Tryg

Takket være stigende markedsandele er Tryg blomstret op med solid vækst i en industri der normalt er kendetegnet ved lav vækst. Hos Tryg tages der strategiske skridt for at bevare og optimere værdiskabelsen, og overtagelsen af britiske RSA’s aktiviteter i Norge og Sverige gør Tryg til et af Nordens to største skadesforsikringsselskaber, samtidig med at Tryg har demonstreret en kontinuerlig og stigende værdiskabelse på tværs af hele forretningen.
Normalt er forsikring forholdsvis kedeligt, men som langsigtede medejere, finder vi det særdeles interessant

Med sin lange historie er Tryg et af ældste selskaber i vores porteføljer. Tryg blev grundlagt som Kjøbenhavns Brand i 1738 ved kongelig bekendtgørelse, efter at en stor brand 10 år forinden havde jævnet en tredjedel af København med jorden. Branden var med til at gøre befolkningen opmærksom på behovet for forsikring – et behov, som bestemt ikke er blevet mindre med tiden. Tryg nærmer sig sin 300-års fødselsdag, og forsikringer er fortsat en vigtig del af vestlige virksomheders og husholdningers budgetter.

Tryg sælger mange og forskelligartede forsikringer, herunder husforsikringer, bilforsikringer, syge- og ulykkesforsikringer (enten direkte til privatpersoner eller via virksomhedsordninger) og mange andre. Der er ligeledes forskellige kundegrupper, eksempelvis privatkunder, små og store erhvervskunder og industrikunder.

Kjøbenhavns Brand blev i 1911 omdøbt til Tryg og gik derefter i en årrække under navnet TrygVesta efter opkøbet af det norske forsikringsselskab Vesta fra Nordea. Gennem organisk vækst og opkøbet af det britiske RSA’s aktiviteter i Norge og Sverige er Tryg blevet et af de to største skadesforsikringsselskaber i Norden sammen med finske Sampo.

De nordiske forsikringsmarkeder er kendetegnet ved en betydelig konsolideringsgrad, hvor de 5 største aktører modtager 83 ud 100 kroner i præmieindtægter i Sverige, 70 ud af 100 kroner i Norge og det samme i Danmark.

Combined ratio (der er et omkostningsmål for, hvor stor en andel af præmieindtægterne, der går til dækning af driftsomkostninger og erstatningshensættelser – og jo lavere, jo bedre – mere herom senere) i Norden er helt i særklasse, ja faktisk i verdensklasse, på under 85 kroner per 100 kroner i præmieindtægter. Dette skyldes især den ekstremt omkostningseffektive drift, hvilket betyder, at driftsoverskuddet (eller på forsikringssprog det tekniske resultat) overstiger 15 kroner for hver 100 kroner i forsikringspræmier. At være blandt de bedste af de bedste er dog langt fra ensbetydende med, at der ikke er mulighed for at blive endnu bedre, og at fastholde et højt ambitionsniveau er derfor i vores optik en af ledelsens vigtigste opgaver.

Til sammenligning har det succesrige amerikanske bilforsikringsselskab GEICO, som er en del af Warren Buffetts Berkshire Hathaway, en combined ratio mellem 90 og 95. Tryg har driftsomkostninger på blot 14 ud af 100 kroner i præmieindtægter, og selskabet driver således en særdeles omkostningseffektiv forretning. De største paneuropæiske forsikringskoncerner har generelt omkostningsniveauer på omkring 25 kroner for hver 100 kroner i præmieindtægter, hvilket gør det vanskeligere for udefrakommende at få succes, hvis de nogensinde skulle forsøge at komme ind på de nordiske markeder.

Simpelt formål med svært forståeligt regnskab

Tryg tilbyder forsikringer til privat-, erhvervs- og industrikunder på de skandinaviske markeder. Det er især forretningen med private og mindre erhvervskunder, som vi ser med meget positive briller på. Disse forsikringstagere har en stabil og forudsigelig præmieudvikling med inflationssikrede priser og en god indtjeningsprofil for Tryg, hvilket fører til en høj og voksende værdiskabelse. Bil- og husforsikringer udgør lidt over halvdelen af præmieindtægterne i Tryg Danmark, hvor også syge- og ulykkesforsikringer er et stort forretningsområde. For forsikringstager er forsikring typisk en simpel forretning. Der betales et beløb i dag for at dække eventuelle omkostninger ved en række uheldige fremtidige hændelser, der er defineret i forsikringspolicen.

For investorer er et forsikringsselskabs regnskaber dog ikke altid lige lette at læse og analysere, og et enkelt år kan ikke betragtes isoleret, da der indgår en betydelig mængde ledelsesmæssige skøn i beregningen af erstatningshensættelser, hvilket yderligere kompliceres af, at der går en vis tid mellem det første skøn og den endelige udbetaling på nogle erstatningstyper.

I forbindelse med driften er de forsikringsrelaterede omkostninger generelt opdelt i to: erstatningshensættelser og driftsomkostninger. Lidt forsimplet kan overskuddet herefter, kaldet det forsikringstekniske resultat sammenlignes med, hvad der i de fleste selskaber kaldes driftsresultatet. Takket være deres forhandlingsstyrke over for leverandører (eksempelvis mekanikere og andre håndværkere) har Tryg og andre markedsledende forsikringsselskaber oftest længerevarende fastprisaftaler med disse leverandører på op til tre år. Dette sikrer en forudsigelighed i omkostningsudviklingen, og selv i perioder med øget inflation nyder forsikringsselskaberne derfor godt af en vis grad af forsinkelse med hensyn til, hvornår inflationen slår igennem på omkostningerne. Sammen med den kontraktuelle, årlige inflationsjustering af præmieindtægterne betyder det, at veldrevne forsikringsselskaber er positivt eksponeret over for stigende inflation.

I perioden fra 2012 til 2022 faldt de årlige erstatninger fra at udgøre mere end 72 danske kroner per 100 danske kroner i præmier til 66 danske kroner. Dette viser stærk indtegnings- og prisdisciplin i Tryg, hvor der er fokus på de rette kunder til den rette pris. Som udtrykket antyder, går driftsomkostningerne – den anden type af omkostninger – til driften af forsikringsselskabet, hvilket kan være til salgsstyrken, administration eller aktuarer, der skal opgøre de relevante hensættelser. Erstatningshensættelser er forsikringsselskabets skøn for, hvad det vil kræve at dække de skader, der anmeldes i årets løb. I nogle tilfælde vil erstatningshensættelser vedrøre en enkelt udbetaling, eksempelvis en skade på en bil, mens det i andre tilfælde kan være flerårige forløb, hvor det endelige beløb således er endnu mere usikkert, som ved eksempelvis kunders tab af erhvervsevne.

Historiske data for skøn for indeværende år

Ved hjælp af historiske data, analyser og andre beslutningsværktøjer, skal ledelsen år efter år udarbejde en række skøn i opgørelsen af erstatningshensættelser, og der kan være betydelige forskelle mellem de oprindelige skøn og den efterfølgende udbetaling. Vi foretrækker derfor typisk forsikringstyper, hvor tiden mellem anmeldelse og endelig udbetaling er kortere – såkaldt korthalet forsikring. De erhvervede aktiviteter på Trygs nuværende største marked, Sverige, har dog samlet set længere tid til erstatningsudbetaling. Vi værdsætter derfor, at ledelsen har lagt en stor indsats for at analysere den overtagne forsikringsportefølje efter bedste evne, og at Trygg Hansa – den svenske del af selskabet – historisk set har udvist disciplin og konservatisme i sine erstatningshensættelser, hvilket har resulteret i systematisk positive afløbsresultater.

Tryg anvender en sikkerhedsmargin på omkring 3 kroner per 100 kroner i præmier i beregningen af hensættelser. Mellem 2012 og 2020 kunne Tryg rapportere en positiv afvigelse mellem tidligere skøn og de efterfølgende udbetalinger på over 5 kroner. I 2021 og 2022 var dette tal lidt lavere, nemlig omkring 4 procent. Tryg har tidligere forventet et niveau på tre til fem procent af præmieindtægterne, men selskabet forventer nu nærmere, at niveauet vil falde en smule som følge af en stigende andel af præmieindtægter fra private og små erhvervskunder. I 2022 beløb afløbsresultatet sig til knap 1 milliard kroner, hvilket var i overkanten af de seneste år grundet den nu større forretning i Tryg. Det udgjorde omkring en fjerdedel af årets forsikringstekniske resultat.

Det giver os ro i maven, når vi i ledelsens rapportering kontinuerligt kan læse, at de har været for forsigtige i opgørelserne, da det giver os grund til at vurdere en lavere risiko for betydelige negative udsving. Komplicerede regnskaber med mange ledelsesmæssige skøn kan være en farlig cocktail. Vi ville derfor også være bekymrede, hvis Trygs ledelse ikke havde den anciennitet og kontinuitet, som den har.

Udvinding af afkast af præmierne

Da de forsikringspræmier, der betales i dag, skal bruges til at betale fremtidige erstatninger, er der en mellemliggende periode, hvor præmieindtægterne i det væsentlige kan betragtes som rentefrie lån. Warren Buffett fra Berkshire Hathaway kalder dette ”insurance float”. Forsikringsselskaberne kan derefter investere disse forsikringsmidler i obligationer, aktier eller lignende og dermed opnå en anden indtægtskilde, nemlig investeringsresultatet. I 2019 og 2020 udgjorde Trygs investeringsafkast omkring 15 procent af overskuddet sammenlignet med 30 procent i gennemsnit mellem 2004 og 2006.

Tidligere var mange forsikringsselskaber tilfredse, såfremt det forsikringstekniske resultat var i ”balance”, hvilket vil sige, at driftsomkostninger og erstatningshensættelser svarede til præmieindtægterne, og combined ratio dermed lå på 100 procent. Indtjeningen kom således alene fra investeringsafkastet. I dag har forsikringsselskaber fokus på at drive begge indtjeningskilder – både det forsikringstekniske resultat og investeringsafkastet.

Forudsigelige, tilbagevendende præmier

Betalingerne fra kunderne er løbende og tilbagevendende, og det er det, forsikringsselskaberne kalder præmieindtægter. I Norden omfatter forsikringspræmier for private og mindre erhvervskunder en årlig kontraktuel justering for inflation, hvilket betyder, at præmierne hæves og følger udviklingen i forbrugerprisindekset eller løninflationen. Præmieudviklingen vil derfor som minimum følge inflationen, og Tryg og de førende aktører har således været i stand til at prissætte før inflationen, da denne var lavere, gennem en mere korrekt prisfastsættelse af forsikringsrisikoen. Dette styrker skadesforsikringsselskabernes forsikringstekniske resultater i et miljø med højere inflation, da indtjening og kapitalgenerering, altså frie pengestrømme, bør være inflationssikret.

Det er ikke svært for et forsikringsselskab at opnå en hurtig højere vækst i præmieindtægter eller indtjening på kort sigt. De kan ganske enkelt sænke deres priser til et lavere niveau end deres konkurrenter og derefter tage imod de kunder, der ønsker at spare penge og skifte. Det kan imidlertid betyde, at de får mindre attraktive kunder, som deres konkurrenter ikke ønsker at handle med, fordi de tvivler på deres langsigtede rentabilitet.

Risikoen ved at indgå de forkerte forsikringsaftaler viser sig ikke nødvendigvis i år ét, men prissætningen af forsikringer beror sig typisk på store datasæt og mere eller mindre komplicerede beregninger af risikoen for fremtidige skader og medfølgende skadesomkostninger. Forsikringsselskaber vil med mellemrum opleve større begivenheder, der kan afsløre den underliggende risiko, der ikke tidligere har vist sig i regnskaberne. Her er der tale om såkaldte 100-års eller 250-års hændelser, som eksempelvis orkanen Katrina i USA i 2005. For ikke at skulle dække alle erstatningskrav i disse tilfælde, køber Tryg genforsikring hos genforsikringsselskaber, som vil dække tab over en vis størrelse.

Stærke adgangsbarrierer

Koncentrationen af markedsandele blandt generelt omkostningseffektive og stærkt profitable selskaber kombineret med det faktum, at de nordiske forsikringsmarkeders samlede størrelse blegner i forhold til størrelsen på de største paneuropæiske aktører, som eksempelvis tyske Allianz, mindsker risikoen for, at disse store spillere vil forsøge at trænge ind i Norden. Dette er positivt for udviklingen i industriens samlede indtjening, der yderligere styrkes af den igangværende konsolidering af det danske, norske og svenske marked.

Tryg er den tredjestørste aktør i Sverige, der er Trygs største marked, hvor Tryg modtager omkring 17 kroner i præmieindtægter for hver 100 kroner betalt af forsikringskunder i Sverige, mens Tryg er markedsleder i Danmark med en præmieandel på 22 kroner ud af 100 kroner inden for privatforsikring. Med det svenske opkøb gik Tryg fra at være et dansk fokuseret forsikringsselskab til et nordisk forsikringsselskab, og Sverige blev Trygs største nationale marked.

På Trygs kapitalmarkedsdag i slutningen af 2021 fremlagde ledelsen deres finansielle ambitioner frem mod 2024, som omfattede et forsikringsteknisk resultat på 7 til 7,4 milliarder kroner, en combined ratio på eller under 82 procent og en omkostningsandel på 14 ud af 100 kroner i præmieindtægter. Med et realiseret teknisk resultat for 2021 på 3,7 milliarder kroner kan dette synes som en stærk fremgang. Men med omkostningssynergier på 900 millioner kroner og et forsikringsteknisk resultat for de overtagne aktiviteter på mere end 2 milliarder kroner i 2020 samt en forventet fortsat kommerciel eksekvering på den eksisterende Tryg-forretning, vil vi finde det skuffende, hvis det annoncerede forsikringstekniske resultat ikke overgås ved udgangen af 2024, da Tryg allerede har leveret omkring 6,8 milliarder kroner i 2022. Da højere renter giver massiv medvind for udviklingen i det tekniske resultat, vil det sandsynligvis overstige 8 milliarder kroner i 2024.

Data skal vise vejen

De nordiske forsikringsselskaber er nået langt i deres brug af IT og data til at øge effektiviteten, dette både hvad angår korrekt prissætning af forsikringsrisici, tiltrækning af nye kunder, hvordan kunderne anmelder skader og mange andre områder. Dette styrker modstandskraften over for eventuelle teknologiselskaber, der skulle se forsikringsmarkedet som en ny legeplads. Som den administrerende direktør for norske Gjensidige engang fortalte os, så er de nordiske markedsledere ”født med teknologi” i forretningen.

Selvom de nordiske forsikringsselskaber investerer i teknologi og brug af data i prisfastsættelsen af risici, så er markedet betydeligt mere udviklet i andre lande, herunder det britiske marked. Finske Sampo har fået yderligere indsigt i dette gennem opkøbet af britiske Hastings. De Nordiske markeder er dog kendetegnet ved betydeligt større kundefastholdelse end det britiske, idet 90 ud af 100 kunder fastholdes, mens tallet kun er 60 for bilforsikring i Storbritannien. Dette har sat et andet operationelt pres på de britiske aktører for at optimere evnen til at sætte den rigtige præmie i forhold til forsikringsrisikoen, og vi mener, at Tryg bør kunne styrke sin prisfastsættelse ved at skele til nogle af de ting, som britiske succeser som Hasting og Admiral Group allerede nu har gjort.

Vi er generelt af den overbevisning, at der altid bør være stordriftsfordele i data og anvendelsen deraf. Efter opkøbet af Alka i 2018 indså Tryg, at Alka nok var omkring et årti foran hvad angår anvendelse af data, og Tryg har nu overført
denne best practice til sin større kundeportefølje. Samtidig er den tidligere administrerende direktør for Alka, Henrik Grønborg, blevet ansvarlig for Trygs privatforsikringsområde i Danmark. Det er glædeligt, at sådanne kompetencer fastholdes i koncernen.

Mens Alka anvendte cirka 60 datapunkter i sin prisfastsættelse af risiko, anvendte Tryg kun 30, og Hastings i Storbritannien anvendte cirka 130 datapunkter og foretog prisjusteringer mange gange i løbet af en gennemsnitlig måned. Disse datapunkter kan eksempelvis være betalingshistorik, helbredshistorik og senest en GPS-tracker i en mobiltelefon, der kan give oplysninger om forsikringstagerens adfærd i trafikken.

Fra fokus på Danmark til Norden

Mens Danmark tidligere var Trygs største marked, blev selskabets forsikringsforretning uden for Danmark betydeligt større og styrket, efter at Tryg i efteråret 2020 sammen med canadiske Intact opkøbte britiske RSA. Tryg løste dermed sine strategiske udfordringer med hensyn til stordrift og blev det næststørste skadesforsikringsselskab i Sverige, som nu er det største marked. De svenske aktiviteter, der vil blive overtaget i Trygg Hansa, havde en combined ratio på helt ned til 73 procent, men konkurrenten If P&C (en del af Sampo) er lige så rentabel i Sverige. Vi ser derfor ikke nogen grund til, at den stærke rentabilitet ikke som minimum kan holde niveauet under Trygs ejerskab. Selvom vi generelt forholder os kritisk til virksomhedsopkøb, er situationen ofte en anden, når det sker på velkendte markeder med det formål at konsolidere eksisterende markeder og udnytte stordriftsfordele.

Tryg holder sig inden for geografiske områder, som de har betydelig erfaring med, og selskabet er dermed fortrolige med den type marked, hvor den opkøbte virksomhed opererer. Opkøbet af de svenske og norske dele af RSA ændrer således ikke på, hvad der er Trygs kerneområde – det skærper det blot yderligere. Dertil kommer, at Trygs ledelse under administrerende direktør Morten Hübbe og kommerciel direktør Johan Brammer med opkøbet af Alka i 2018 har vist at de har evnen til at gennemføre en integrationsproces med stor succes, om end det var i noget mindre skala. Integrationen af RSA’s aktiviteter skrider hurtigere frem end planlagt, selv om størstedelen af synergierne stadig mangler at blive realiseret.

Kombinationen af at holde sig til det, som selskabet er bedst til, og de tidligere vellykkede integrationer giver os som medejere en vis tryghed på trods af vores generelle skepsis, når vores selskaber udsteder aktier, der er prissat under selskabets fundamentale værdi. I dette tilfælde kan vi dog se de strategiske og finansielle fordele. Trygs aktieemission på 37 milliarder kroner var den største nogensinde på det danske aktiemarked og blandt de største europæiske kapitaludstedelser i et historisk perspektiv.

Den 51-årige Morten Hübbe har været Trygs administrerende direktør siden 2010, hvor han blev forfremmet fra stillingen som finansdirektør. Morten har haft en imponerende karriere, og han opnåede allerede i en ung alder betydeligt ledelsesansvar – først i Zürich Financial Services og siden 2002 hos Tryg. Der har været en klar fremgang i Trygs forsikringsdisciplin, opgjort ved combined ratio, gennem denne periode.

Morten Hübbe har i direktionen selskab af blandt andet Barbara Plucnar Jensen, der blev finansdirektør i 2019, og Johan Brammer, der som kommerciel direktør bidrager med store ambitioner, gejst og kommercielt drive. Johan var blandt andet ansvarlig for den vellykkede integration af Alka, og han vil spille en nøglerolle i integrationen af RSA’s norske og svenske forretningsenheder. I løbet af 2023 vil Johan Brammer overtage rollen som administrerende direktør, når Morten Hübbe træder tilbage efter en succesfuld karriere.

Støttende hovedaktionær

Trygs største aktionær er TryghedsGruppen, hvis ejerandel faldt til 46 procent af kapitalen efter udstedelsen af aktier til finansiering af RSA-opkøbet, og TryghedsGruppen vil ikke deltage i det igangværende aktietilbagekøbsprogram. TryghedsGruppen er delvis ansvarlig for den pæne vækst i præmierne hos Tryg, idet Tryg har udbetalt en såkaldt kundebonus til forsikringskunderne i løbet af de seneste fire år. Uagtet om kunderne har anmeldt en skade i løbet af året, får de udbetalt seks procent af den indbetalte præmie – og dette fra Trygs største aktionær, ikke Tryg selv.

Der er stadig et stort potentiale i at øge kendskabet til denne kundebonus, da kun 44 ud af 100 personer, der ikke er kunder i Danmark, kender til den. Kundebonussen er med til at øge fastholdelsen af eksisterende kunder, men den kan også bruges til at gøre det lettere at foretage løbende prisstigninger. Desuden er det endnu et værktøj, som Trygs assurandører kan bruge i jagten på nye kunder. Dette er sandsynligvis en af grundene til, at Tryg har været i stand til at vokse hurtigere end markedet i Danmark og vinde små ekstra markedsandele uden at gå på kompromis med rentabiliteten. I 2022 udbetalte TryghedsGruppen mere end 715 millioner kroner til Trygs kunder, og i praksis modtog hver fjerde borger i Danmark en kundebonus fra Tryg.

TryghedsGruppen hjælper ikke kun Tryg ved at belønne kunderne for at blive hos selskabet, men de finansierer også Trygs markedsføringskampagner og sætter dermed også forsikringsselskabet i fokus. Forretningsfremmende investeringer er vi i udgangspunktet tilhængere af, og vi er i endnu højere grad tilhængere, hvis det ikke koster vores selskaber noget.

Vi finder det prisværdigt, at TryghedsGruppen i forbindelse med Trygs overtagelse af RSA’s aktiver i Norge og Sverige har set det langsigtede værdiskabelsespotentiale og accepteret, at ejerandelen af Tryg, grundet udstedelsen af nye aktier, blev bragt under 50 procent. TryghedsGruppen har dog et erklæret mål om at ville eje mere end halvdelen igen på et senere tidspunkt. Trygs udbyttepotentiale vil blive væsentligt forbedret gennem dette opkøb, og TryghedsGruppen vil derfor – selv med reduceret ejerskab – kunne belønne danske kunder med bonusser fra dette udbytte.

I 2022 opnåede Tryg igen en meget flot organisk vækst på 6 procent inden for privatkundesegmentet. Dette er en imponerende vækstrate, når der tænkes på modenheden af det danske og nordiske forsikringsmarked. Markedsandelene bliver særligt vundet inden for private og mindre erhvervskunder, hvilket vi anser som rentable og attraktive markeder. Integrationen mellem Alm. Brand og Codan bør give kommerciel medvind til de resterende store aktører og give dem mulighed for at tage markedsandele fra de små aktører.

Kundefastholdelse er vigtig – indtjeningen kommer først efter nogle år

Selv om nye kunder er attraktive, er fastholdelse af eksisterende kunder endnu vigtigere for de rapporterede resultater. Tryg har en årlig kundefastholdelse på cirka 90 procent i sin danske forretning for privatforsikring. Driftsomkostningerne i det første år for en kunde er cirka 4 gange så høje som det følgende år på grund af salgsprovisioner og lignende, og det betyder, at combined ratio for en ny kunde er på omkring 140 procent – og altså er første år med en ny kunde således i gennemsnit tabsgivende. Jo længere tid en kunde bliver hos Tryg, desto mere rentabel er kunden, og Tryg har derfor fortsat fokus på at øge kundefastholdelsen.

Det er Trygs præmieindtægter fra forsikring af private og mindre erhvervskunder, som vi sætter særlig stor pris på, da dette segment er meget stabilt og profitabelt. Omkring 10 ud af 100 kroner i præmieindtægter hos Tryg kommer dog fra det såkaldte Corporate-segment, som er større industriforsikringer, og her er situationen og konkurrencedynamikken anderledes, da kunderne ofte køber forsikringer via forsikringsmæglere. Det gør dem mere rationelle og aggressive, når det gælder prisforhandlinger i forbindelse med årlige fornyelser. Industriforsikringer kommer derfor med lavere kundeloyalitet og har dertil højere kapitalkrav, da de potentielle udsving i størrelsen på erstatningskrav fra de enkelte forsikringskunder er betydeligt større.

Industriforretningen er således forbundet med højere combined ratios samt højere hensættelser, og rentabiliteten er derfor heller ikke den samme som på privatforsikringer. Størrelsen på kunderne i industrisegmentet betyder, at ét stort krav fra én industrikunde kan aflæses i Trygs rapporterede tal – det samme er ikke tilfældet, hvis uheldet er ude for privatkunder. Mens nogle andre aktører har succes på dette område, ønsker Tryg at mindske sin eksponering og øge fokus på private og mindre erhvervskunder yderligere.

Vi mener ikke, at industriforretningen er lige så attraktiv som privatforsikringer og forsikringer til små virksomheder med hensyn til kapitalafkast. Mellem 2017 og 2022 lå combined ratio på omkring 100 procent. Dette er endda til trods for, at en del af industriforretningen er Tryg Garantiforsikring, det tidligere Dansk Kaution A/S, som har en imponerende combined ratio på under 60 procent, hvorfor en realiseret præmievækst på knap 10 procent om året over det seneste årti har været særdeles rentabelt for Tryg. Resten af industriforretningen har altså særdeles høje combined ratios.

Fordel af inflation

Selv om forsikringsselskaberne i dag ikke kun forsøger at skabe indtjening ved at investere de løbende præmieindtægter, bør investeringer fortsat være en rentabel indtjeningskilde set over flere år. For de fremtidige investeringsresultater vil det imidlertid være positivt for forsikringsselskaberne, at renten er højere.

Som resten af skadesforsikringsselskaberne i de nordiske lande har Tryg en – måske unødvendig –konservativ investeringspolitik, da langt størstedelen af det, som Tryg investerer i, er obligationer. Vi kunne godt se en fordel i, at investeringspolitikkerne blev gjort mere nutidige. Da Trygs kapitalgrundlag i dag er betydeligt større, og kombineret med en langsigtet hovedaktionær, bør dette tillade større udsving i investeringsresultatet uden at true selskabets solvens. Som langsigtede medejere ser vi ikke højere volatilitet som noget negativt, forudsat at den kommer med en stigning i den forventede værdiskabelse på længere sigt.

Det er ikke kun investeringsresultaterne, der vil blive positivt påvirket af de højere renter, men også erstatningshensættelserne. Højere renter vil mindske behovet for erstatningshensættelser og dermed forbedre combined ratio, frigøre kapital og dermed øge udbyttepotentialet. Ja, som beskrevet er forsikringsregnskaber svære at forstå.

Tryg udbetalte et samlet ordinært udbytte på 6,3 danske kroner per aktie for 2022. Det svarer til et udbytte på omkring fire procent af den nuværende markedsværdi.

Ifølge selskabets udbyttepolitik skal udbyttet stige og udgøre 60 til 90 procent af årets indtjening. Vi forventer således, at udbyttet fortsat vil stige fra det nuværende niveau med perioder, hvor der også udbetales ekstraordinært udbytte. Hertil skal lægges det aktietilbagekøbsprogram på 5 milliarder kroner, der blev iværksat i forbindelse med afslutningen af frasalget af Codan Danmark til Alm. Brand i 2022 –svarende til næsten 5 procent af markedsværdien på daværende tidspunkt. Frem mod 2024 har Tryg til hensigt at udlodde mindst 19 milliarder kroner til aktionærerne gennem ordinært og ekstraordinært udbytte og aktie-
tilbagekøb. Dette svarer til omkring 20 procent af den nuværende markedsværdi, og Tryg er fortsat meget konservativt kapitaliseret, hvorfor vi forventer markante løbende uddelinger til aktionærerne.

Vi føler os helt trygge som medejere af Tryg.

Opdateret i marts 2023