Selvom Visa er en global gigant på markedet for elektroniske betalinger, vokser selskabet fortsat i et tempo, som gør de fleste andre grønne af misundelse. Industrien er samtidig beskyttet af indtrængningsbarrierer, der er nærmest umulige at bryde igennem for nye aktører, som derfor næsten
altid ender med at indgå partnerskaber med enten Visa eller Mastercard – det er blandt andet derfor,
vi fortsat er tilfredse, langsigtede medejere af Visa.
Visas rødder går tilbage til 1958, hvor Bank of America lancerede sit BankAmericard i Fresno, Californien. Denne begivenhed er i dag kendt som ”the drop”, fordi Bank of America uopfordret sendte kortet ud til byens 60.000 indbyggere. Ved lanceringen fungerede BankAmericard som et simpelt kreditkort, der gjorde det muligt for kortholderne at købe produkter og serviceydelser på kredit. Til at begynde med var godt 300 forretninger gået med til at tage imod betaling med BankAmericard, men da digitale betalingssystemer endnu ikke fandtes, måtte de manuelt notere hver eneste kortbetalende kundes kontooplysninger.
I de tidlige år oplevede BankAmericard hastig vækst. I 1976 nåede selskabet en vigtig milepæl, da BankAmericard skiftede navn til Visa. Navnet blev valgt på grund af dets universelle genkendelighed, og fordi det var let at udtale på mange sprog. Rebrandingen markerede et vigtigt skridt og symboliserede selskabets overgang fra et amerikansk fokuseret betalingsnetværk til et globalt betalingsnetværk.
Gennem 1980’erne og 1990’erne fortsatte Visa sin hastige vækst og innovation ved blandt andet at udvide produktsortimentet fra kreditløsninger til også at inkludere debetløsninger, forudbetalte kort og andre elektroniske betalingsløsninger. I 2008 blev Visa børsnoteret i det, der dengang var den største børsnotering i USA’s historie.

I dag er Visa verdens største globale betalingsnetværk og en uundværlig del af mange menneskers hverdag. Hver gang nogen bruger et Visa-kort, bidrager de til betalingsgigantens stabilt voksende værdiskabelse. Visa udgør sammen med Mastercard, et andet af vores selskaber, praktisk talt et duopol inden for kortbetalinger uden for Kina. Det er dog ikke kortholderne, der er Visas kunder, selvom det er nærliggende at antage. Visas kunder er derimod de kortudstedende institutioner – og dem er der aktuelt mere end 14.500 af. Disse institutioner består primært af banker, som udsteder Visa-kort over det meste af verden.
Brugervenlig transaktionsproces
Det er i dag gnidningsfrit for både forbruger og forretning at anvende et Visa-kort i forbindelse med en transaktion. Det er også ganske enkelt for en forretning at begynde at modtage elektroniske betalinger: Det eneste forretningen skal bruge, er en erhvervskonto i en bank, som giver adgang til at gennemføre transaktioner med betalingskortholdere. Det er tilsvarende enkelt for en forbruger at få udstedt et Visa-kort: Forbrugeren skal blot have en konto i en bank, der har et samarbejde med Visa og godkendes til et betalingskort fra banken. Når disse trin er gennemført, kan en kortholder og en forretning nemt foretage transaktioner med hinanden. Vores selskabstekst om Mastercard forklarer nærmere, hvordan det foregår, når en forbruger og en forretning foretager en korttransaktion med hinanden.
I store træk er det en fastlagt gebyrsats (på engelsk kaldet ”merchant discount rate”), der danner grundlag for de forskellige gebyrer, der er forbundet med en korttransaktion. Denne gebyrsats er den procentdel af transaktionsbeløbet, der går til gebyrer og således ikke ender i forretningsindehaverens lomme. Disse gebyrer fordeles mellem den bank, der har udstedt betalingskortet, det selskab, der har leveret salgsstedets betalingsterminal, og betalingsnetværket, altså Visa eller Mastercard. Disse gebyrer udgør typisk omkring én til tre procent af transaktionsbeløbet, men det konkrete beløb varierer afhængigt af hvilken type kort, der anvendes, om transaktionen foretages online eller fysisk, om den foretages på tværs af landegrænser samt en række andre faktorer. Størstedelen af disse gebyrer fastsættes af betalingsnetværkene men går til de kortudstedende banker. Forretningens bank modtager også en mindre andel af gebyrerne for at facilitere transaktionen på forretningens vegne. Endelig modtager Visa og Mastercard en lille andel af gebyret gennem en kombination af et fast gebyr på omkring 10 cent (68 øre) og et variabelt gebyr baseret på transaktionsbeløbet. Samlet set udgør dette i gennemsnit omkring 0,2 procent af transaktionsbeløbet, men gebyret kan som nævnt variere betydeligt afhængigt af transaktionstypen.
Et voksende marked drevet af langsigtede tendenser
Visas kerneforretning, håndtering af betalinger, bidrager med omkring tre fjerdedele af den samlede omsætning og udgør et stort, stabilt og forudsigeligt voksende marked. Når man ser bort fra Kina, beløber verdens samlede forbrugerbetalinger sig til mere end 36 billioner amerikanske dollar, hvoraf omkring 60 procent udgøres af kortbetalinger. Visa har således en andel af det globale marked for kortbaserede forbrugerbetalinger på over 50 procent. Målt på det faktiske antal transaktioner håndterede Visa over 230 milliarder betalinger i regnskabsåret 2024.
I de kommende år forventes omfanget af elektroniske forbrugerbetalinger på verdensplan at vokse med høje encifrede vækstrater årligt. Dette er baseret på en forventet årlig vækst i privatforbrug på omkring fem procent og dertil et forventet vækstbidrag på omkring fire procentpoint fra det igangværende skifte fra kontanter til kortbetaling.
Væksten i privatforbruget kan inddeles i to komponenter: Vækst i realforbruget og inflation. Væksten i realforbruget og inflationen varierer selvfølgelig markant fra land til land, men det forventes, at realforbruget vil vokse med over tre procent årligt, mens inflationen gennemsnitligt vil udgøre omkring to procent om året. De nominelle procentvise gebyrer gør, at Visa i hvert fald delvist er beskyttet mod inflationsrisiko, da disse gebyrer automatisk vokser i takt med inflationen. Den langsigtede vækst i privatforbruget er utroligt robust.
Den anden drivkraft bag væksten i de elektroniske forbrugerbetalinger er det igangværende skifte fra kontanter til kortbetaling. I dag foretages omkring 60 procent af alle forbrugerbetalinger med kort, men for bare 10 år siden var andelen blot omkring 37 procent. Andelen forventes også at stige med ét til to procentpoint om året i de kommende år, hvilket er i tråd med udviklingen over det seneste årti. Nedgangen i brugen af kontanter skyldes først og fremmest kortets bekvemmelighed og i stigende grad også kontaktløse betalingsformer, som nu står for omkring 75 procent af alle fysiske transaktioner globalt.
Et netværk af netværk
Inden for de senere år har Visa skiftet fokus fra ‘blot’ at være et netværk til at være et netværk af netværk. Med denne strategi vil Visa tilbyde et enkelt forbindelsespunkt for afsendere og modtagere med henblik på at gøre det muligt at flytte penge til alle tænkelige modtagere ved hjælp af alle tilgængelige netværk. Visa ønsker at være en del af transaktioner ud over traditionelle kortbaserede betalinger, herunder transaktioner mellem virksomheder, mellem forbrugere og mellem offentlige myndigheder og borgere. Sådanne betalingsformer udgør et samlet årligt transaktionsomfang, der er mere end fire gange så højt som den samlede sum af traditionelle forbrugerbetalinger. Her spiller løsninger som Visa Direct og Visa B2B Connect en central rolle, idet de muliggør hurtige betalinger mellem forbrugere, virksomheder og offentlige myndigheder. Vækstpotentialet inden for disse nye betalingsstrømme er markant og repræsenterer en langsigtet vækstmulighed for Visa.
Store vækstmuligheder inden for tillægsydelser
Visas anden omsætningskilde er tillægsydelser, som genererede en omsætning på over 9 milliarder dollar i regnskabsåret 2024, svarende til omkring 25 procent af Visas samlede omsætning. Omsætningen fra disse tillægsydelser, som medvirker til at forbedre oplevelsen for kortholderne, forretningerne og udstederne, er i kraftig vækst. Opdagelse af svindel, sikkerhedsydelser, dataanalyse og -indsigt, rådgivningsydelser og digitale wallets er alle eksempler på nogle af de tillægsydelser, Visa tilbyder. Takket være deres enorme mængder af transaktionsdata er både Visa og Mastercard ideelle leverandører af sådanne komplementære løsninger, som tillige kan medvirke til at udbygge og styrke relationerne til forbrugerne samt partnerskaberne med de kortudstedende banker. I 2024 gjorde mere end halvdelen af Visas kortudstedere brug af fem eller flere af selskabets tillægsydelser.
Visas strategi for at øge omsætningen fra tillægsydelser er enkel, men effektiv: 1) at øge antallet af udstedere, der bruger flere ydelser, 2) at udvide udbuddet af tillægsprodukter, og 3) at øge den geografiske tilstedeværelse af tillægsydelserne. Takket være en disciplineret eksekvering af denne strategi har Visas tillægsydelser konsekvent leveret betydelige årlige vækstrater på over 15 procent. Vi forventer, at denne vækst vil fortsætte i de kommende år drevet af både mersalg til eksisterende kunder og den fortsatte vækst i antallet af kortbetalinger.
Samlet set forventer vi, at Visa vil øge omsætningen med mere end 10 procent om året drevet af en høj encifret årlig vækst i kerneforretningen, håndtering af forbrugerbetalinger, samt muligheder inden for andre betalingsstrømme. Derudover forventer vi en fortsat vækst i omsætningen fra tillægsydelser på mere end 15 procent om året.
Høje marginer og lave variable omkostninger
Visa har meget høje marginer, hvilket i høj grad kan tilskrives en stærk kombination af en enestående forretningsmodel, en solid markedsposition, et stort forretningsomfang og særdeles lave variable omkostninger.
Visas driftsmargin ligger i dag på hele 68 procent, og den vil fortsat stige i takt med, at omsætningen vokser. Dette skyldes, at de transaktionsafhængige omkostninger forbundet med at håndtere yderligere transaktioner er minimale, hvorfor en stigende andel af den voksende omsætning bliver til indtjening. Da Visa blev børsnoteret i 2008, lå driftsmarginen på omkring 50 procent – udviklingen siden da er således et vidnesbyrd om den høje profitabilitet på øget transaktionsvolumen.
Takket være en årlig omsætningsvækst på over ti procent, omkostninger der vokser i et langsommere tempo, samt aktietilbagekøb, forventer vi, at Visas indtjening per aktie vil vokse med 12-15 procent om året.
En solid og holdbar markedsposition
Betalingsnetværk udgør et særdeles uigennemtrængeligt marked, og der er flere faktorer der gør det ekstremt vanskeligt at ændre på denne situation. Visas netværk er omfattende, idet det består af over 4,5 milliarder kort udstedt af mere end 14.500 finansielle institutioner, som accepteres af mere end 150 millioner forretninger i over 200 lande. Det betyder i bund og grund, at forretningerne føler sig nødsaget til at acceptere Visa for at nyde godt af den gigantiske forbrugerbase bestående af 4,5 milliarder kortholdere. Tilsvarende er det nærmest nødvendigt for kortholderne, og dermed udstederne, at eje et Visa-kort (eller et Mastercard), hvis de vil have adgang til de 150 millioner forretninger. Dette skaber en spiral, hvor netværkseffekten forstærkes i takt med, at antallet af udstedte kort vokser, og flere og flere forretninger accepterer kortet. Herudover får kortudstederne (bankerne) hovedparten af de gebyrer, der er forbundet med korttransaktioner, hvilket giver dem et økonomisk incitament til fortsat at promovere og udstede Visa-kort (og Mastercards).
Noget, der yderligere er med til at skabe indtrængningsbarrierer, er Visas stærke brand – et af de mest kendte og mest værdifulde brands i verden. Selskabet investerer betydelige summer i at styrke sit brand. Et stærkt brand er uvurderligt, idet det bidrager til at signalere troværdighed og sikkerhed over for forbrugerne. Når forretninger eller kortholdere ser Visa-logoet, kan de være sikre på en både hurtig og sikker transaktion.
Visa og Mastercard kan fremvise imponerende marginer og afkast på den investerede kapital, hvilket naturligt nok giver anledning til at sætte spørgsmålstegn ved, om selskabernes markedsdominans kan vare ved, fra et konkurrencemæssigt såvel som et lovgivningsmæssigt perspektiv. Mange peger på nye fintech-selskaber som potentielle trusler mod netværkene. Hvad mange ofte overser er dog, at de fleste af disse fintech-selskaber enten er rettet mod andre dele af betalingsværdikæden eller ender med at indgå partnerskaber med Visa eller Mastercard og således styrker markedsledernes position. PayPal, Stripe, Revolut og Adyen har eksempelvis alle indgået partnerskaber med både Visa og Mastercard, og andre nye teknologier såsom open banking, buy-now-pay-later og blockchain bidrager alle til betalingsnetværkenes vækst, idet de er med til at øge omfanget af digitale betalinger.
Set fra et myndighedsperspektiv bidrager den forholdsvis lille andel af de samlede korttransaktionsomkostninger, som Visa og Mastercard opkræver for deres ydelser, til yderligere at cementere selskabernes positioner. Skønt omkostningerne forbundet med elektroniske betalinger er genstand for stor debat i mange vestlige lande, er det vigtigt at huske på, at hovedparten af kortgebyrerne ikke går til Visa, men derimod til kortudstederne. Vi ser en større sandsynlighed for, at andre elementer af denne gebyrstruktur kommer under pres, før Visa eller Mastercard kommer til at opleve nogen væsentlig påvirkning.
I lyset af disse faktorer ser vi optimistisk på Visa og Mastercards muligheder for at bevare deres stærke konkurrencemæssige positioner i en overskuelig fremtid.
Fornuftig strategisk retning og konservativ balance
Visas strategiske retning sættes af selskabets administrerende direktør, Ryan McInerney, som startede i selskabet tilbage i 2013 og overtog rollen som administrerende direktør i 2023. Rollen som finansdirektør varetages af Chris Suh, som kom til Visa i 2023 efter tidligere at have været finansdirektør hos Electronic Arts.
Visas bærer ikke nogen kreditrisiko på udestående kreditkort på sin balance, da det er kortudstederne, der bærer denne risiko. Dette er positivt for stabiliteten og forudsigeligheden i Visa, hvor kortholdernes eventuelt manglende betalingsevne således ikke kan ramme Visas indtjening. Derudover har Visa en konservativ tilgang til deres balance og er gældfri justeret for kontantbeholdninger. Styrken, stabiliteten og den forudsigelige vækst i de frie pengestrømme ville uden problemer kunne finansiere en større gæld, men vi sætter pris på Visas sunde og konservative balance.
Visas investeringsbehov er begrænsede og udgør primært løbende investeringer i forretningsudvikling, markedsføring og services. Anlægsinvesteringerne er begrænset til omkring 3 procent af den årlige omsætning, og forrentningen af den investerede kapital er på cirka 100 procent.
Grundet det begrænsede behov for anlægsinvesteringer er Visas pengestrømskonvertering omkring 100 procent. Vi forventer, at Visa vil generere frie pengestrømme svarende til næsten 3,5 procent af selskabets markedsværdi over det kommende år. Ledelsen udlodder disciplineret disse frie pengestrømme til medejerne, og vi modtager således årligt lige under én procent af markedsværdien i udbytte. Derudover tilbagekøber Visa årligt egne aktier for næsten to procent af markedsværdien.
Visa er et godt eksempel på, at der også kan findes gode investeringsmuligheder i selskaber, som alle kender, og som er en stor del af vores hverdag. Størrelse er ikke nødvendigvis en hæmsko for vækst, og effekten af mange års stabilt høje vækstrater betyder, at vi som medejere af Visa kan se frem til mange år endnu med attraktiv værdiskabelse.
Opdateret i juni 2025