Visa

Selvom Visa er en global gigant med en position som betydelig markedsleder, så kan de sagtens vokse på et niveau, som mange selskaber må skele misundeligt til. Den underliggende vækst på Visas hjemmebane på markedet for elektroniske og digitale betalinger er kun de allerfærreste industrier og selskaber forundt. Industrien kan samtidig mønstre nogle indtrængningsbarrierer, der nærmer sig kategorien ”umulig” at forcere for nye spillere. Blandt andet derfor er vi fortsat utroligt tilfredse medejere af Visa.

Verdens største globale betalingsnetværk er amerikanske Visa. Det er en lille del af manges hverdag, og hver gang du betaler med et Visa-kort, bidrager du til den stabilt voksende værdiskabelse i betalingsgiganten. I Vesten kender alle til betalingskort, men ikke alle ved, hvor god en forretning det faktisk er at sørge for, at betalingerne kommer de rette steder hen på sikker vis.

Visa udgør sammen med Mastercard, der ligeledes er et af vores selskaber, i alle praktiske henseender et duopol på kortbetalinger uden for Kina. Man kunne måske tro at med så markant en markedsandel på knap 60 procent, så kan det være vanskeligt at finde nye vækstlommer. Men sådan er det ikke – tværtimod. Visas størrelse er ikke en hindring for tocifrede årlige vækstrater i omsætning, indtjening og frie pengestrømme. Vi forventer endda, at vækstraten vil være tiltagende fra øget salg af tilstødende services samt øget fokus på nye betalingsstrømme, som udgør omkring en fjerdedel af omsætningen og vokser 20 procent årligt med en fortsat lang vækstbane.

Kombinationen af elektroniske betalinger og kortbetalinger udgør fortsat blot omkring halvdelen af forbrugerbetalinger verden over. Overføres dette til det faktiske antal transaktioner, så svarer det til, at Visa årligt håndterer omkring 180 milliarder betalinger. Trods elektroniske betalingers voksende andel er der – måske overraskende – fortsat en lav encifret vækst i mængden af kontanter i omløb verden over. Selv i USA udgør fysiske kontantbetalinger stadig over halvdelen af alle transaktionsbeløb over 10 dollar.

Teknologiske begrænsninger i butiksnettet

Det fortsatte skifte fra at betale med kontanter til elektronisk baserede betalinger gør, at andelen af elektroniske betalinger vokser med én til to procent om året og bidrager til en tocifret årlig vækstrate i antallet af korttransaktioner, hvad enten det er i butikkerne eller gennem online handel. Omsætningen i Visa forventes som minimum at følge samme attraktive vækstrate.

Det er en tydelig trend, at kortbetalinger ikke længere foregår ved at ”swipe” kortet eller ved chipaflæsning, da transaktionen er blevet kontaktløs. Migrationen mod flere kortbetalinger er da også drevet af, at betalingsnetværkene har et stærkt fokus på at gøre betalingerne så lette som mulige, da dette er et incitament til, at forbrugerne skal sige ”på beløbet” fremfor at forblive i den ”gamle verden”, hvor der langes kontanter over disken, når der skal betales for en vare.

Visse steder er dette dog blevet holdt tilbage af teknologien i butikkerne. Det er således blot få år siden, at det blev standard for de fleste amerikanske detailhandlere at have chiplæsere, og tallene viser tydeligt, at kontaktløse betalinger er stærkt fordrende for flere elektroniske betalinger. I dag udgør kontaktløse betalinger omkring fem procent af betalinger i USA, og indførelsen af kontaktløse betalinger fører endda til en stigning i antal transaktioner per kort.

At USA fortsat er i den tidlige fase på dette område gavner Visa mere end MasterCard takket være selskabets dominerende markedsandel i landet. Jo lettere det er at gennemføre betalingen, desto mere tydelige bliver fordelene for forbrugeren. Visa investerer derfor løbende i forbedringer af betalingsprocessen. I takt med at betalingsprocessen bliver lettere, opleves det, at den gennemsnitlige betaling per transaktion er faldende.

Visa modtager en lille andel af de betalte beløb samt et mindre gebyr per transaktion, og det er således kun positivt, at kontaktløse betalinger vokser i omfang.

Forhindrer svig for 25 milliarder dollar om året

De faste omkostninger ved at drive betalingsnetværkene er betydelige, mens de transaktionsafhængige omkostninger er minimale. Dette betyder, at en stigende andel af den voksende omsætning vil blive til indtjening. Allerede i dag udgør driftsindtjeningen i Visa omkring 65 amerikanske dollar for hver 100 dollar i omsætning, og dette niveau øges, i takt med at omsætningen vokser. Driftsindtjeningsniveauet på de 65 dollar for hver 100 amerikanske dollar er omkring 10 dollar højere end hos konkurrenten og branchekollegaen Mastercard. Den store forskel kan forklares med Visas højere omsætning og dominerende position i USA. For hver 100 dollar i Mastercards omsætning har Visa en omsætning på 140 dollar.

Onlinebetalinger samt betalinger gennem applikationer og lignende er et stærkt voksende område og derfor også i fokus hos Visa. Ved disse betalinger, hvor betaleren som udgangspunkt ikke er i samme lokale som sælger, er der en række sikkerhedsmæssige udfordringer i verificeringen af betalers identitet, eller fastlæggelsen af hvorvidt der er tale om svigagtige betalinger. Visa vurderes at forhindre svigagtige betalinger for mere end 25 milliarder dollar om året. Transaktioner fra onlinehandel vokser omkring 4 gange så hurtigt som transaktioner i fysiske detailbutikker, og Visa modtager omkring 43 cent for hver 100 dollar, der handles for i onlinetransaktioner. Dette kan sammenlignes med 15 cent ved transaktioner, hvor betaler er til stede i en detailhandel. Internethandel er derfor et attraktivt marked at være stærke på, og det er Visa i høj grad.

At betalingskort er en god forretning er ikke gået næsen forbi konkurrenter som eksempelvis PayPal. Mange har i tidens løb forsøgt at konkurrere med betalingsnetværkene, men hver gang har disse måtte erkende nederlag til Visas og Mastercards enorme globale betalingsnetværk og har i stedet søgt partnerskaber for at bevare eksistensberettigelsen i branchen.

Det gavner ligeledes Visas konkurrencemæssige fordele, at mere end en tredjedel af driftsomkostningerne er investeringer i teknologi og sikkerhed. Det er essentielt, at såvel butikken som betaleren føler sig helt overbeviste om, at det betalte beløb bliver overført fra den rette konto til den rette konto. Disse betydelige sikkerhedsinvesteringer, og den afledte øgede tillid fra kortholderne, er med til at styrke de i forvejen nærved uigennemtrængelige indtrængningsbarrierer i industrien, og dermed beskytte værdiskabelsespotentialet i Visa og Mastercard.

Samtidig fungerer dette også som en forretningsmulighed, da øget global anvendelse af kortbetalinger og internethandel afleder et voksende behov for analyse, risikovurdering og forebyggelse af svindel. Med enorme mængder transaktionsdata er både Visa og Mastercard ideelle leverandører af sådanne komplementære løsninger, som tillige vil udvide og styrke partnerskabet med kunderne.

Kernesund balance

Visas kunder er ikke kortholderne, selvom det ville være intuitivt at tro. Kunderne i Visa er de mange kortudstedende institutioner, hvor mere end 13.000 institutioner – primært banker – udsteder kortene over det meste af verden. Det er kortudstedere og ikke Visa, der bærer kreditrisikoen på udestående kreditkort fra Visa. Dette er positivt for stabiliteten og forudsigeligheden i forretningen, hvor kortholdernes betalingsevne således ikke kan ramme Visas indtjening. Mere end tre milliarder Visa-kort er i dag udstedt, og med en væsentlig andel af befolkninger i udviklingslande uden adgang til det finansielle system og elektroniske betalinger er det et af Visas samfundsmål at give denne befolkningsgruppe adgang til netværket. Derfor har Visa blandt andet fra 2015 til 2019 bidraget til, at 500 millioner borgere uden tidligere adgang til ordinære bankydelser på verdensplan har fået adgang til elektronisk betaling.

Den strategiske retning sættes af administrerende direktør Al Kelly, der har siddet på posten siden 2016 og været en del af bestyrelsen i Visa siden 2014.
Al Kelly kom med mange års erfaring fra kreditkortvirksomheden American Express, der ligeledes er beskrevet i denne bog som et af vores selskaber. Med sig har han Vasant Prabhu, der har været finansdirektør siden 2015, og i ledelseslagene under direktionen er der typisk 10 eller flere års erfaring fra selskabet.

Mens der investeres i innovation og nye spændende tiltag, er ledelsen anderledes konservativ, når det kommer til balancen, hvor Visa næsten er gældfri justeret for kontantbeholdninger. Styrken, stabiliteten og den forudsigelige vækst i de frie pengestrømme ville uden større problemer kunne finansiere en mere gældsat balance, men vi sætter pris på sunde og konservative balancer.

Investeringsbehovet i Visa er begrænset og udgør for størstedelen løbende driftsmæssige investeringer i forretningsudvikling, markedsføring, services og lignende. Anlægsinvesteringer er begrænset på omkring 3 procent af den årlige omsætning, hvorfor forrentningen af den investerede kapital er cirka 50 procent. Hvis goodwill fra opkøb ekskluderes, er den over 100 procent.

Grundet det begrænsede behov for anlægsinvesteringer er pengestrømskonverteringen i Visa høj, og hele indtjeningen bliver til frie pengestrømme. Ledelsen er disciplineret i at allokere disse til medejerne, og vi modtager således årligt omkring en halv procent af markedsværdien i udbytte. Yderligere tilbagekøber Visa egne aktier for næsten to procent af markedsværdien om året.

Coronavirus giver muligheder

Regnskabsåret 2020 bød på en overraskende og hidtil uset global udfordring i form af coronavirussen, som midlertidigt påvirkede forbruget kraftigt på verdensplan. Antal processerede transaktioner i Visas netværk faldt næsten 30 procent i april måned, og opbremsningen af rejseaktivitet reducerede såkaldte cross-border transaktioner, altså betalinger hvor sælgers og købers bank har hjemland i forskellige lande, med over 50 procent. Denne transaktionskategori er særligt lukrativ med højere gebyrer per transaktion til Visa. Trods det væsentlige momentære fald i antal transaktioner så har pandemien også afledt et fordelagtigt skub i internethandlen, som steg næsten 40 procent i samme periode og som har højere transaktionsgebyrer end ved detailhandel.

Den accelererede udbredelse af blandt andet internethandel igennem pandemien understøtter således Visas strategiske mål om at brede spillepladen til andet end blot traditionelle forbrugsbetalinger, hvor blandt andet Visas produkt, CyberSource, er en komplet betalingsplatform til brug i både internet- og detailhandel og gør det således muligt for kunden at drive betalingsplatform både i butikken og online.

Vi er imponerede over robustheden, som Visas forretningsmodel har udvist igennem denne stresstest med begrænset fald i omsætning og driftsindtjening i regnskabsåret 2020, og selve hygiejnespørgsmålet ved fysiske kontanter vil på både kort og længere sigt accelerere adoptionen af kortbetalinger yderligere. Vi ser derfor både Visa og Mastercard i en styrket position efter pandemien, som har fremskyndet fordelagtige tendenser i industrien.

For at udbrede Visa-kortene og dermed øge forbruget, har Visa indgået samarbejder med en lang række loyalitetsklubber, eksempelvis hos hotelkæden Hilton og kaffekæden Starbucks. Visa har mere end 800 af sådanne samarbejdspartnere. Ved at have disse samarbejder kan medlemmerne i disse klubber modtage et Visa-kort og spare bonuspoint op, uagtet hvor deres forbrug foretages. Kortholderne får dermed samlet bonuspoint, og Visa får flere betalinger igennem netværket. Det kan vel godt kaldes en win-win situation.

Loyalitetsklubber er et eksempel på nyere forretningsområder, og disse skal understøtte Visas allerede imponerende vækstrater. Ligeledes er andre transaktionsveje også i rivende udvikling som eksempelvis transaktioner mellem virksomheder (B2B), borgere (P2P) og fra myndigheder til borgere (G2C) med en samlet årlig global transaktionsværdi over fire gange højere end for traditionelle forbrugerbetalinger. Her spiller løsningerne, Visa Direct og Visa B2B Connect, centrale roller, da de muliggør hurtig betaling både mellem private, virksomheder og myndigheder.

Vi forventer, at Visa vil levere stigende vækstrater, hvilket kombineret med voksende profitabilitet og løbende aktietilbagekøb bør resultere i vækstrater på op imod 20 procent i indtjeningen og frie pengestrømme per aktie. Dette er på niveau med de historiske vækstrater, hvor Visa over de seneste 12 år, siden børsnoteringen i februar 2008, har haft en vækst i indtjeningen per aktie på 19 procent. Aktionærudlodninger gennem udbytter og aktietilbagekøb bør som minimum følge denne vækstrate.

Visa er et godt eksempel på, at der kan findes gode investeringsmuligheder selv i selskaber som alle kender, og som er en stor del af vores hverdag. Størrelse er ikke nødvendigvis en hæmsko for vækst, og den mangeårige effekt af stabilt høje vækstrater, hvad Einstein kaldte for verdens ottende vidunder – rentes rente – betyder, at vi som medejere af Visa kan se frem til mange flere år med attraktiv værdiskabelse.




Øvrige Globale selskaber