigtighed for de rapporterede resultater. Tryg fastholder på årlig basis omkring 91 procent af sine kunder i den danske forretning for privatforsikringer. For hver procentpoint fastholdelsesgraden øges med, reducerer det driftsomkostningerne med 50 til 150 millioner kroner svarende til en positiv påvirkning på Combined Ratio med et halvt procentpoint. Driftsomkostninger i en kundes første år er omkring 4 gange så højt, som de efterfølgende år grundet salgsprovisioner og lignende, som gør, at første års Combined Ratio ved en ny kunde er i omegnen af 140 procent.
Jo længere en kunde fastholdes, jo højere er profitabiliteten. Tryg har derfor fokus på fortsat at øge fastholdelsen.
50-årige Morten Hübbe havde i starten af 2020 sit 10-års jubilæum som administrerende direktør i Tryg, hvor han blev internt forfremmet fra en stilling som finansdirektør i 2010. Morten Hübbe har haft en imponerende karriere, og han opnåede allerede i en ung alder betydeligt ledelsesansvar i først Zürich Financial Services og derefter i Tryg siden 2002. Der har været en klar fremgang i Trygs forsikringsdisciplin, opgjort ved Combined Ratio, gennem denne periode.
Morten Hübbe har i direktionen selskab af blandt andet Barbara Plucnar Jensen, der blev finansdirektør i 2019, samt Johan Brammer, der er kommerciel direktør. Johan Brammer bidrager med store ambitioner, gejst og kommercielt drive, og han havde ansvaret for den succesfulde integration af Alka. Han vil ligeledes have en hovedrolle i integrationen af de norske og svenske aktiviteter fra RSA.
Regnskaber for forsikringsselskaber er ikke lige til at læse og analysere, og et år er ikke uafhængigt af de foregående. Dette skyldes store andele af ledelsesmæssige skøn og estimater i opgørelsen af erstatningshensættelser samt i visse tilfælde tiden fra første estimat og frem til den endelige udbetaling.
Ved hjælp af historiske data, analyser og andet beslutningsværktøj, skal ledelsen år efter år anlægge en række skøn i opgørelsen af erstatningshensættelser, og der kan være mere eller mindre betydelige afvigelser mellem først opgjorte værdi og den senere betaling. Vi foretrækker derfor typisk også forsikringstyper, hvor tiden mellem anmeldelse og endelig udbetaling er kortere, såkaldt korthalet forsikring.
Forretning med flerårige opgørelser
I Trygg-Hansa, som Tryg overtager i Sverige fra RSA, er der en større andel af forretning med flerårige erstatningsudbetalinger. Dette grundet andre forsikringstyper, som eksempelvis såkaldt børneforsikring, samt at de dækkede risici i eksempelvis bilforsikringer per industristandarder, der er anderledes i Sverige. Grundet tidselementet i opgørelsen af disse flerårige erstatninger er det endnu vigtigere med mere konservative opgørelsesmetoder, samt en grundig og dyb indsigt i allerede indgåede forsikringsaftaler og risici. Tryg har i overtagelsesprocessen haft dyb indsigt i Trygg-Hansas data for at kunne verificere, at de allerede foretagne hensættelser har et tilpas konservativt element i sig til, at der ikke bør forekomme uforudsete, og store negative udviklinger i dette.
Udgangspunktet for Tryg er en sikkerhedsmargin på omkring tre procent i opgørelsen. Gennem mere end fem år har Tryg dog kunnet rapportere, at der har været en positiv afvigelse mellem tidligere estimater og senere udbetalinger på mere end fem procentpoint. Fra tidligere at have forventet et niveau mellem tre og fem procentpoint af præmieindtægterne, forventes det niveau i stedet at være svagt faldende, som følge af en stigende andel af præmieindtægter fra private og mindre erhvervskunder. Dette afløbsresultat var i 2021 omkring 1 milliard kroner, hvilket er på niveau med de seneste år, og udgjorde omkring en fjerdedel af det tekniske resultat i året.
Det giver os ro i maven, når vi kontinuerligt i ledelsens afrapportering kan læse, at de har været for forsigtige i opgørelserne, da det giver os grund til at vurdere en lavere risiko for betydelige negative udsving. Komplicerede regnskaber med mange ledelsesmæssige skøn kan være en farlig cocktail. Vi ville derfor også være bekymrede, hvis ikke ledelsen havde anciennitet og kontinuitet, som det er tilfældet her.
Forskel på forsikringer til private og industrikunder
Det er særligt Trygs præmieindtægter fra forsikring af private og mindre erhvervskunder, som vi sætter stor pris på, grundet en høj stabilitet og rentabilitet. Omkring 14 procent af præmieindtægterne kommer dog fra Trygs industriforretning, hvor situationen ikke er helt den samme.
Konkurrencedynamikken er anderledes på industriforsikring, hvor kunderne ofte handler gennem forsikringsmæglere og derfor er mere rationelle og aggressive i prisforhandlingerne under de årlige fornyelser. Industriforsikringer kommer ligeledes med lavere loyalitet og højere kapitalkrav, da enkelte forsikringskunder har markant større udfald i store eventuelle forsikringskrav.
Industriforretningen er således forbundet med højere Combined Ratios samt højere hensættelser, og rentabiliteten er derfor heller ikke den samme som på privatforsikringer. Størrelsen på kunderne i industrisegmentet betyder, at et stort krav fra en industrikunde kan aflæses i de rapporterede tal – det samme er ikke tilfældet, hvis uheldet er ude for privatkunder.
I lyset af dette finder vi det særdeles positivt, at Tryg siden 2019 har gennemført betydelige prisstigninger, særligt i sin norske industriforretning, på mere end 10 procent om året. Det har overrasket ledelsen, at kunderne over en bred kam har accepteret disse prisstigninger. Præmieudviklingen var dog flad i 2021, hvilket indikerer en vis kundeafgang modsat 2019 og 2020. Dette er formentlig påvirket af, at alle større aktører i Norge har fulgt denne tilgang, hvorfor markedsprisen bevæger sig mod mere rentable niveauer. Vi glæder os over, at andelen af præmieindtægter fra industriforretningen vil falde med overtagelsen af RSA’s aktiviteter.
Vi tillægger derfor ikke industriforretningen samme værdi som forretningerne inden for private og småerhverv. I årene fra 2017 til 2021 har Combined Ratio været på omkring 100 procent. Dette er endda til trods for, at en del af industriforretningen er Tryg Garantiforsikring, det tidligere Dansk Kaution A/S, som har en imponerende Combined Ratio på under 60 procent, hvorfor en realiseret præmievækst på knap 10 procent om året over det seneste årti har været særdeles indtjeningsbringende for Tryg. Resten af industriforretningen har altså særdeles høje Combined Ratios.
Vi hilser prisstigninger i Norge velkommen
Selvom forsikringsselskaber i dag ikke alene søger at skabe indtjening ved at investere de løbende præmieindtægter, så er dette stadig en potentiel indtjeningskilde. I 2021 var investeringsresultatet i Tryg 840 millioner. Investeringsresultat udgjorde således under en femtedel af indtjeningen i 2021. Investeringerne er hovedsageligt i obligationer, hvilket over de seneste år har været positivt påvirket af faldende og lave renter. For de fremtidige investeringsresultater vil det dog være positivt for forsikringsselskaber, hvis renten kommer tilbage på et højere niveau igen.
Tryg har, ligesom de resterende skadesforsikringsselskaber i Norden, en meget, måske unødigt, konservativ investeringspolitik med klart størstedelen placeret i obligationer. Vi kunne godt se en fordel i, at investeringspolitikkerne blev gjort mere nutidige. I dag er Trygs kapitalgrundlag betydeligt større og kombineret med en langsigtet hovedaktionær, bør dette tillade en større volatilitet i investeringsresultatet uden at solvens.
Det er ikke kun for investeringsresultatet at højere renter vil være positivt. Det er ligeledes i opgørelsen af hensættelserne til fremtidige erstatningskrav. En højere rente vil nedsætte hensættelsesbehovet og dermed forbedre Combined Ratio, frigøre kapital og dermed øge udbyttepotentialet. Ja, som beskrevet er forsikringsregnskaber svære at forstå.
Tryg udbetalte et samlet, moderat lavere ordinært udbytte på 4,3 kroner per aktie for 2021. Det svarer til et udbytteafkast på knap tre procent af markedsværdien i dag.
Udbyttepolitikken i Tryg tilskriver, at udbyttet skal være voksende samt udgøre mellem 60 og 90 procent af årets indtjening. Vi forventer derfor, at udbyttet vil fortsætte med at vokse fra de nuværende niveauer og med periodevise ekstraordinære udlodninger svarende til omkring 5 procent af markedsværdien i 2023. Dertil kommer et aktietilbagekøbsprogram på 5 milliarder kroner, når frasalget af Codan Danmark til Alm. Brand er færdiggjort i 2022. Frem mod 2024 vil Tryg distribuere i hvert fald 19 milliarder kroner til aktionærerne gennem ordinære og ekstraordinære udbytter samt aktietilbagekøb. Dette er omkring 20 procent af markedsværdien i dag.
Vi føler os trygge ved Tryg.
