Selvom markedslederen Visa er en gigantisk spiller på det globale marked for elektroniske betalinger og kortbetalinger, kan selskabet sagtens vokse i et tempo, som gør de fleste andre selskaber grønne
af misundelse. Branchen kan samtidig mønstre nogle indtrængningsbarrierer, der er nærmest umulige at bryde igennem for nye aktører, og det er blandt andet derfor, vi fortsat er tilfredse medejere af Visa.
Amerikanske Visa er verdens største globale betalingsnetværk. Selskabet er en lille del af de flestes hverdag, og hver gang nogen betaler med et Visa-kort, bidrager de til den stabile værdiskabelse i betalingsgiganten. I Vesten kender alle til betalingskort, men ikke alle ved, hvor god en forretning det er at sørge for, at betalinger på sikker vis kommer de rette steder hen.
Visa udgør sammen med Mastercard, et andet af vores selskaber, praktisk talt et duopol inden for kortbetalinger uden for Kina. I betragtning af selskabets markedsandel på over 50 procent kunne man forledes til at tro, at det ville være vanskeligt at finde nye vækstlommer, men sådan er det ikke – tværtimod. Visas størrelse er ingen hindring for tocifrede årlige vækstrater i omsætning, indtjening og frie pengestrømme. Vi forventer tilmed, at vækstraten vil være tiltagende grundet øget salg af relaterede services samt øget fokus på nye betalingsstrømme.
Ser vi bort fra Kina, udgør elektroniske betalinger og kortbetalinger omkring 55 procent af forbrugerbetalingerne verden over. Målt på det faktiske antal transaktioner håndterede Visa næsten 193 milliarder betalinger i regnskabsåret 2022, og trods elektroniske betalingers voksende andel er der – måske overraskende – fortsat en lav encifret vækst i mængden af kontanter i omløb verden over. Selv i USA udgør fysiske kontantbetalinger stadig omkring 10 procent af alle transaktioner.
Teknologiske begrænsninger i butiksnettet
Det igangværende skifte fra kontant betaling til elektroniske betalingsmidler er tiltagende, og andelen af elektroniske betalinger vokser med et par procentpoint om året. På den baggrund forventes antallet af korttransaktioner, hvad enten de sker i butikkerne eller via online handel, at stige med omkring ni procent. Visas omsætning forventes som minimum at følge samme attraktive vækstrate.
Kortbetalinger foregår ikke længere kun ved at ”swipe” kortet eller ved chipaflæsning. Kontaktløs betaling udgør i dag omkring halvdelen af alle fysiske korttransaktioner på verdensplan. Migrationen mod flere kortbetalinger er hjulpet godt på vej af betalingsnetværkenes stærke fokus på at gøre det så nemt som muligt at betale med kort. Fordelene ved kontaktløse betalinger har vist sig at være en stærk drivkraft i skiftet fra kontanter til kort. I de lande, hvor kontaktløse betalinger for alvor har fået vind i sejlene, er skiftet fra kontanter til kort tiltaget med ét procentpoint om året.
På nogle markeder har udviklingen dog været trykket af, at butikkerne ikke har den fornødne teknologi. Det er således blot få år siden, at det blev almindeligt blandt de fleste amerikanske detailhandlere at have chiplæsere til kontaktløse transaktioner, og tallene viser tydeligt, at kontaktløse betalinger er stærkt befordrende for flere elektroniske betalinger. I dag udgør kontaktløse betalinger næsten 25 procent af betalingerne i USA, og indførelsen af kontaktløse betalinger kan endda føre til en stigning i antal transaktioner per kort.
At USA fortsat er i den tidlige fase af dette skifte gavner Visa mere, end det gavner Mastercard takket være Visas dominerende markedsandel i landet. Jo lettere det er at gennemføre en kortbetaling, desto tydeligere bliver fordelene for forbrugeren. Visa investerer derfor løbende i forbedringer af betalingsprocessen. I takt med at betalingsprocessen bliver lettere, opleves det, at det gennemsnitlige transaktionsbeløb falder. Visa modtager en lille andel af det betalte beløb samt et mindre fast gebyr per transaktion, og det er således kun positivt for Visa, at kontaktløse betalinger vokser i omfang.
Stærkt positioneret i forhold til nye vækstmuligheder
De faste omkostninger ved at drive betalingsnetværkene er betydelige, men da de transaktionsafhængige omkostninger er minimale, bliver en stigende andel af den voksende omsætning til indtjening. Visas driftsindtjening er allerede i dag på omkring 69 amerikanske dollar for hver 100 dollar i omsætning, og den vil stige, i takt med at omsætningen vokser. Driftsindtjening er omkring 10 dollar højere for hver 100 dollar i omsætning end hos konkurrenten Mastercard, hvilket kan forklares med Visas større skala og dominerende position i USA. For hver 100 dollar Mastercard har i omsætning, ligger Visas omsætning på mere end 130 dollar.
Onlinebetalinger og betalinger foretaget gennem apps er et område i stærk vækst, og det er derfor også et fokusområde for Visa. Ved disse betalinger, hvor betaleren typisk ikke befinder sig på samme sted som sælgeren, er der en række sikkerhedsmæssige udfordringer i forhold til verificering af betalers identitet og fastlæggelse af, hvorvidt der er tale om svigagtige betalinger. Visa forhindrede svigagtige betalinger for mere end 25 milliarder dollar i 2019, og dette tal vurderes at være endnu højere i dag. Transaktioner i forbindelse med onlinehandel vokser 3 til 4 gange så hurtigt som transaktioner i fysiske detailbutikker, og Visa modtager omkring 50 cent for hver 100 dollar, der handles for i onlinetransaktioner. Dette kan sammenlignes med 15 cent ved transaktioner i fysiske butikker. Internethandel er derfor et attraktivt marked at være til stede på, og Visa har her en solid position.
For at udbrede Visa-kortene og dermed øge antallet af betalinger har Visa indgået samarbejder i from af en lang række loyalitetsklubber, herunder med e-handelsgiganten Amazon og kaffekæden Starbucks (som vi også er tilfredse medejere af). Visa har nu mere end 800 sådanne samarbejdspartnere. Medlemmerne af disse loyalitetsklubber modtager et Visa-kort og kan opspare bonuspoint, uanset hvor deres forbrug finder sted. Kortholderne opsparer bonuspoint, og Visa får flere betalinger igennem netværket. Der er altså tale om en win-win-situation for begge parter.
Loyalitetsklubber er et eksempel på nye forretningsområder, som Visa forventer vil understøtte selskabets allerede imponerende vækstrater. Andre transaktionsveje er også i rivende udvikling. Det gælder eksempelvis transaktioner mellem virksomheder (B2B), mellem forbrugere (P2P) og mellem statslige myndigheder og borgere (G2C), hvor den samlede årlige globale transaktionsværdi nu er over fire gange højere end for traditionelle forbrugerbetalinger. Her spiller løsninger som Visa Direct og Visa B2B Connect en central rolle, idet de muliggør hurtige betalinger mellem private, virksomheder og statslige myndigheder.
At betalingskort er en god forretning, er ikke gået ubemærket hen hos konkurrenter som eksempelvis PayPal. Mange har i tidens løb forsøgt at konkurrere med betalingsnetværkene, men alle har måttet se sig slået af Visas og Mastercards enorme globale betalingsnetværk. Konkurrenterne har i stedet søgt at etablere partnerskaber for at bevare deres eksistensberettigelse i industrien. Vi vurderer, at Visa og Mastercard står stærkt i forhold til at kunne drage fordel af voksende tendenser inden for elektronisk betaling som eksempelvis BNPL (buy-now-pay-later) samt nye betalingsmidler såsom kryptovalutaer.
Mere end en tredjedel af Visas driftsomkostninger stammer fra investeringer i teknologi og sikkerhed. Det er essentielt, at såvel butikken som betaleren føler sig helt sikker på, at det betalte beløb overføres mellem de rette konti. Disse betydelige sikkerhedsinvesteringer, og den heraf afledte øgede tillid fra kortholderne, er med til at underbygge branchens i forvejen nærmest hermetisk tætte indtrængningsbarrierer og dermed beskytte værdiskabelsespotentialet i både Visa og Mastercard.
Samtidig skaber sådanne investeringer også forretningsmuligheder, da øget global udbredelse af kortbetalinger og internethandel medfører et voksende behov for analyse, risikovurdering og forebyggelse af svindel. Takket være deres enorme mængder transaktionsdata er både Visa og Mastercard ideelle leverandører af sådanne komplementære løsninger, som tillige kan medvirke til at udbygge og styrke partnerskaberne med kunderne.
Kernesund balance
Selvom det er nærliggende at tro, så er det er ikke kortholderne, som er Visas kunder. Visas kunder er de kortudstedende institutioner, og dem er der aktuelt mere end 15.000 af – primært banker – som udsteder Visa-kort over det meste af verden. Det er disse kortudstedere og ikke Visa, der bærer kreditrisikoen på udestående kreditkort fra Visa. Dette er positivt for stabiliteten og forudsigeligheden i Visas forretning, idet kortholdernes betalingsevne ikke påvirker Visas indtjening.
Der er i dag udstedt næsten fire milliarder Visa-kort, og det er et af Visas samfundsmål at øge dette antal og blandt andet give adgang til netværket for den betydelige andel af udviklingslandes befolkninger, der er uden adgang til det finansielle system og elektroniske betalinger. I perioden fra 2015 til 2019 var Visa således medvirkende til, at 500 millioner borgere på verdensplan uden adgang til almindelige bankydelser fik adgang til elektronisk betaling. Visa er generelt meget bevidst om sin rolle i den globale stræben efter øget bæredygtighed, og i kraft af virksomhedens store indsats på området indgår Visas offentligt handlede aktie i adskillige ESG-indeks.
Visas strategiske retning sættes af den nyligt tiltrådte administrerende direktør Ryan McInerney, som desuden har været selskabets President siden 2013. McInerney overtog posten efter Al Kelly, der havde siddet på posten siden 2016 og været en del af bestyrelsen i Visa siden 2014. Al Kelly kom med over 20 års erfaring fra kreditkortvirksomheden American Express, og med sig havde han Vasant Prabhu, der har været Visas finansdirektør siden 2015. I ledelseslagene under direktionen er der typisk ti eller flere års anciennitet.
Mens Visa investerer i innovation og andre spændende tiltag, er ledelsen anderledes konservativ, når det drejer sig om balancen, hvor Visa næsten er gældfri justeret for kontantbeholdninger. Styrken, stabiliteten og den forudsigelige vækst i de frie pengestrømme ville uden større problemer kunne finansiere en mere gældsat balance, men vi sætter pris på Visas sunde og konservative balance.
Visas investeringsbehov er begrænset og udgør hovedsageligt løbende driftsmæssige investeringer i forretningsudvikling, markedsføring, services og lignende. Anlægsinvesteringerne er begrænset til omkring 3 procent af den årlige omsætning, hvilket hjælper til den høje forrentning af den investerede kapital på mere end 80 procent – og over 100 procent eksklusive goodwill fra opkøb.
Grundet det begrænsede behov for anlægsinvesteringer er pengestrøms-
konverteringen i Visa høj, og hele indtjeningen bliver til frie pengestrømme. Ledelsen udlodder disciplineret disse frie pengestrømme til medejerne, og vi modtager således årligt omkring en halv procent af markedsværdien i udbytte. Derudover tilbagekøber Visa årligt egne aktier for omkring to procent af markedsværdien.
Pandemien har øget den langsigtede vækst
Regnskabsårene 2020 til 2022 har budt på en overraskende og hidtil uset global udfordring i form af coronapandemien og dens midlertidige påvirkning af forbruget på verdensplan. I april 2020 faldt antallet af processerede transaktioner i Visas netværk med næsten 30 procent, og som følge af opbremsningen af rejseaktiviteten under pandemien faldt de såkaldte cross-border-transaktioner (hvor sælgers og købers bank har hjemland i forskellige lande) betydeligt. Sidstnævnte transaktionskategori er særligt lukrativ for Visa med højere gebyrer per transaktion.
Trods det markante fald i antallet af transaktioner i starten af pandemien medførte hele situationen også en fordelagtig stigning i internethandlen, som voksede med næsten 40 procent i samme periode. Transaktionsgebyrerne i forbindelse med internethandel er tilmed højere end ved traditionel detailhandel. Den tiltagende udbredelse af internethandel understøtter Visas strategiske mål om at udvide produktudbuddet til andet end blot traditionelle forbrugsbetalinger. Visas CyberSource-produkt udgør således en komplet betalingsplatform til brug for både internet- og detailhandel, som gør det muligt for kunderne at drive en betalingsplatform både i butikken og online.
Vi er imponerede over den robusthed, som Visas forretningsmodel har udvist igennem denne pandemiforårsagede stresstest. Efter et begrænset fald i omsætning og driftsindtjening i regnskabsåret 2020 var både omsætning og indtjening ved udgangen af 2021 højere end i 2019, før pandemien. I regnskabsåret 2022 har omsætning og driftsindtjening ligget henholdsvis 28 procent og 32 procent over niveauet i 2019. De globale rejserestriktioner blev ophævet i det meste af verden i 2022, med undtagelse af Kina, hvor pandemirelaterede nedlukninger fortsat har påvirket de internationale betalinger. De kinesiske forbrugere stod før pandemien for 20 til 30 procent af de globale køb på tværs af landegrænser, og de kortsigtede forstyrrelser som følge af de kinesiske rejserestriktioner kan mærkes på den korte bane, men vi vurderer, at de langsigtede perspektiver for Visas forretning er intakte.
De seneste ti års lempelige pengepolitik, pandemien og krigen i Ukraine har sendt inflationen op i et niveau, der ikke er set i årtier. Hvor inflationen kan virke som en bændelorm, der mæsker sig i virksomhedernes indtjening, har Visas forretningsmodel en indbygget inflationsbeskyttelse. Det skyldes, at en væsentlig del af selskabets omsætning stammer fra de gebyrer, der pålægges den nominelle værdi af de betalinger, der går gennem betalingsnetværket. Dette betyder, at de procentvise gebyrer, der opkræves af Visa, vokser i takt med inflationen. Herudover bidrager Visas skyhøje indtjeningsevne til at beskytte selskabet mod inflation, da omkostningerne er lave i forhold til omsætningen. Vi føler os således overbevist om, at Visas fremtidige indtjening og pengestrømme i høj grad er inflationssikret.
Vi forventer, at Visa vil levere årlige vækstrater på omkring 10 procent, hvilket – kombineret med den voksende profitabilitet og de løbende aktietilbagekøb – bør resultere i vækstrater på op imod 20 procent i indtjeningen og frie pengestrømme per aktie. Dette er på niveau med de historiske vækstrater, hvor Visa over de seneste 14 år siden børsnoteringen i 2008 har haft en vækst i indtjeningen per aktie på 20 procent. Aktionærudlodninger i form af udbytter og aktietilbagekøb bør som minimum følge denne vækstrate.
Visa er et godt eksempel på, at der også kan findes gode investeringsmuligheder i selskaber, som alle kender, og som er en stor del af vores hverdag. Størrelse er ikke nødvendigvis en hæmsko for vækst, og effekten af mange års stabilt høje vækstrater betyder, at vi som medejere af Visa kan se frem til mange flere år med attraktiv værdiskabelse.
Opdateret i marts 2023
